50.870
redigeringer
(→Intro) |
m (→Intro) |
||
'''Christian Rudolph Müller''' ([født [13. november]] [[1651]] i [[København]],
▲'''Christian Rudolph Müller''' ([[13. november]] [[1651]] i [[København]] — [[12. januar]] [[1712]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]], søn af [[professor]] [[juris]], senere [[borgmester]] i [[Flensborg]], [[Johann Müller]].
Fra Flensborg Skole kom han til [[gymnasiet]] i [[Danzig]] og studerede derpå 3 år i [[Kønigsberg]]. Siden kom han til København, hvor han blev [[huslærer]] hos gehejmeräd von Støcken, men allerede 1675 [[feltpræst]] ved et [[Holsten]]sk [[dragonregiment]] og var med ved [[Wismar]]s [[belejring]]. Samme år blev han [[hjælpepræst]] i Neuenbrook ved [[Krempe]]. I 1684 udnævntes han til tysk [[hofpræst]] i København, 1695 tillige til [[professor]] ved det derværende [[ridderakademi]], og 1700 meddeltes ham efter kongelig ordre den teologiske [[doktorgrad]]. I 1703 blev han [[Kingo]]s eftermand som biskop i [[Odense]]. Müller var en besynderlig upraktisk og konfus mand, der snart blev et villigt redskab for den træske stiftsprovst [[Carstens]] og derved bragte en række sørgelige bryderier over sit liv. Han blev af Carstens opægget til usømmelig retstrætte med Kingos enke i anledning af afleveringen af stiftsmidlerne. Med stiftets præster og degne kunne han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste strå. En særlig vidtløftig proces endte 1710 ved [[Højesteret]] med,
at han maatte betale en Degn 100 Rdl. for tilføjet Spot og Skade. Da han heller ikke var det danske Sprog ret mægtig, skaffede
dette ham ogsaa mange Fortrædeligheder paa hans Visitatser. På en af disse døde han hos sin svigersøn i [[Vesterborg]]
|
redigeringer