93.383
redigeringer
Forskel mellem versioner af "Theophilus Hansen"
indsat noter mm
Rmir2 (diskussion | bidrag) m (stilret) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) (indsat noter mm) |
||
|
[[Fil:TheophilHansen.jpg|thumb|200px|Theophilus Hansen]]
'''Theophilus Hansen''' eller '''Theophil Hansen''' eller '''Theophil Edvard Friherre von Hansen''' (også kaldet Theophilos {{lang-el|Θεόφιλος}}) ([[13. juli]] [[1813]] i [[København]] – [[17. februar]] [[1891]] i [[Wien]]), dansk [[arkitekt]], som især var virksom i den kejserlige [[østrig]]ske hovedstad Wien og dér opførte flere offentlige bygninger i [[Klassicisme|klassicistisk]] og [[Historicisme (arkitektur)|historicistisk]] stil. Han var en af de toneangivende europæiske arkitekter i [[1800-tallet]]. Han var broder til [[Christian Hansen (arkitekt)|Christian Hansen]] ([[1803]] – [[1883]]), som var arkitekt på mange kendte bygninger i København,
==
=== Ungdom ===
Theophilus Hansen, en yngre broder til [[Christian Hansen (arkitekt)|arkitekt Christian Hansen]], fødtes i København 18. juli 1813 (alle kilder nævner 18. juli, men han højtideligholdt mærkelig nok sin 70-årige fødselsdag i Wien [[13. juli]]).<ref name="DBL 46"/> Han studerede bygningskunst under vejledning af sin broder og Hetsch og gennemgik samtidig [[Kunstakademiet]], hvis sølvmedaljer og lille guldmedalje han opnåede, den sidste [[1835]] for opgaven ''et Theater'', hvorimod det ikke lykkedes ham at erhverve sig den store guldmedalje.<ref name="DBL 46"/> Under [[G.F. Hetsch]]s påvirkning tegnede han en del kunstindustrielle tegninger, bl.a. til en damesekretær, som sås på udstillingen i København [[1834]], og den bekendte nydelige [[spinderok]], drejermester J.C. Sørensens mesterstykke, [[1836]]. I Hetschs ''Fortegninger for Haandværkere'' (1839-43) er adskillige af hans tegninger offentliggjorte, deriblandt et [[fuglebur]] af [[messing]]. Og så opmålte han i denne periode [[Ribe Domkirke]] og indgav et projekt til dens [[restaurering]], som dog aldrig kom til virkeliggørelse.<ref name="DBL 46">[http://runeberg.org/dbl/7/0048.html Schiødte, s. 46]</ref>
=== Virksomhed i Athen ===
Imidlertid følte han sig utilfreds med sin virksomhed her hjemme, og da hans broder havde opnået en udmærket stilling som kongelig arkitekt i [[Athen]], søgte han [[Det Reiersenske Fond]] om et stipendium, fik det og rejste [[1838]] ned til broderen.<ref name="DBL 46"/> Han blev modtaget med åbne arme, fik adskilligt at bestille og vandt i baron Sina en [[mæcen]], på hvis bekostning han i Athen opførte observatoriet og – mange år senere – Videnskabernes Akademi, begge i ren græsk stil, noble, smagfulde, beherskede bygninger. Ved statsomvæltningen [[1843]] fik han, som så mange andre udlændinge, tilhold om at forlade [[Grækenland]], og han søgte nu akademiet i København om understøttelse til at rejse hjem over [[Italien]]. Efter nogen debat bestemte Akademiet sig til at yde ham en sådan, og han fik et års rejsestipendium.<ref>[http://runeberg.org/dbl/7/0048.html Schiødte, s. 46f]</ref>
=== Omfattende aktivitet i Wien ===
[[Fil:Vienna Parlament 2005.jpg|thumb|250px|Parlamentet i Wien]]
[[Fil:Musikverein Goldener Saal.jpg|thumb|250px|Musikforeningens gyldne sal, Wien]]
På sin rejse traf han sammen med den berømte tyske arkitekt [[Ludwig Förster]], som straks så, hvilke evner der boede i den unge danske kunstner, og opfordrede denne til at følge med til Wien. Dette gjorde Hansen, og fra dette øjeblik var han som kunstner tabt for sit fædreland. Til gengæld blev hans fremragende dygtighed i høj grad anerkendt i Wien, og det indrømmes fra alle sider, at han er en af de arkitekter, hvem det i første række skyldes, at Wiens bygninger have fået det præg af storslået pragt, som gør byen så tiltalende og imponerende for indfødte som for fremmede. Han blev lærer ved Kunstakademiet, medlem af utallige udenlandske selskaber og akademier, fik ordner og titler i dusinvis og ophøjedes endelig i [[adel]]standen som [[friherre]].<ref name="DBL 47">[http://runeberg.org/dbl/7/0049.html Schiødte, s. 47]</ref>
Hans virksomhed var omfattende. Blandt de vigtigste bygninger, han her opførte, kan nævnes:
Vi skulle nævne de vigtigste bygninger, han her opførte. I [[byzantinsk]] stil: Evangelisk Gymnasium, i forening med Förster, 1846-49, græsk-katolsk Kirke, på bekostning af baron Sina, 1858, og det evangeliske kirkegårdskapel. I romansk stil: våbenmuseet i Arsenalet, 1855. I [[renæssance]]stil: paladset Todesco, begyndt af Förster, 1861, Heinrichshof, et kompleks af privatbygninger, samlede til en paladsagtig helhed, 1861-63, Baron Sinas Palæ, Epsteins Palæ, Ærkehertug Vilhelms Palæ, 1865-67, Musikforeningens bygning, [[Wiener Musikverein|Musikverein]], med en i akustisk henseende fortrinlig koncertsal (den gyldne sal), hvorfra den traditionsrige [[nytårskoncert]] transmitteres til hele verden, 1867-70, Kunstakademiet, 1872-76, Børsen, i forening med Tietz, som døde midt under opførelsen, 1872-77, og endelig Rigsdagsbygningen, en af de mest imponerende bygninger fra 1800-tallet, der i den græsk-inspirerede stil fører linjen tilbage til [[demokrati]]ets vugge. Flere af hans hovedværker er afbildede i ''[[Allgemeine Bauzeitung]]'', hvoraf han en tid var medredaktør. Theophil Hansens sidste værk var Athens domkirke, katedralen på Od. Mitropoleos. Dette projekt havde også andre arkitekter i sin 20-årige bygningshistorie.▼
*I [[byzantinsk]] stil: Evangelisk Gymnasium, i forening med Förster, 1846-49, græsk-katolsk Kirke, på bekostning af baron Sina, 1858, og det evangeliske kirkegårdskapel. I romansk stil: våbenmuseet i Arsenalet, 1855.
▲
Flere af hans hovedværker er afbildede i ''[[Allgemeine Bauzeitung]]'', hvoraf han en tid var medredaktør.<ref name="DBL 47"/> Theophil Hansens sidste værk var Athens domkirke, katedralen på Od. Mitropoleos. Dette projekt havde også andre arkitekter i sin 20-årige bygningshistorie.
Under sin bistand ved udgravninger i Grækenland havde Hansen fået øjet åbent for betydningen af farvernes anvendelse i arkitekturen, og han benyttede sine erfaringer i rigt mål. Alle hans bygninger er yderst pragtfulde: Imponerende trappepartier, både udvendig og indvendig, lange søjlerader, reliefprydede gavlfelter og brede friser med rig ornamentering i [[sgrafitto]] eller i brogede farver på gylden grund.<ref name="DBL 47"/> Han benyttede renæssancehelheder med antikke enkeltheder, og han havde til grunden studeret den antikke kunst; men han var samtidig fra sin tidligste ungdom opdraget af [[G.F. Hetsch]], og han formåede egentlig aldrig at hæve sig ud over dennes opfattelse af antikken. Denne opfattelse, tør og ensidig, som den er, går igennem alle hans bygninger, og den går igennem alle de utallige kunstindustrielle arbejder, hvortil han har leveret tegninger. [[Palmette]]n, [[akantus]]blomsten, vasen, [[kandelaber]]en og det svungne, antikke ornament genfindes overalt, hvad så end genstandens bestemmelse er.<ref>[http://runeberg.org/dbl/7/0049.html Schiødte, s. 47f]</ref>
=== Hæder
Hædrede udlandet end i fuldt mål den berømte og fejrede kunstner, så glemte Danmark ham ikke heller. Allerede i [[1848]] agreerede Akademiet ham, [[1858]] optog det ham som medlem, [[1872]] blev han [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]], [[1884]] Storkors. Og endelig, da [[Christiansborg Slot]] i 1884 atter var blevet et offer for luerne, hjemkaldte regeringen den store kunstner og bad ham om at udarbejde et projekt til dets genopførelse. Men det var for sent. Hans skaberevne var brudt, han var blevet gammel, han kendte intet til forholdene her hjemme, og hans forskellige projekter til slottet, til rigsdagsbygningen og til [[Københavns Rådhus]] viste kun, at han som kunstner havde overlevet sig selv.<ref name="DBL 48">[http://runeberg.org/dbl/7/0050.html Schiødte, s. 48]</ref>
=== Død og begravelse ===
Den 17. februar 1891 døde han i Wien, den by, der var blevet hans andet hjem, og hans ligbegængelse blev som en national sørgefest.<ref name="DBL 48"/> Theophilus Hansen ligger begravet på [[Zentralfriedhof Wien]].
== Stil ==
Theophilus blev uddannet i Grækenland i det 19. århundredes første halvdel, i den periode, hvor man over hele Europa satte arkitekturens hovedopgave i at genindføre den antikke, rene græske stil overalt.<ref>[http://runeberg.org/tilskueren/1885/0150.html Schiødte, s. 140]</ref> Følgen var, at hans arkitektur i høj grad var "Pragtbygninger med Søjlehaller og Figurer, med rige plastiske og maleriske Dekorationer, [der] gør en imponerende og virkelig kunstnerisk Virkning i Østrig og andre sydligere Lande, hvor Klima og Sollys er af lignende Art som i Fædrelandet for Oldtidens Kunst..."<ref>[http://runeberg.org/tilskueren/1885/0151.html Schiødte, s. 141]</ref>
== Bygningsværker ==
| |||