Agat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Jaspis: jeg har rettet en stavefejl: 'fremtiller' ændret til 'fremstille' |
Total (næsten) omskrivning og udbygning |
||
Linje 1:
{{Infoboks Mineral
[[Fil:Agatebots.jpg|thumb|Et stykke agat fra [[Botswana]].]]▼
| navn = Agat (kvarts)
| kategori =
| billede = Agatebots.jpg
| billedstør =
| boxwidth =
| formula = SiO<sub>2</sub>
| molvægt =
| farve = flere forskellige
| udseende = glasglans, stribet i bånd
| system = Trigonal
| spaltning = ingen
| hårdhed =
| brydning =
| mohs = 7
| lysbrydning =
| dobbeltbrydning =
| fylde =
| densitet = 2,6 til 2,8
| smelt =
| opløselighed = Uopløseligt i H<sub>2</sub>O
| gennemsigtighed = translucent til opak
| andet =
}}
[[Fil:Mortar_achat_hg.jpg|left|thumb|Morter af agat.]]
'''Agat''' er en [[halvædelsten]]. Agat er typebetegnelse for mikrokrystallinsk, båndstribet [[kvarts]]. De enkelte bånd kan af og til have forskellige farver. I nogle agater er de enkelte bånd så tynde, at lyset kan brydes som spektralfarver, stenen kaldes så (f.eks,) ''regnbueagat''. Af varietetsnavne bruges '''sardonyx''' om rød-hvide, '''onyx''' om sort-hvide og '''jaspis''' om grønne varianter. Kombinationer som sort-rød (''karneol-onyx'') og sort-brun (''sarder-onyx'') kendes også. Agater anvendes som [[smykke]]sten, til udskæring af [[gemme]]r og [[kamé]]er (her udnyttes lagdeling i forskellige farver til udskæring af figurer på en kontrasterende baggrund), til større pyntegenstande og til at fremstille [[morter (krukke)|morter]]e af. Stifter slebet af agat benyttes til polering, f.eks. af blad[[guld]] på illuminerede håndskrifter eller ''guldsnit'' på finere [[bogbind]].
==Etymologi
[[Theophrastos fra Eresos]] gav agaten sit navn, fordi stenen fandtes i stor mængde i floden ἀχάτης „[[Achates (Flod)|Achates]]“ (i dag kaldet [[Dirillo]], [[Carabi]] eller [[Canitello]]) i nærheden af byen [[Acate]] på [[Sicilien]]
Allerede fra de tidligste tider nød agaten stor anseelse. I det gamle [[Egypten]] blev fra omkring år 1000 fvt. fremstillet [[signet|cylindersigneter]], [[ring (smykke)|ringe]], [[gemme]]r og beholdere af agat. I [[Biblen]], i [[2. Mosebog]] 28, 17-20 beskrives udførligt [[ypperstepræst]]ens brystplade. Dette var en en plade besat med smykkestene, hvor i blandt agat nævnes. Som amulet angaves agat at beskytte mod [[lyn]], [[storm]] og [[tørst]] (at bære en sten i munden kan faktisk dæmpe tørst og sult).<ref>''Skalk'' 1975/6 Stene for brød, Inge Adriansen</ref>
== Eksterne henvisninger ==▼
{{Commonscat|Agate}}▼
I begyndelsen af det 17. århundrede var agatindustrien allerede vokset til en industri af stor betydning, et yderligere opsving skete i den 2. halvdel af det 18. århundrede, hvor man begyndte at indfatte agatvarer i [[sølv]] eller forgyldt [[tombak]]. Disse billige smykker blev især fremstillet i [[Idar-Oberstein]], hvor agatslibning blev en stor industri. Der fandtes mange smukke agater i området (lejerne angives i dag at være udtømte) og de mange bække gav kraft til vandmøller, der drev slibestenene.
==Dannelse==
[[Fil:Achatmandel mit Quarzdruse.JPG|thumb|left|Achatdruse]]
[[Fil:Agate-yel-senkenberg hg.jpg|thumb|left|Fæstningsagat]]
Agater dannes i hulrum i sten, der efterhånden fyldes op med kisel. Hulrummene findes særlig i størknet [[lava]], hvor de kan være dannet af indesluttede gasser. Den nøjagtige mekanisme for dannelsen af agater er ikke afklaret, men det antages, at vand med et indhold af opløst kisel afsætter lag på lag af kisel som kvarts på hulrummets vægge. Man taler om en ''mandel'', er der stadig et hulrum i midten, hvilket er almindeligt, bruges betegnelsen en ''druse'' eller en ''geode'' også. Dette centrale hulrum kan være bevokset med større kvartskrystaller. Agater kendes også som årer i klipper, hvor mineralet har udfyldt større sprækker; disse agater udnyttes sjældent. I nogle agater danner andre indvoksede mineraler såkaldte dendritter, der kan danne interessante figurer. Agater kan gives mange navne alt efter deres udseende, f.eks. ''øjenagat'', ''fæstningsagat'' (ligner [[bastion]]erne om en [[fæstning]]), ''ruinagat'', , ''breccie-agat'', ''landskabsagat'' eller f.eks. ''mosagat''.
Agat-mandler kan nogle steder findes frit i forvitrede klipper.
==Forekomst==
Agater findes og brydes mange steder på jorden, flere steder i [[Tyskland]], i [[Frankrig]], [[Island]], [[England]], [[Skotland]], [[Østrig]], [[Polen]], [[Rusland]], [[Tjekkiet]], [[Botswana]], [[Algier]], [[Malawi]], [[Madagaskar]], [[Marokko]], [[Namibia]], [[Sydafrika]], [[Tanzania]], [[USA]], [[Mexico]], [[Kina]], [[Indien]], [[Indonesien]], [[Kasakhstan]], [[Tyrkiet]], [[Mongoliet]], [[Argentina]], [[Brasilien]], [[Uruguay]], [[Australien]] og [[New Zealand]].
==Farvning==
Agat er ofte lidt porøs, hvor porøsiteten varierer meget mellem de enkelte bånd. Dette gør det muligt at farve visse agater kunstigt, f.eks. kan [[berlinerblåt]] udfældes i stenen eller stenen kan gennemtrækkes med en [[sukker]]opløsning, der kan omdannes til [[carbon|kulstof]] med [[svovlsyre]]. [[Krom]]- eller [[nikkel]]forbindelser danner grønne farver og saltsyre kan farve visse agater gule. Endelig kan kraftig opvarmning forbedre farverne på nogle agater. Farvning af agat blev almindelig, da man begyndte at udnytte sydamerikanske sten i stedet for sten fra de tyske lejer.
==Kilder==
{{Reflist}}
* ''Ædelstene i farver'' – København 1972 / Ove Dragsted. (Side 262)
* ''Precious Stones'' – / USA 1968 Max Bauer (side 511)
▲{{Commonscat|Agate}}
{{Smykker}}
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Smykkesten]]
| |||