Kristian Zahrtmann: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Carl_Thomsen_og_Kristian_Zahrtmann.jpg|thumb|[[Carl Thomsen]] (1847-1912) og Kristian Zahrtmann (1843-1917) fotograferet i Kolding i 1870'erne.]]

[[Fil:Kristian Zahrtmann,the Danish Painter (Johan Rohde) - Nationalmuseum - 18625.tif|thumb|[[Johan Rohde]], ''Kristian Zahrtmann'', 1896, [[Nationalmuseum]].]][[Fil:Kristian Zahrtmann - Young women transporting lime. Civiitá d' Antino - Google Art Project.jpg|thumb|Kristian Zahrtmann, ''Piger som bærer kalk'', 1883, [[Den Hirschsprungske Samling]]. ]]

'''Peder Henrik Christian (Kristian) Zahrtmann''' (født [[31. marts]] [[1843]] i [[Rønne]], død [[22. juni]] [[1917]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[maler]]. Han var uddannet på [[Kunstakademiet]] i [[København]] 1864 – 1868. Zahrtmann var en af initiativtagerne til Kunstnernes Studieskole senere kaldt Zahrtmanns skole. Han kom til at præge flere generationer i dansk malerkunst. Han holdt til om sommeren i den lille italienske bjerglandsby [[Civita d'Antino]] sammen med flere kollegaer som [[Joakim Skovgaard]].

 

Om hans stærke særpræg og det, at han var meget optaget af [[Christian 4]].s datter Leonora Christina, vidnede de første af hans [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]]-billeder ''Leonora Christina i fængslet'', 1870 og ''Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn'' fra 1871, der indbragte ham [[De Neuhausenske Præmier|den Neuhausenske præmie]]. Det blev solgt til [[Kunstforeningen]]. Det fulgtes af ca. 20 betydelige værker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget på hendes selvbiografi ''[[Jammers Minde]]'', frem til 1916 . Som model for billederne sad hans mor eller madam Ullebølle.<ref>Ny dansk kunsthistorie, 4, realisme, red. Peter Michael Hornung, ISBN 87-7248-205-2, side 155</ref> Hvor mangesidig en kunstner end Zahrtmann senere har vist sig at være, er det de arbejder, der har fastslået hans ry som en af sin tids mest fremragende mestre. Fra sin ungdom havde han følt varmt for Leonora Christina. Nu blev han både hendes forherliger og hendes hævner. I 1873 kom ''Leonora Christina forlader Fængselet'', og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter, indtil det lykkedes ham at få fastslået et billede af hende, som tiden nok er løbet fra. Blandt de mange malerier af hende er ''Leonora Christina i Fængselet'' (1875, [[Den Hirschsprungske Samling]]); hun ser, liggende på sit leje, rotterne æde af det brændende lys;, ''Corfits Ulfeldt og Leonora Christina'', ''Leonora Christina på Maribo Kloster''<ref>[http://soeg.smk.dk/vark.asp?ObjectId=11092 Værk i Kunstdatabase]</ref> (1884; [[Statens Museum for Kunst]]), ''Leonora Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder'' (1888, Den Hirschsprungske Samling) og det grufulde og hævngerrige ''Dronning Sophie Amalies Død'' (1882 Den Hirschsprungske Samling). Men samtidigt dyrkede Zahrtmann emner fra de mest forskellige kredse. I 1873 udstillede han kartonen til ''Job og hans Venner'', der indbragte ham den mindre guldmedalje, og i 1887 blev udført som maleri og kom på Kunstmuseet. Det er et af mesterens hovedværker, vældigt og gribende ved hovedfigurens mægtige lidenskab og udtrykket af hans uhyre smerte.

 

Fil:Leonora Christina i fængslet.jpg|''Leonora Christina i fængslet'' eller ''Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn''<br />1870, [[Statens Museum for Kunst]]

</gallery>

 

Vurderingen af Zahrtmann er som hans lærer Vilhelm Marstrand ændret betydeligt efter deres død. Da Zahrtmann forlod mørkemaleriet blev hans billeder meget kulørte. Zahrtmanns store farvestrålende maleri af Det mystiske Bryllup var i mange årtier Danmarks dyreste. Det blev senest solgt på auktion for en brøkdel af rekordprisen.

 

Fil:Leonora Christinas død.png|Kristian Zahrtmann, ''Leonora Christinas død'', 1901, Bornholms Kunstmuseum.

</gallery>

 

Da Kristian Zahrtmann i 1914 udstillede ''Adam i Paradis'' (der i mange år tilhørte skuespilleren [[Olaf Ussing]] og stadig er i privat eje), blev det en skandale. Kritikere fandt, at han havde ladet hånt om al anstændighed ved at fremstille sin [[erotik|erotiske]] interesse for mandekroppen, og dette kun få år efter ''[[sædelighedsfejde|Den Store Sædelighedsaffære]]''.

 

</gallery>

 

== Hæder ==

Zahrtmann er rigtigt repræsenteret på [[Bornholms Kunstmuseum]].<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/SoegKunstnerVaerker.do?kunstnerId=1144 Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref>