Den industrielle revolution: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Protestantisk arbejdsmoral: Omrokering af tekst, for at forbedre forståelsen. Det fremgik før slet ikke at resten af afsnittet stadig handlede om bl.a. kvækere og presbyterianer |
|||
Linje 80:
{{Cite book | title = Capital and Innovation: How Britain Became the First Industrial Nation | isbn = 0951838245 | year = 2004 | first = Charles | last = Foster | publisher = Arley Hall Press | location = Northwich }} Hævder at koncentrationen af kapital og formuer i iværksætterkulturen, som opstod efter den [[kommercielle revolution]] gjorde den industrielle revolution mulig.</ref>
Tilstedeværelsen af denne [[samfundsklasse|klasse]] af iværksættere knyttes ofte sammen med den protestantiske arbejdsmoral (se [[Max Weber]]) og den særlige status, som [[baptist]]er og afvigende protestantiske sekter indtog, såsom [[kvækerne]] og [[presbyterianer]]ne, som havde fået en opblomstring under den [[engelske borgerkrig]].
En række faktorer bidrog til, at kapaciteten til og interessen i private finansielle investeringer i industriforetagender var stigende. Her kan nævnes den styrkede tro på [[retssamfund]]et, som fulgte etableringen af et [[konstitutionelt monarki]] i Storbritannien under [[den glorværdige revolution]] i [[1688]] samt fremkomsten af et stabilt finansmarked baseret på [[Bank of England]]s styring af nationens gæld. ▼
Engelske, religiøse afvigere var afskåret fra stort set alle officielle embeder og fra uddannelse på Englands to universiteter i [[Oxford University|Oxford]] og [[Cambridge University|Cambridge]] (mens de fortsat kunne studere på de fire gamle universiteter i [[Skotland]]). Da [[monarki]]et blev genoprettet og medlemskabet af den officielle [[anglikanske kirke]] blev obligatorisk, blev de i stedet aktive inden for bankvirksomhed, fremstilling og undervisning. Især [[Unitarisme|unitarerne]] var meget involveret i uddannelse ved at drive egne akademier, hvor der i modsætning til på universiteterne i Oxford og Cambridge og skoler som [[Eton]] og [[Harrow]] blev lagt stor vægt på [[matematik]] og [[naturvidenskab]], som var af stor betydning for udvikling af teknologier inden for fremstillingsvirksomhed.
Historikere anser til tider denne sociale faktor for at være ekstremt vigtig sammen med de involverede nationale økonomier. Mens medlemmer af disse sekter blev udelukket fra visse regeringskredse, blev de af mange i [[middelklassen]] såsom traditionelle finansfolk og andre forretningsfolk anset for at være ligeværdige med [[protestant]]er i et vist omfang. På grund af denne tolerance og tilgangen af kapital var det naturligt for de mere iværksætterorienterede inden for disse sektorer at søge nye muligheder inden for de teknologier, som blev skabt i kølvandet på den videnskabelige revolution i det 17. århundrede.
▲En række faktorer bidrog til, at kapaciteten til og interessen i private finansielle investeringer i industriforetagender var stigende. Her kan nævnes den styrkede tro på [[retssamfund]]et, som fulgte etableringen af et [[konstitutionelt monarki]] i Storbritannien under [[den glorværdige revolution]] i [[1688]] samt fremkomsten af et stabilt finansmarked baseret på [[Bank of England]]s styring af nationens gæld.
== Opfindelser ==
| |||