Radiofrekvens: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 51:
{{Uddybende|Radiokommunikation}}
For at modtage radiosignaler anvendes en [[radioantenne]]. Men da en radioantenne vil "opsamle" tusinder af radiosignaler på en gang, er en (selektiv) [[radiomodtager]] nødvendig for at ''tune ind'' på en ønsket frekvens; mere præcist et ønsket [[frekvensinterval]].<ref>{{cite web|url=http://electronics.howstuffworks.com/radio8.htm|title=How Radio Works|first=Marshall|last=Brain|publisher=HowStuffWorks.com|date=2000-12-07|accessdate=2009-09-11}}</ref>
I en radiomodtager "plukkes" det ønskede frekvensinterval i princippet ud ved at dæmpe alle andre frekvenser via en [[resonator]]. I sin simpleste form kan en resonator udgøres af en [[kapacitor]] og en [[elektrisk spole]] som danner et [[LC-kredsløb]]. Resonatoren dæmper alle andre oscillationer udenfor det ønskede frekvensinterval - og "resten" det ønskede frekvensinterval er nu tilbage. En anden metode at "plukke" et ønsket frekvensinterval ud er ved at digitalisere radiosignalet (frekvenser[[diskretisering]] overog [[Nyquist-frekvenskvantisering]] skal dog være dæmpet kraftigt). Herefter kan det ønsket frekvensinterval hentes ud via matematiske beregninger ([[digital signalbehandling]]). Det er dét, der sker i [[softwaredefineret radio]].
 
Afstanden hvormed radiokommunikation er anvendelig afhænger meget af andre ting end bølgelængden, såsom sendereffekt, modtagerkvalitet, type, størrelse og højden af antenne over terræn og over havoverfladen, transmissionstype, støj og interferenssignaler. [[Jordbølge]]r, [[troposfærisk scatter]] og [[himmelbølge]]r kan alle opnå større afstande end [[line-of-sight radioudbredelse]]. Studiet af [[radioudbredelse]] tillader estimering af anvendelige afstande for en given situation og tid på dagen.