Hans Henrik Thaulow: Forskelle mellem versioner

104 bytes fjernet ,  for 5 år siden
m (→‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB)
'''Hans Henrik Thaulow''' (født [[10. januar]] [[1754]] på ''Gubberud'' ved [[Moss]], død [[29. september]] [[1823]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]], søn af [[kancelliråd]] og [[lagmand]] ''Andreas Hansen'' og ''Anna'', født ''[[Thaulow]]''.
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
Thaulow deponerede fra [[Kristiania Katedralskole|Kristiania Skole]] [[1770]], var derpå [[huslærer]] på forskellige steder og tog [[attestats]] [[1776]]. Efter i 3 år at have været informator hos [[Fr.G. Adeler]] til [[Gimsøkloster]] blev han [[1779]] [[personel kapellan]] til Moss og [[Rygge]] og ved kaldets deling [[1790]] [[sognepræst]] til Moss. Her fra blev han [[1800]] forflyttet til [[Stadsbygden]], [[1808]] til [[Gausdal]], samme år [[provst]] over [[Gudbrandsdalen]] og døde 1823 efter kort i forvejen at have nedlagt provsteembedet. Han optrådte tidlig som en erklæret [[rationalist]] med en [[afhandling]] om [[nadver]]ens [[sakramente]], hvori han benægtede Kristi forklarede menneskenaturs [[allestedsnærværelse]] og antog, at man kunde bruge anden mad og drikke end [[brød]]et og [[vin]]en ved den hellige handling. Senere trådte han ikke frem i litteraturen, før [[Hans Hauge]]s fængsling gav ham anledning til en afhandling, hvori han naturligvis fra sit standpunkt må bedømme hele Hauges lære og gerning som [[sværmeri]]. Den har imidlertid historisk betydning ved påvisningen af den indflydelse, som [[Gerhard Seeberg]] har haft i Hauges hjembygd, og herom kunde Thaulow, der havde stået begivenhederne nær, og som uden bitterhed og hån behandler Hauges "sværmeri", være et pålideligt vidne. Under sit ophold i Stadsbygden dristede han sig til at indføre ''[[Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt|Evangelisk-kristelig Salmebog]]'' uden at spørge menigheden og vakte derved en misnøje, som ikke lod sig dæmpe og havde til følge, at [[skolevæsen]]et der oppe blev aldeles forsømt. Gift 1. med Margrethe Elisabeth Stabel (født 1765, døbt 1. marts, død 11. november 1788), søster til provst [[H.J. Stabel]]; 2. (27. marts 1796) med Marie Magdalene Elisabeth Wilde (født 18. maj 1778, død 26. april 1811), en klædehandlerdatter fra Moss; 3. (27. december 1813) med Gunhild Mathea Schmith (født 10. marts 1782, død 4. januar 1867), datter af forvalter Niels Smith.
'''Hans Henrik Thaulow''' ([[10. januar]] [[1754]] på ''Gubberud'' ved [[Moss]] – [[29. september]] [[1823]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]], søn af [[kancelliråd]] og [[lagmand]] ''Andreas Hansen'' og ''Anna'', født ''[[Thaulow]]''.
 
Thaulow deponerede fra [[Kristiania Katedralskole|Kristiania Skole]] [[1770]], var derpå [[huslærer]] på forskellige steder og tog [[attestats]] [[1776]]. Efter i 3 år at have været informator hos [[Fr.G. Adeler]] til [[Gimsøkloster]] blev han [[1779]] [[personel kapellan]] til Moss og [[Rygge]] og ved kaldets deling [[1790]] [[sognepræst]] til Moss. Her fra blev han [[1800]] forflyttet til [[Stadsbygden]], [[1808]] til [[Gausdal]], samme år [[provst]] over [[Gudbrandsdalen]] og døde 1823 efter kort i forvejen at have nedlagt provsteembedet. Han optrådte tidlig som en erklæret [[rationalist]] med en [[afhandling]] om [[nadver]]ens [[sakramente]], hvori han benægtede Kristi forklarede menneskenaturs [[allestedsnærværelse]] og antog, at man kunde bruge anden mad og drikke end [[brød]]et og [[vin]]en ved den hellige handling. Senere trådte han ikke frem i litteraturen, før [[Hans Hauge]]s fængsling gav ham anledning til en afhandling, hvori han naturligvis fra sit standpunkt må bedømme hele Hauges lære og gerning som [[sværmeri]]. Den har imidlertid historisk betydning ved påvisningen af den indflydelse, som [[Gerhard Seeberg]] har haft i Hauges hjembygd, og herom kunde Thaulow, der havde stået begivenhederne nær, og som uden bitterhed og hån behandler
Hauges "sværmeri", være et pålideligt vidne. Under sit ophold i Stadsbygden dristede han sig til at indføre ''[[Evangelisk-kristelig Salmebog]]'' uden at spørge menigheden og vakte derved en misnøje, som ikke lod sig dæmpe og havde til følge, at [[skolevæsen]]et der oppe blev aldeles forsømt. Gift 1. med Margrethe Elisabeth Stabel (født 1765, døbt 1. marts, død 11. november 1788), søster til provst [[H.J. Stabel]]; 2. (27. marts 1796) med Marie Magdalene Elisabeth Wilde (født 18. maj 1778, død 26. april 1811), en klædehandlerdatter fra Moss; 3. (27. december 1813) med Gunhild Mathea Schmith (født 10. marts 1782, død 4. januar 1867), datter af forvalter Niels Smith.
 
== Kilder ==
50.881

redigeringer