|
Hormonernes [[sekretion]] kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Humane hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er).
Hormoner producers flere steder i menneskekroppen, i såkaldte [[endokrine system|endokrine celler]] i de endokrine kirtler eller i parakrine celler. Hormoner produceretproduceres af endokrine kirtler sendes via blodbanen ud til andre celler, og der sker således en transport af hormoner over længere afstande. Derimod står parakrine celler for at producere hormoner, som sendes over korte afstande til celler nærved, og disseikke transporteres dermed ikke igennemmed blodet.
Som eksempel på en endokrin kirtel, kan nævnens [[bugspytkirtlen]], som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Desuden er de 2to endokrine kirtler, der befinder sig i hjernen, [[hypothalamus]] og [[hypofysen]], værd at nævne,. da disseDe er de såkaldte overordnede endokrine kirtler. Årsagen til, at de er de overordnede endokrine kirtler er, at deDe producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som er de hormoner, der har en decideret virkning på kroppen.
Hypothalamus og hypofysen kan kommunikerekommunikerer med hinanden på to forskellige måder: Gennem´Via [[blodkar]] i hypofysens forlap og via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem henholdsvis disse blodkar og nervesystemet.
== Hormontyper ==
[[Steroidhormon]]er og [[peptidhormon|aminosyrederivathormoner]], som igen inddeles i [[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er, alt efter antallet af aminosyrer i hormonet. Dertil kommer nogle lipidhormoner, de såkaldte [[eicosanoid]]er.
Måden, hvorpå et hormon er bygget, er væsentligtvæsentlig for, hvordan hormonet fungerer og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er [[hydrofob]]e og dermed [[lipofil]]e og kan derved let trænge igennem [[cellemembran]]en, både på den endokrine celle, hvori hormonet produceres, og i modtagercellen. Der er til gengæld også visse hormoner, som er [[hydrofil]]e, og de kan dermed ikke selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra [[vesikel|vesikler]] i den producerende endokrine celle og kommunikerer med modtagercellen via [[receptor]]er på cellemembranen i processer, som benævnes [[signaltransduktion]], se også [[G-protein-koblede receptorer]], [[GPCR]].<ref>[http://www.rndsystems.com/molecule_group.aspx?g=3086 Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems]</ref>. Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og udøver den pågældende biokemiske virkning, er de hydrofile hormoner nødsaget til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når disse [[receptor]]er stimuleres, udsender de en såkaldt sekond messenger, [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre ind til f.eks. [[cellekerne]]n.
== Se også==
|
