Karsten Friis Viborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 1:
[[Fil:Karsten Friis Viborg 1813-1885.jpg|thumb|200px|Karsten Friis Viborg{{byline|[[Just Hansen]]}}]]
'''Karsten Friis Viborg'''<ref>Ved dåben: '''Carsten Friis Wiborg'''</ref> (født [[25. april]]<ref>Kirkebogen har i stedet [[2. maj]] som fødselsdato.</ref> [[1813]] på [[Frederiksberg]],
Viborg var en søn af [[byfoged]], [[justitsråd]] Jacob Wiborg og Cathrine,
[[1845]] blev Viborg sognepræst for [[Rynkeby Sogn|Rynkeby]] og [[Revninge Sogn|Revninge]] på Fyn, og der blev han et med mund og pen virksomt medlem af den [[Grundtvigianisme|grundtvigske]] præstekreds på øen. Den såkaldte «Stigesag», da han og [[Vilhelm Birkedal]] holdt forsamling i et nabosogn, gav det endelige stød til [[sognebånd]]ets løsning, og de to præster forsvarede deres handlemåde i skriftet ''Skal Præsten være Sognepave eller Menighedens Tjener?''. [[1857]] begyndte han udgivelsen af sit livs hovedværk, en ny oversættelse og udlæggelse af [[Evangelium|de fire evangelier]] (fuldført [[1862]]; 2. udgave [[1872]]-[[1873|73]]), der vandt stor udbredelse blandt kristelig vakte lægfolk. 1862 blev Viborg forflyttet til [[Sjælland]] som sognepræst ved [[Sankt Mikkels Sogn|Skt. Mikkel]] i Slagelse, og der fortsatte han også sin forfattervirksomhed, dels ved udgivelsen af [[prædiken]]er (bl.a. prædikenen ''Folkeforsyndelsen og Folketugtelsen'' på [[Store Bededag]] [[1864]]), dels ved nye fortolkningsarbejder. 1872 udkom hans bearbejdelse af sangenes sang, ''Hyrdebruden eller Salomos Højsang, omplantet paa Dansk'', hvis på sine steder djærve realisme fremkaldte modsigelse fra dem, der holdt fast på den gængse [[allegori]]ske fortolkning af dette bibelske skrift. I Slagelse begyndte han også en fortolkning af [[Apostlenes Gerninger]] ([[1878]]), der dog ikke blev fuldendt.
|