Édouard du Puy: Forskelle mellem versioner

I [[1793]] drog Dudu Puy på koncertrejse som violinist både i [[Tyskland]], [[Polen]] og [[Sverige]]. Mens han var i Stockholm, blev han ansat som violinist i hofkapellet og senere også som operasanger. Kort tid efter, i [[1799]], vakte han den svenske konges mishag ved under en fest i [[Carl Michael Bellman|Bellman]]-Selskabet ''Par Bricole'' at hylde [[Napoleon]] (det var inden denne kronede sig selv til kejser) og synge republikanske viser. Derfor udviste kong [[Gustav 4. Adolf af Sverige|Gustav 4.]] ham af Sverige, og han rejste til København. D. [[29. marts]] [[1800]] gav han en koncert på [[Det Kgl. Teater]], hvor han bl.a. spillede en af sine egne violinkoncerter, men i nogen tid måtte han leve af at undervise i musik. Han blev dog hurtigt udnævnt til [[koncertmester]] i Det Kgl. Kapel og i 1802 også operasanger ved Det kgl. Teater.

Allerede i 1801 havde han meldt sig til det frivillige [[Livjægerkorps]], og i [[1807]], da engelske tropper belejrede og bombarderede København, viste han sig også at være en udmærket soldat, der hurtigt avancerede til [[løjtnant]]. Imidlertid kunne en officersværdighed ikke forenes med en rolle som skuespiller og operasanger. Derfor måtte han indstille sin scenekarriere. Han fortsatte med at undervise andre sangere og med sit virke som violinist og koncertmester. Men kort tid efter revnede ballonen. Han blev en af hovedpersonerne i en kongelig skandale. Fra sin tid i Rheinsberg havde han en datter med en skuespillerinde, Henriette Montroze. I maj 1803 giftede han sig i København med Anna Louise Frederikke Müller, datter af kobberstikker C. F. Müller. De fik sammen nogle børn, men Du Puy havde ved siden af hende flere elskerinder. Han havde tilsyneladende også en affære med prinsessekronprinsesse [[Charlotte Frederikke]], den senere kong [[Frederik 7.]]'s mor. Resultatet var, at Du Puy blev udvist af Danmark, og prinsessen blev skilt fra sin mand, den senere kong [[Christian 8]]. og sendt i internt eksil i [[Horsens]]. Édouard Du Puys familie forsøgte flere gange at få kong [[Frederik 6]]. til at benåde ham, men fik afslag. Hustruen og børnene blev i Danmark, men en søn rejste senere til faderen i Sverige.