Joseph Glanvill: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 3:
'''Joseph Glanvill''' (født [[1636]] i [[Plymouth]], død [[4. november]] [[1680]] i [[Bath]]) var en [[England|engelsk]] [[filosof]] og [[teolog]], bekendt som en af [[Cambridgeplatonikerene]].
 
Under sin udvikling løsrev Glanvill sig fra og vendte sig polemisk mod sin barndoms [[puritanisme]] og den [[middelalder]]lige, [[dogmatisk]]e, [[aristotelisk]]e filosofi, han havde hørt i [[Oxford]]. Glanvill har på udførlig og dybtgående måde fremstillet en [[Skepticisme|skeptisk filosofi]], herunder fremhævede han vanskeligheder ved forståelsen af forholdet mellem [[sjæl]] og [[legeme]] og gav en fremstilling af [[årsag]]sproblemet, der gør ham til en af [[Hume]]s forgængere. Glanvill var fra 1664 medlem af [[Royal Society]], der var et centrum for tilhængerne af den nye erfaringsvidenskab. Hans filosofi kan til en vis grad betragtes som et våben mod al dogmatisme til brug for den stadig sig udviklende og aldrig færdige [[naturvidenskab]]. Af den nye erfaringsvidenskab, der uhildet vil gøre sig nøjagtig rede for [[fænomen]]erne, ventede Glanvill sig store ting.
Under sin Udvikling løsrev Glanvill sig fra og vendte sig polemisk mod sin
 
Barndoms Puritanisme og den middelalderlige, dogmatiske, aristoteleske Filosofi, han havde hørt
sig store Ting. G., der indtog en fremtrædende Stilling inden for Kirken, så at det ville være
i Oxford. G. har paa udførlig og dybtgaaende Maade fremstillet en skeptisk Filosofi,
herunder fremhævede han Vanskeligheder ved Forstaaelsen af Forholdet mellem Sjæl og Legeme
og gav en Fremstilling af Aarsagsproblemet, der gør ham til en af Hume’s Forgængere. G.
var fra 1664 Medlem af Royal Society, der var et Centrum for Tilhængerne af den ny
Erfaringsvidenskab. Hans Filosofi kan til en vis Grad betragtes som et Vaaben mod al
Dogmatisme til Brug for den stadig sig udviklende og aldrig færdige Naturvidenskab. Af den ny
Erfaringsvidenskab, der uhildet vil gøre sig nøjagtig Rede for Fænomenerne, ventede G.
sig store Ting. G., der indtog en fremtrædende Stilling inden for Kirken, så at det ville være
Kirkens Ødelæggelse, dersom den ikke anerkendte det nye, og han var i sin
kirkelig-religiøse Opfattelse særdeles frisindet. G. hævdede Troen på Spøgelser og Hekseri og angreb som
Line 23 ⟶ 16:
or the progress and advancement of knowledge (London 1668); A Blow at modern Sadducismus
in some philosophical considerations about witchcraft (London 1668); Saddicismus
triumphatus or a full and plain evidence concerning Witches and Apparitions, udg. Aaret efter hans Død.
 
== Kilder ==