Forskel mellem versioner af "Karsten Friis Viborg"

12 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m (Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer)
[[Fil:Karsten Friis Viborg 1813-1885.jpg|thumb|200px|Karsten Friis Viborg{{byline|[[Just Hansen]]}}]]
'''Karsten Friis Viborg'''<ref>Ved dåben: '''Carsten Friis Wiborg'''</ref> (født [[25. april]]<ref>Kirkebogen har i stedet [[2. maj]] som fødselsdato.</ref> [[1813]] på [[Frederiksberg]], død [[22. maj]] [[1885]] i [[Slagelse]]) var en dansk præst, kritiker og politiker.
 
Viborg var en søn af [[byfoged]], [[justitsråd]] Jacob Wiborg og Cathrine, f.født Guldberg. Han kom [[1825]] i Nyborg Skole og blev [[1830]] dimitteret til [[Københavns Universitet|Universitetet]]. Et par af de nærmest følgende år var han huslærer på [[Fyn]], og [[1837]] underkastede han sig den [[Teologisk embedseksamen|teologiske embedsprøve]]. Allerede i studentertiden havde han syslet med [[æstetik]] og [[kunsthistorie]], og [[1838]] debuterede han i litteraturen med en ''Kritik over de ved [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|det kongl. Akademi for de skjønne Kunster]] offentlig udstillede Malerier'', der senere blev efterfulgt af kritikker over [[Charlottenborg Forårsudstilling|kunstudstillingen]] i [[1841]] og [[1844]]. I de første 4 måneder af [[1843]] redigerede han også ''Journal for Litteratur og Kunst''. Hans indgående kritikker vakte en del opsigt i kunstnerkredse, og den første samling, i hvilken han også havde udviklet de æstetiske principper, der kommer til anvendelse i malerkunsten, blev drøftet i [[Johan Ludvig Heiberg|J.L. Heibergs]] afhandling om malerkunsten i dens forhold til de andre skønne kunster (''Pros. Skrifter II'', 251 f.). 1841 fik Viborg offentlig understøttelse til at undersøge fædrelandets kunstminder og kunstsamlinger som indledning til udarbejdelsen af en dansk kunsthistorie. I vinteren 1841-[[1842|42]] holdt han forelæsninger over den [[Nordisk mytologi|nordiske mytologi]] i dens forhold til kunsten, og [[1843]] vandt han [[magistergrad]]en ved en fremstilling af [[Norden]]s mytologi for dannede læsere (oversat til tysk [[1847]]), der viste hans åndrighed, men også den smagløshed, hvortil han kunne henfalde. [[1846]] skrev han anonymt dramaet ''Konning Volmer og Havfruen'', der blev opført på [[Det Kongelige Teater]].
 
[[1845]] blev Viborg sognepræst for [[Rynkeby Sogn|Rynkeby]] og [[Revninge Sogn|Revninge]] på Fyn, og der blev han et med mund og pen virksomt medlem af den [[Grundtvigianisme|grundtvigske]] præstekreds på øen. Den såkaldte «Stigesag», da han og [[Vilhelm Birkedal]] holdt forsamling i et nabosogn, gav det endelige stød til [[sognebånd]]ets løsning, og de to præster forsvarede deres handlemåde i skriftet ''Skal Præsten være Sognepave eller Menighedens Tjener?''. [[1857]] begyndte han udgivelsen af sit livs hovedværk, en ny oversættelse og udlæggelse af [[Evangelium|de fire evangelier]] (fuldført [[1862]]; 2. udgave [[1872]]-[[1873|73]]), der vandt stor udbredelse blandt kristelig vakte lægfolk. 1862 blev Viborg forflyttet til [[Sjælland]] som sognepræst ved [[Sankt Mikkels Sogn|Skt. Mikkel]] i Slagelse, og der fortsatte han også sin forfattervirksomhed, dels ved udgivelsen af [[prædiken]]er (bl.a. prædikenen ''Folkeforsyndelsen og Folketugtelsen'' på [[Store Bededag]] [[1864]]), dels ved nye fortolkningsarbejder. 1872 udkom hans bearbejdelse af sangenes sang, ''Hyrdebruden eller Salomos Højsang, omplantet paa Dansk'', hvis på sine steder djærve realisme fremkaldte modsigelse fra dem, der holdt fast på den gængse [[allegori]]ske fortolkning af dette bibelske skrift. I Slagelse begyndte han også en fortolkning af [[Apostlenes Gerninger]] ([[1878]]), der dog ikke blev fuldendt.
50.777

redigeringer