Forskel mellem versioner af "Johan David Åkerblad"

m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
I 1783 indgik han i kanceliet og sendtes samme år til Konstantinopel. Derfra foretog han omfattende rejser til ulige dele af det osmanniske rige (Lilleasien, Syrien, Palæstina, Egypten og Tunisien), hvis etnografiske forhold og sproglige mindesmærker han viste en alvorlig opmærksomhed, på samme gang som han således erhvervede sig et kendskab til en mængde lande og nationer, som blandt hans landsmænd var mere eller mindre ukendte. Åkerblads optegnelser fra disse rejser endte delvist i [[Vatikanets arkiver]] i Rom. Han vendte tilbage til Stockholm i 1789 og udnævntes samme år til protokolsekretær ved Utrikesexpeditionen (omtrent: udenrigsministeriet) samt translatør i tyrkisk.
 
I 1791 sendtes han på ny til Konstantinopel, hvorfra han vedvarende foretog forskningsrejser, blandt andet til »"Troja»", hvilket gav ham anledning til selvstændige iagttagelser over den homeriske topografi. Disse skal have haft indflydelse på den tyske udgavaudgave af den også på svensk udkomne, af [[Jean Baptiste Lechevalier]] forfattede »''Rejse til Troas»''. Efter fortsat tjenestegørelse i Konstantinopel, hvor han befordredes til legationssekretær, forflyttedes Åkerblad i samme stilling til Paris, som han efter nogen tid forlod til fordel for Haag, hvor efter han atter placerades i Paris. Også i denne sidstnævnte tjeneste fortsatte han sine efter tidens forhold omfattende rejser, som nu fortrinsvis gjaldt Europa samt Europas videnskabsmænd og lærde institutioner. År 1802 udgav han sit "''Lettre sur Vinscription egyptienne de Rosette, adressée au citoyen Silvestre de Sacy''", ved hvilket den egyptiske demotiska skrifs alfabet på det nærmeste fastlagdes. Dette har skaffet Åkerblad tilnavnet »den første egyptologen».
 
Omtrent på denne tid tog han afsked fra sin tjeneste og trak sig tilbage til privatlivet. Han forlod nu definitivt Sverige og bosatte sig i Italien, hvor videnskaben og studier der efter lagde beslag på hele hans opmærksomhed. Skønt uden nogen personlig formue – hvad han havde arvet, havde hans dyrebare opdragelse og rejser i det væsentlige slugt – kunne Åkerblad dog lykkeligt tage sig frem i det fjerne, takket være den glans, hvormed hans navn i den videnskabeliga verden var omstrålet. Denne omstændighed havde han at takke for den omfattende, hovedsageligt af engelske mecenater ydede understøttelse, formedelst hvilken han sorgløst kunne fuldfølge sine arbejder, som nu blandt andet omfattede Egyptens fortidssprog og dettes dattersprog, det såkaldte koptisk. For at grundigere trænge ind i det sidstnævnte studium, påbegyndte Åkerblad indsamlinger af oplysninger til et koptiskt lexikon, af hvilke samlinger siden blev opbevaret i de på det kongelige bibliotek i Stockholm.
50.833

redigeringer