'''Peter Johannes Spang''' (født [[30. august]] [[1796]] i [[København]], død [[14. januar]] [[1846]] sammesteds) var en dansk [[præst]].
Spang blev [[student]] fra [[Borgerdydskolen i København]] 1814. Han tog [[teologisk embedseksamen]] 1820 med udmærkelse og levede af at undervise, til han 1825 blev [[sognepræst]] for [[Roslev Sogn|Roslev]]-[[RybergRybjerg Sogn|RybergRybjerg]] [[menighed]]er i [[Viborg Stift]], hvorfra han 1830 forflyttedes til [[Udby Sogn (Vordingborg Kommune)|Udby]]-[[Ørslev Sogn(Vordingborg Kommune)|Ørslev]] på [[Sjælland]]. I 1840 blev han [[residerende kapellan]] ved [[Helligåndskirken (København)|Helligaandskirken]] i København og 1845 sognepræst sammesteds. Spang var en dygtig og anset præst, en begavet [[prædikant]], der samlede en stor menighed i København, og som ved sin alvor og kraft forenet med mildhed og livlighed blev en virkelig [[sjælesørger]] for mange. Han deltog med iver i Københavns Præstekonvents forhandlinger. Da konventet 1844 besluttede at udarbejde en ny [[salmebog]], blev han tillige med [[E.V. Kolthoff]] medlem af den komité, der var nedsat til at overveje salmebogssagen. Samtidig var han medlem af en anden komité, der androg på en del lempelser i [[lovgivning]]en om de [[gudelige forsamlinger]]. En samling af hans prædikener og [[lejlighedstale]]r udgaves [[Posthum|efter hans død]].
