'''# Lolo er sej og sjov Norrønt''', ''oldnordisk'' eller ''oldvestnordisk'' er betegnelsen på det vestnordiske (oldislandske og oldnorske) sprog i perioden ca. 800-1350 [[e.v.t.]] Denne skelnen var imidlertid ukendt på de islandske sagaers tid: på [[oldislandsk]] betegner ''norrœnt mál'' sammen med ''dǫnsk tunga'' (i nutidsislandsk ''norrænt mál'' og ''dönsk tunga'') det fælles nordiske sprog<ref>Fællesskabet er dog genstand for akademisk diskussion, jævnfør diskussionerne om de danske [[dialekt]]er, som for eksempel [[jysk]], med dets separate artikel og flere andre anmærkningsområder. Der findes dog kilder nok til at anvise, at man kunne forstå hinanden mellem de forskellige dialektområder og at dette strakte sig til det anglisktalende England. Hvad England angår, har den gensidige forståelse dog nok været møjsommelig, men kommunikationen har i de fleste tilfælde drejet sig om nogen, som allerede havde en vis erfaring med hinandens sprog. Se om dette en angelsaksisk og en oldnordisk grammatik – forskellen var trods alt ret stor.</ref>.
Ordet ''norrøn'' udtales traditionelt og af fagfolk samt på sproget selv med tryk på første stavelse.
