Edvard Petersen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet infoboksen + billede flyttet
Linje 59:
'''Edvard Frederik Petersen''' ([[4. februar]] [[1841]] i [[København]] – [[5. december]] [[1911]] sammesteds) var en dansk [[genremaler|genre]]- og [[landskabsmaler]], bror til [[Ludvig A. Petersen]].
 
Edvard Petersen var søn af skibsbygmester og tegnelærer ved [[Kunstakademiet]] [[Zacharias Petersen]] (1811-1870) og Emilie Sophie født Thortsen (1818-1876). Edvard Petersen vandt Akademiets sølvmedaljer (1862-64) og udstillet siden [[1859]]. Han var næsten i 20 år væsentlig landskabsmaler, hvortil han uddannede sig under påvirkning af [[Vilhelm Kyhn]]; hans arbejder vandt snart almindelig opmærksomhed, to gange fik han [[De Neuhausenske Præmier|den Neuhausenske Præmie]] i [[1867]] og [[1873]] og to gange [[Den Sødringske Opmuntringspræmie]], [[1868]] og [[1870]]. I [[1875]] rejste han med Akademiets store stipendium over [[Holland]] og [[Belgien]] til [[Paris]], hvor han traf sin ven [[Theodor Philipsen]]. Sammen foretog de en rejse til [[Normandiet]] og gjorde studier der. I november samme år fortsatte Petersen over [[Schweiz]] til [[Italien]], hvor Philipsen senere stødte til igen, og han bosatte sig her til [[1880]]. I foråret [[1876]] tog han ophold i bjergbyerne [[Frascati]] og [[Palestrina (by)|Palestrina]] og malede her sammen med [[Axel Helsted]], som han også med årene kom til at stå nær. I Italien fik han stedse stigende lyst til [[figurmaleri]]et og gik gradvis væk fra landskabsmaleriet, så at menneskeskikkelsen, fra i tidligere arbejder at have været staffage, mere og mere gik over til at være hovedsagen, selv om han stadig foretrækker friluftsmotiver. Efter at han havde fået [[Det anckerske Legat|Det anckerske Rejselegat]] i [[1883]] var han 1883–[[1885]] atter i Italien. ''Fra Piazza dei Cappuccini'' ([[1879]]), (''Sildetiden ved [[Broerne til Slotsholmen#H.C3.B8jbro|Højbro]]'' ([[1882]]) og ''Fra [[Israels Plads|Grønttorvet]]'' (1883) var afgjort [[genrebillede]]r med mange figurer. I ''Udvandrere på [[Larsens Plads]]'' ([[1890]]) trådte en tydeligere handling frem i de større figurer, og dette endnu mere i et sidestykke dertil, ''En hjemkomst'' (udstillet [[1898]]). På det førstnævnte billede vandt Petersen den første årsmedalje; på ''Legende børn under en skrænt'' blev han året efter medlem af Akademiets Plenarforsamling og fik derpå i [[1892]] også sæde i [[Akademiraadet]]. [[Statens Museum for Kunst]] ejer et landskabsmaleri, ''Aften''. Ikke få billeder har han solgt såvel til [[Kunstforeningen|Københavns]] som til provinsernes kunstforeninger. Petersen har [[Radering|raderet]] adskillige blade. 1890 og [[1891]] vandt han [[Eckersberg Medaillen]], og i [[1894]] fik han [[Titulær professor|titel af professor]].
 
Han er begravet på [[Holmens Kirkegård]].