Christian Rudolph Müller: Forskelle mellem versioner

m (Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer)
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 26. apr 2017, 06:07 (CEST)}}
{{wikify|dato=august 2011}}
'''Christian Rudolph Müller''' ([[13. november]] [[1651]] i [[København]] — [[12. januar]] [[1712]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]], søn af [[professor]] [[juris]], senere [[borgmester]] i [[Flensborg]], [[Johann Müller]].
 
Fra Flensborg Skole kom han til Gymnasiet i Danzig og studerede derpå 3 år i Kønigsberg. Siden kom han til Kjøbenhavn, hvor han
blev Huslærer hos Gehejmeraad v. Støcken, men allerede 1675 Feltpræst ved et holstensk Dragonregiment og var med ved Wismars
3 Aar i Kønigsberg. Siden kom han til Kjøbenhavn, hvor han
Belejring. S. A. blev han Hjælpepræst i Neuenbrook ved Krempe. 1684 udnævntes han til tysk Hofpræst i Kjøbenhavn, 1695 tillige til
blev Huslærer hos Gehejmeraad v. Støcken, men allerede 1675
Professor ved det derværende Ridderakademi, og 1700 meddeltes ham efter kongl. Ordre den theologiske Doktorgrad. 1703 blev han
Feltpræst ved et holstensk Dragonregiment og var med ved Wismars
Kingos Eftermand som Biskop i Odense. M. var en besynderlig upraktisk og konfus Mand, der snart blev et villigt Redskab for
Belejring. S. A. blev han Hjælpepræst i Neuenbrook ved Krempe.
den træske Stiftsprovst Carstens og derved bragte en Række sørgelige Bryderier over sit Liv. Han blev af Carstens
1684 udnævntes han til tysk Hofpræst i Kjøbenhavn, 1695 tillige til
opægget til usømmelig Retstrætte med Kingos Enke i Anledning af Afleveringen af Stiftsmidlerne. Med Stiftets Præster og Degne
Professor ved det derværende Ridderakademi, og 1700 meddeltes
kunde han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste Straa. En særlig vidtløftig Proces endte 1710 ved Højesteret med,
ham efter kongl. Ordre den theologiske Doktorgrad. 1703 blev han
at han maatte betale en Degn 100 Rdl. for tilføjet Spot og Skade. Da han heller ikke var det danske Sprog ret mægtig, skaffede
Kingos Eftermand som Biskop i Odense. M. var en besynderlig
dette ham ogsaa mange Fortrædeligheder paa hans Visitatser. På en af disse døde han hos sin svigersøn i [[Vesterborg]]
upraktisk og konfus Mand, der snart blev et villigt Redskab for
(ved [[Nakskov]]), dog ikke i Præstegaarden, men mærkelig nok i Hospitalet, hvor han «for større Roligheds Skyld» havde lagt sig. –
den træske Stiftsprovst Carstens og derved bragte en
Han var gift med Cecilie Margrethe f. Clüwer (d. 1715), Datter af Borgmester Marcus C. i Krempe og Enke efter hans Formand,
Række sørgelige Bryderier over sit Liv. Han blev af Carstens
opægget til usømmelig Retstrætte med Kingos Enke i Anledning
af Afleveringen af Stiftsmidlerne. Med Stiftets Præster og Degne
kunde han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste
Straa. En særlig vidtløftig Proces endte 1710 ved Højesteret med,
at han maatte betale en Degn 100 Rdl. for tilføjet Spot og Skade.
Da han heller ikke var det danske Sprog ret mægtig, skaffede
dette ham ogsaa mange Fortrædeligheder paa hans Visitatser. På
en af disse døde han hos sin svigersøn i [[Vesterborg]]
(ved [[Nakskov]]), dog ikke i Præstegaarden, men mærkelig nok i
Hospitalet, hvor han «for større Roligheds Skyld» havde lagt sig. –
Han var gift med Cecilie Margrethe f. Clüwer (d. 1715), Datter af
Borgmester Marcus C. i Krempe og Enke efter hans Formand,
Johan Birkenbusch, i Neuenbrook. Blandt hans sønner var biskop [[Marcus Müller]].
 
== Kilder ==
{{DBL}}
 
* {{runeberg.org|dbl|11|0577.html Müller, Christian Rudolph}}
 
{{FD|1651|1712|Myller, Christian Rudolph}}
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1651|1712|Myller, Christian Rudolph}}
 
[[Kategori:Biskopper over Fyens Stift]]
50.857

redigeringer