Forskel mellem versioner af "Gallowaykvæg"

955 bytes tilføjet ,  for 17 år siden
m
indsat fotos og tabel
m (de:)
m (indsat fotos og tabel)
Tilbage til: [[organisme]], [[dyr]], [[rygstrengsdyr]], [[hvirveldyr]], [[firelemmede hvirveldyr]], [[pattedyr]], [[parrettåede hovdyr]], [[firemavedrøvtygger]], [[skedehornede]] [[tamkvæg]].
----
<table border="1" width="290" align="right">
<tr>
<th style="background:pink;">Gallowaykvæg</th>
</tr>
<tr>
<td><center>[[Billede:Galloway.jpg]]<br>
[[Media:Galloway_stor.jpg|Større foto]]</small></center>
</td>
</tr>
<tr>
<th style="background:pink;">Klassifikation:</th>
</tr>
<tr>
<td>
<ul>
<li>[[Rige (biologi)|Rige]]: [[Dyr]] (''Animalia'')</li>
<li>[[Række (biologi)|Række]]: [[Rygstrengsdyr]] (''Chordata'')</li>
<li>[[Klasse (biologi)|Klasse]]: [[Pattedyr]] (''Mammalia'')</li>
<li>[[Orden (biologi)|Orden]]: [[Firemavedrøvtyggere]] (''Artiodactyla'')</li>
<li>[[Familie (biologi)|Familie]]: [[Skedehornede]] (''Bovidae'')</li>
</ul>
</td>
</tr>
<tr>
<th style="background:pink;">Art:</th>
</tr>
<tr>
<td align="center">''Bos taurus''</td>
</tr>
</table>
 
 
'''Gallowaykvæget''' (''Bos taurus galloway'') er fra sydvest[[skotland]]. Det er den ældste [[britisk]]e [[kvægrace]] og verdens ældste hornløse kødkvægrace. Man mener gallowaykvæget kan stamme helt tilbage fra [[skyter]]nes hornløse kvæg (år [[485]]-[[425]] f.kr.). De fleste optegnelser om gallowaykvæg brændte i [[1851]], derefter oprettedes [[stambog]]en, og avlsarbejdet med de nuværende galloway-typer begyndte.
 
Racen er naturligt uden horn. Mulepartiet er bredt, og [[pels]]en er traditionelt sortbrun. Gallowaykvæg har under- og yderpels med lange [[dækhår]] og krøllet [[uld]]en underpels, der isolerer mod både kulde og varme. Dækhårene virker vandafvisende. Dyrets hals er kort og går lige over i den lige ryg. Bækkenet er bredt, og benene er korte og robuste. Den skotske oprindelige variant er noget mindre end den amerikanske. Tyre af den skotske variant vejer omkring 700-800 kg, mens koen vejer omkring 400-450 kg. Kalvenes fødselsvægt ligger på 25-32 kg.
 
Gallowaykvæget er i stand til at fordøje store mængder af næringsfattige vækster f.eks. [[lyng]] og kan dermed overleve på meget ringe græsningsarealer - f.eks. [[hede]]r. Dyrene lever længe og er meget frugtbare. Køerne er kendt som meget omsorgsfulde mødre, der [[kælve]]r nemt, har meget [[mælk]], og kan opfostre kalve selv under vanskelige forhold. Pelsen, sammen med dyrenes ringe krav til græsningens kvalitet, og store modstandsdygtighed overfor [[sygdom]]me, gør, at de kan gå ude hele året og er meget hårdføre. I [[Danmark]] benyttes gallowaykvæg bl.a. til [[naturpleje]]. Her findes idag omkring 1000 dyr.
 
<table width="270" align="left" border="0">
<tr><td align="center">
[[Billede:belted_galloway.jpg]]<br>
[[Media:Belted_galloway_stor.jpg]]
</td></tr>
</table>
 
Der findes flere typer af gallowaykvæg: Rød galloway, dun galloway, belted galloway, miniaturegalloway og hvid galloway.
10.874

redigeringer