Vilhelm August Hansen: Forskelle mellem versioner

Hans fader, generalkrigskommissær [[Stephen Hansen]], ejede godset [[Torbenfeldt|Frydendal]] på [[Sjælland]]. Sønnen, der var født 24. oktober 1743 og [[1764]] blev student, tilkøbte sig denne ejendom ved skiftet efter faderens død. Gård og gods var dengang meget forfaldne; men den unge Hansen satte stor kraft og dygtighed ind på at bringe alt på fode. Medens det kun var alt for almindeligt, at godsejerne hensynsløst brugte bøndernes [[hoveri]] for at få deres [[hovedgård]]es marker bragt i god stand, så Hansen, at på bøndernes velstand beroede i virkeligheden også hans eget tarv, og endnu mere drev det varme hjerte, han havde for bondestanden, ham til at gøre, hvad han kunne, for at hjælpe sine [[Fæstebonde|fæstere]] og husmænd. Han istandsatte eller opbyggede gårde for dem, hjalp dem med at rejse stengærder og skænkede dem pile til hegn og frugttræer til deres haver. Hans husmænd fik hver 3 tønder land imod at svare enten 3 [[Rdl]]. eller 16 arbejdsdage årlig, gårdmændene støttede han til at komme ud af fællesskabet, og han havde gerne gjort dem til arvefæstere og ladet deres hoveri blive afløst, hvis de ikke selv havde ment, at de vovede alt for meget derved.▼

Opmærksomheden blev efterhånden henledt på denne dygtige og humane godsejer, han spillede en vigtig rolle i [[Landhusholdningsselskabet]], og han var i tiden fra [[1782]]-[[1787|87]] en af dette selskabs 3 præsidenter. Også var han kommet ind på handelsvejen og gik der fra over på embedsbanen. Allerede [[1769]] blev han adjungeret faderen, og det følgende år succederede han denne som «Kjøbmand for Negotien» (*c: administrator for handelen) på [[Færøerne]]. [[1781]] fik han sæde i den da oprettede direktion for den islandske, færøske, finmarkske og grønlandske handel, og [[1784]] udnævntes han til [[deputeret]] i [[Rentekammeret]]. Han var af den slags mænd, som [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] netop ønskede at få ansat der. Sammen med Reventlow var han da også medlem af den kommission, der i 1785 og følgende år gennemførte det vigtige omdannelsesværk på [[Frederiksborg Amt (1662-1793)|Frederiksborg]] og [[Kronborg Amt]]er, der var forløberen for [[landboreformerne]] og beskreves af ham i et [[1790]] udgivet skrift. Men mest gjorde han sig dog fortjent som medlem af den store Landbokommission ([[1786]]). Man må nævne ham som den mest fremragende i denne næst Reventlow og [[Christian Colbjørnsen]]. Han udtalte sit standpunkt ved her at ytre: ''"Jeg kjendte aldrig større glæde, end om det var muligt, om jeg ved mine ringe Raad kunde befordre mine Medbrødres, den agtværdige Bondestands, Lyksalighed."'' Det er hans ære, at han i kommissionen først fremsatte tanken om at afløse [[stavnsbånd]]et mod blot at forpligte de udskrivningspligtige til at opholde sig i visse større distrikter (amter eller regimentsdistrikter), og det var ham, der foreslog en▼

== Kilder ==▼

* [[Edvard Holm]], "Vilhelm August Hansen", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905.▼