Færøsk kirkehistorie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ingen fast størrelse på billeder |
der var nogle fejl |
||
Linje 7:
Ved reformationen blev kirkesproget ændret fra [[latin]] til [[dansk (sprog)|dansk]] og blev ikke ændret til [[Færøsk (sprog)|færøsk]] før [[1939]]. Kirken på Færøerne blev del af den [[lutheranisme|lutherske]] [[Danmark-Norge|dansk-norske]] statskirke; først som eget bispedømme og siden som [[provsti]] underlagt forskellige bispedømmer. I [[1990]] blev Færøerne selvstændigt bispedømme igen, og [[2007]] blev den lutherske stats- eller folkekirke en selvstændig kirke under navnet [[Færøernes folkekirke|''Fólkakirkjan'']]. Den dag i dag spiller kristendommen en stor rolle i færøsk kultur og folkeliv, og øerne betragtes som et af de mest religiøse samfund i Europa.
Fólkakirkjan er det største trossamfund med omkring 83 procent af den færøske befolkning som medlemmer.<ref>[http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/HAGSTOVAN/Hagstova_Foroya/Hagtalsgrunnur/undirvising_mentan/MENTPRGJ Hagstova Føroya]</ref> Omtrent 10 procent tilhører [[Brøðrasamkoman]] (Plymouthbrødrene), og 5 procent tilhører andre kirkelige retninger som [[Pinsebevægelsen på Færøerne|Pinsemenigheden]] og [[Syvende Dags Adventistkirken|Syvende dags adventisterne]]. Den katolske kirke har omkring 130 medlemmer, hvoraf ca. 70 bor i [[Tórshavn]]. Hej mor. Det er mig. Det stadig mig
== Tidlig historie ==
| |||