|
Afghanistan er et lorte land. De er en flok perker.
{{Infoboks land2
| lokalt_navn = <span style="line-height:1.33em;"><span style="font-size:120%;">جمهوری اسلامی افغانستان </span><br /><small>({{lang-fa|{{unicode|Jomhūrī-ye Eslāmī-ye Afġānistān}}}})</small><br /><span style="font-size:120%;"> د افغانستان اسلامي جمهوریت </span><br /><small>({{lang-ps|{{unicode|Da Afġānistān Islāmī Jomhoriyat}}}})</small></span>
| konventionelt_lang_navn = Den Islamiske Republik Afghanistan
| almindeligt_navn = Afghanistan
| billede_flag = Flag of Afghanistan.svg
| billede_våbenskjold = Emblem of Afghanistan.svg
| symbol_type = Emblem
| billede_kort = Afghanistan (orthographic projection).svg
| nationalt_motto =
| nationalmelodi = "''[[sorude mili]]''" eller "''[[Soroud-e-Melli]]''"<br />(<span style="font-size:120%;">ملي سرود</span>)<br /><small>({{lang-ps|"''Nationalmelodi''"}})</small>
| hovedstad = [[Kabul]]
| bredde_d=34 |bredde_m=31 |bredde_ns=N |længde_d=69 |længde_m=08 |længde_øv=E
| største_by = hovedstad
| officielle_sprog = [[Pashto (sprog)|Pashto]], [[Dari (sprog)|dari]]<br />
<ref name="CIA"/>
| demonym = afghaner
| regeringsform = [[Islamisk republik|Islamisk]] [[republik]]
| leder_titel1 = [[Afghanistans præsidenter|Præsident]]
| leder_navn1 = [[Ashraf Ghani]]
| leder_titel2 = [[Afghanistans premierministre|Premierminister]]
| leder_navn2 = [[Abdullah Abdullah]]
| leder_titel3 =
| leder_navn3 =
| leder_titel4 =
| leder_navn4 =
| uafhængighedsform = [[Afghanistans historie|Etableret]]
| etableret_begivenhed1 = [[Durrani-dynastiet|Første afghanske stat]]<ref name="CIA"/>
| etableret_dato1 = [[Oktober]] [[1747]]
| etableret_begivenhed2 = [[Rawalpindi-traktaten|Uafhængighed]] fra [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritannien]]
| etableret_dato2 = <br />[[19. august]] [[1919]]
| areal_placering = 41
| areal_størrelse = 1 E11
| areal = 652,225
| procent_vand = 0,94
| befolkningstal_anslået = 28.150.000<ref name=unpop>{{cite journal |url=http://www.un.org/esa/population/publications/wpp2008/wpp2008_text_tables.pdf |title={{en sprog}} World Population Prospects, Table A.1 |version=2008 revision |format=.pdf |publisher=[[FN]] |author=Department of Economic and Social Affairs Population Division |year=2009 |accessdate=12. marts 2009}}</ref>
| befolkningstal_anslået_år = 2009
| befolkningstal_anslået_placering = 37
| befolkningstal_folketælling = 13.051.358
| befolkningstal_folketælling_år = 1979
| befolkningstæthed = 43,5
| befolkningstæthed_placering = 150
| BNP_KKP_år = 2010
| BNP_KKP = 21,388 [[Milliard|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2>{{kilde www |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2009/02/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2009&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=512&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=&pr.x=50&pr.y=16 |titel={{en sprog}} Afghanistan |udgiver=[[Internationale Valutafond]] |besøgsdato=1. oktober 2009}}</ref>
| BNP_KKP_placering = 96
| BNP_KKP_pr._indbygger = 760 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 172
| BNP_nominelt = 13 [[Milliard|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf3>{{kilde www |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/scr/2010/cr1022.pdf |titel={{en sprog}} Afghanistan Sixth PRGF Review |udgiver=[[Internationale Valutafond]] |besøgsdato=Januar 2010}}</ref>
| BNP_nominelt_placering =
| BNP_nominelt_år = 2010
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 750 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf3/>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering =
| Gini =
| Gini_placering =
| Gini_år =
| Gini_kategori =
| HDI_år = 2007
| HDI = 0,352
| HDI_placering = 181
| HDI_kategori = <span style="color:#e0584e;">lav</span>
| valuta = [[Afghani]]
| valutakode = AFN
| tidszone = D†
| utc_forskel = +4:30
| tidszone_sommertid = findes ikke
| utc_forskel_sommertid = +4:30
| kører_på = højre
| internetdomæne = [[.af]]
| telefonkode = 93
| kendingsbogstaver (bil) = '''AFG'''
| luftfartøjsregistreringskode = '''YA'''
| fodnoter =
}}
'''Afghanistan''' <nowiki>[</nowiki>''[[Dania|αwˈga'niˌsdan]]''<nowiki>]</nowiki> ([[Pashto (sprog)|Pashto]]/Dari: افغانستان, Afġānistān), officielt den '''Islamiske Republik Afghanistan''', er en [[indlandsstat]], der er geografisk beliggende i [[Centralasien]],<ref>[http://web.utah.edu/meca/2007Conf/2007%20MECA-%20Final%20Program.pdf ''The 2007 Middle East & Central Asia Politics, Economics,and Society Conference'' University of Utah]</ref><ref> [http://www.imf.org/external/pubs/ft/reo/2006/eng/01/mreo0506.pdf "Regional Economic Outlook: Middle East & Central Asia" May 2006, International Monetary Fund]</ref> [[Sydasien]]<ref>CIA world factbook, [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/af.html#Geo Afghanistan – Geography (Location: Southern Asia)]</ref><ref name="SouthAsia">[http://www.ias.berkeley.edu/southasia/aboutus.html University of California], [http://www.southasiaoutreach.wisc.edu/countries.htm Countries in Southasia – CENTER FOR SOUTH ASIA OUTREACH – University of Wisconsin-Madison], [http://www.southasia.upenn.edu/home/views/languages.html University of Pennsylvania], [http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/SOUTHASIAEXT/0,,menuPK:158937~pagePK:158889~piPK:146815~theSitePK:223547,00.html World Bank]; [http://pubs.usgs.gov/of/1997/ofr-97-470/OF97-470C/asiaGmap.html US maps]; [http://usinfo.state.gov/xarchives/display.html?p=washfile-english&y=2007&m=August&x=20070829160347saikceinawz0.2609064 US info] ; [http://jsis.washington.edu/advise/catalog/soasia-b.html University of Washington] [http://www.maxwell.syr.edu/moynihan/programs/sac/ Syracuse University]</ref> , og har religiøse, etno-lingvistiske og geografiske forbindelser med de fleste af dets nabostater. Det grænser op til [[Pakistan]] mod syd og øst,<ref name="India">Fodnote: Indiens regering opfatter også Afghanistan som et naboland. Det skyldes, at Indien opfatter hele staten [[Jammu og Kashmir]] som en del af Indien, inklusiv den del, der grænser op til Afghanistan. En våbenhvile på initiativ af [[FN]] i 1948 fastlåste indisk og pakistansk territorie. Som konsekvens er den region, der grænser op til Afghanistan pakistansk kontrolleret.</ref> [[Iran]] mod vest, [[Turkmenistan]], [[Usbekistan]] og [[Tadsjikistan]] mod nord og [[Folkerepublikken Kina]] i det fjerneste nordøst.
Det officielle sprog har siden 1936 været pshto og dari, som tales af lidt over halvdelen af befolkningen.<ref name="AO">{{cite web |title=Article Sixteen of the 2004 Constitution of Afghanistan |url=http://www.afghan-web.com/politics/current_constitution.html#preamble |quote=From among the languages of Pashto, Dari, Uzbeki, Turkmani, Baluchi, Pashai, Nuristani, Pamiri (alsana), Arab and other languages spoken in the country, '''Pashto and Dari are the official languages of the state.''' |year=2004 |accessdate=13 June 2012|archiveurl=https://web.archive.org/web/20131028065437/http://www.afghan-web.com:80/politics/current_constitution.html |archivedate=2013-10-28 }}</ref> Det næstvigtigste sprog er persisk, der i Afghanistan kaldes dari, og dets forskellige dialekter, som tales i bl.a. Kabul. Endvidere tales baluchi, usbekisk, turkmensk, pasai, nuristani m.fl. Navnet Afghanistan betyder ''[[pashtun (folk)|Afghanernes]] Land''.
Afghanistan er en kulturelt forskelligartet nation, en mellemting mellem den [[østlige verden|østlige]] og den [[vestlige verden]], og har været et gammelt centrum for [[silkevejen|handel]] og [[migration]]. Landet har en vigtig geostrategisk placering, idet det forbinder Syd-, Central- og Sydvestasien. Gennem dets lange historie har landet haft flere invaderende og besættende fjender, mens det på en anden side også er forekommet at folk fra området har besat store områder for at skabe deres egne riger. [[Ahmad Shah Durrani]] skabte [[Durrani-riget]] i 1747 med hovedstad i [[Kandahar]].<ref>[http://concise.britannica.com/ebc/article-9354776/Ahmad-Shah-Durrani ''Ahmad Shah Durrani''], Britannica Concise.</ref> Efterfølgende blev hovedstaden flyttet til [[Kabul]], og de fleste territorier overgivet til de tidligere nabolande. I det 19. århundrede blev Afghanistan en [[bufferstat]] i "[[Det Store Spil]]" mellem [[Britisk-Indiske Rige]] og [[Russiske Rige]]. [[19. august]] [[1919]], efter den tredje anglo-afghanske krig, opnåede landet fuld uafhængighed fra Storbritannien omkring dets udenrigsaffærer.
Siden de sene 1970'ere har Afghanistan lidt under vedvarende og brutale borgerkrige, der omfattede udenlandske indblandinger i form af [[Sovjetiske krig i Afghanistan|den sovjetiske invasion i 1979]] og den nutidige [[Krig i Afghanistan]], der afsatte [[Taliban]]-regeringen. I slutningen af 2001 autoriserede [[FN's sikkerhedsråd]] oprettelsen af en hjælpehær ([[International Security Assistance Force|ISAF]]). Denne hær består af [[NATO]]-tropper, der er der for at hjælpe [[Hamid Karzai]]s regering med at oprette en lovformelig stat, såvel som genopbyggelsen af [[infrastruktur]]en. I 2005 underskrev [[USA]] og Afghanistan et strategisk partnerskab, der binder begge nationer til et langtidssammenhold. I mellemtiden er flere milliarder [[US dollar]]s blevet stillet til rådighed af det internationale samfund til genopbygning af landet.
== Historie ==
{{uddybende|Afghanistans historie}}
Afghanistan bliver ofte omtalt som «vejkrydset i Central-Asien» og landet har en turbulent historie. Regionen, som i dag hedder Afghanistan, er op gennem tiderne blevet erobret af mange fremmede herskere blandt andre [[Det Persiske rige|perserne]], [[Alexander den Store]] og [[Djengis Khan]].
Den afghanske stat, som vi kender den i dag, opstod i 1746 under Durrani-dynastiet, men kontrollen over landets undenrigsforhold blev overgivet til Storbritannien fra 1842, efter den [[første anglo-afghanske krig]] (1839–1842), helt frem til kong Amanullahs tronbestigelse i 1919, efter [[Den tredje anglo-afghanske krig]].
=== Europæisk inflydelse og skabelsen af den afghanske stat ===
{{uddybende|Europæisk indflydelse i Afghanistan}}
[[Fil:Great Game cartoon from 1878.jpg|thumb|Politisk satiretegning som viser [[Sher Ali Khan]] med sine "venner" Rusland og Storbritannien (1878).]]
I løbet af 1800-tallet, efter de [[Engelsk-Afghanske krige]] (udkæmpet 1839–42, 1878–80, og sidste gang i 1919) og efter at [[Barakzai|Barakzai dynastiet]] var kommet til magten, blev Afghanistan vidne til at meget af dets territorium kom i Storbritanniens besiddelse. Storbritannien udøvede en stor grad af indflydelse, og det var ikke før Kong Amanullah Khan overtog tronen i 1919 at Afghanistan genvandt fuldstændig uafhængighed over sin udenrigspolitik. (se "[[The Great Game]]"). Under den britiske intervention i Afghanistan blev de etnisk Pashtunske territorier delt af [[Durand-linjen]]. Dette førte til et anstrengt forhold mellem Afghanistan og Britisk Indien og senere den nye stat Pakistan; i hvad som blev kendt som [[Pashtunistan]]-debaten. Den længste sammenhængende periode af stabilitet i Afghanistan var mellem 1933 og 1973 da landet blev regeret af [[Mohammed Zahir Shah|Kong Zahir Shah]].
=== Uafhængighed ===
Siden 1919 er elleve ledere blevet fjernet: 1919 (attentat), 1929 (abdiceret), 1929 (henrettelse), 1933 (attentat), 1973 (fjernet), 1978 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1987 (fjernet), 1992 (afsat), 1996 (afsat) og 2001 (afsat).
I 1973 gennemførte kongens svoger, Mohammed Daoud Khan, et kup. Daoud og hele hans familie blev myrdet i 1978 da det afghanske kommunistparti overtog styret gennem et kup.
Modstanden mod regeringen som fulgte var betydelig. Derudover var regeringen præget af indbyrdes konflikter. I august 1978 begyndte den amerikanske regering gennem den [[pakistanske efterretningstjeneste]] at støtte mujahedin-styrkerne med det mål at trække Sovjetunionen ind i konflikten. Som følge af mujahedin-styrkernes fremgang bad den afghanske regering flere gange Sovjetunionen om militærhjælp. Sovjetunionen afviste i første omgang, men lod sig til sidst overtale, og den 24. december 1979 rykkede styrker fra Sovjetunionen ind i Afghanistan og gennemførte, hvad der i USA og andre vestlige lande blev betragtet som en besættelse af Afghanistan. Mujahedinernes kamp, støttet af USA, Pakistan og andre regeringer, førte til at omkring 15.000 sovjetiske soldater mistede livet i kamphandlinger de næste ti år. Disse tab samt internationalt pres førte til, at Sovjetunionen trak sig ud i 1989. For flere detaljer, se [[Den afghansk-sovjetiske krig]].
Kampene fortsatte mellem forskellige mujahedin-fraktioner i årene der fulgte. Dette førte til en situation, hvor forskellige [[krigsherre]]r regerede og Taliban opstod. De mest alvorlige sammenstød skete i 1994 da 10.000 mennesker fra forskellige fraktioner blev dræbt i kampe omkring Kabul. Støttet af Pakistan og Pakistans allierede (blandt andre CIA) udviklede Taliban sig til en politisk og religiøs magtfaktor og tog til sidst magten i 1996. Taliban formåede at erobre 90 pct. af landet, bortset fra Nordalliancens fæstninger - først og fremmest i nordøst. Taliban forsøgte at gennemføre en streng tolkning af islamisk [[Sharia]]-lov. Alliancen mellem Pakistan og Taliban gav muslimske terrorister støtte og et trygt gemmested (særlig Osama bin Ladens al-Qaida) og Afghanistan blev centrum for islamisk terrorisme.
=== Krigen i Afghanistan 2001 ===
{{uddybende|Krigen i Afghanistan (2001-nutid)}}
Den amerikansk ledede alliances [[Krigen i Afghanistan (2001-nutid)|militære intervention]] som begyndte den 7. oktober 2001, og som var et svar på terroristangrebet i USA [[11. september]], medførte at Taliban opgav sine fremskudte positioner i nord, herunder Kabul, og trak sig til deres højborg i syd, bl.a. [[Helmand]]. Sent i 2001 mødtes ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et mødte i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur med Hamid Karzai som formand for en afghansk overgangsstyre. Efter et landsdækkende Loya jirga i 2002 blev Karzai valgt til præsident.
Danmark deltog fra februar 2002 i den amerikansk ledede koalition, og har stadig tropper i landet, i det der i NATO regi hedder [[DANCON]]/[[International Security Assistance Force|ISAF]].
Udover sporadiske voldelige politiske optøjer og pågående militære aktioner for at udrense resterne af al-Qaida og Taliban, kæmper landet med enorm fattigdom, lokale krigsherrer, en meget svag infrastruktur og titusindvis af landminer.
I marts 2002 rystede en række jordskælv Afghanistan hvorunder 1.800 mistet livet og tusindvis af hjem blev ødelagt. Over 4.000 mennesker kom til skade. Jordskælvene skete i Samangan-provinsen (3. marts) og Baghlan-provinsen (25. marts). Det sidste var det værste og førte til flest omkomne.
=== Kæmpe fund af råstoffer i 2010 ===
{{Forældet}}
Amerikanske geologer og militæreksperter fra Pentagon har fundet jern, kobber, kobolt, guld og [[litium]] i store mængder. Råstofferne anslås at have en samlet værdi af 1 [[billion]] [[Amerikanske dollar|USD]].<ref> [http://jp.dk/udland/asien/article2097264.ece ''Afghanistan finder guld for milliarder''], www.jp.dk </ref><br />
Ifølge Pentagon vil Afghanistan få samme betydning for litium-industrien, som Saudi-Arabien har for olieindustrien. Litium bruges til fremstilling af batterier til bl.a mobiltelefoner, bærbare PC'er og el-biler.
== Politik ==
{{uddybende|Afghanistans politik}}
Politik i Afghanistan har historisk bestået af magtkampe, blodige [[statskup|kup]] og ustabile magtovertageler. Med undtagelse af en [[militærjunta]] er landet blevet styret af næsten alle de forskellige regeringstyper gennem årene, blandt andet [[monarki]], [[republik]], [[teokrati]] og [[kommunisme]]. Grundloven, der blev ratificeret i 2003, omstrukturerede regeringen som en [[islamisk republik]], der består af tre grene (den [[udøvende magt|udøvende]], [[dømmende magt|dømmende]] og [[lovgivende magt]].)
[[Fil:George W. Bush on a lunch break with Afghan politicians in Kabul.jpg|thumb|Politikere fra Afghanistan spiser frokost med den besøgende [[Amerikanske præsidenter|amerikanske præsident]], [[George W. Bush]], i Kabul [[1. marts]] [[2006]].]]
Afghanistan ledes i øjeblikket af præsident [[Hamid Karzai]], der blev [[Præsidentvalget i Afghanistan 2004|valgt i oktober 2004]]. Det nuværende parlament i [[Nationalforsamlingen (Afghanistan)|Nationalforsamlingen]] blev valgt i 2005. Blandt de valgte regeringsmænd var tidligere mujahadenere, Talibanmedlemmer, kommunister, reformister og islamiske fundamentalister. 28% af de valgte var kvinder, 3 procentpoint mere end grænsen på 25%, der er garanteret af grundloven. Dette gjorde Afghanistan, der længe var kendt som en kvindeundertrykkede stat under Taliban, til et af de førende lande i verden, hvad angår ''kvindelig ''repræsentation i parlamentet. Konstruktionen af en ny parlamentsbygning blev påbegyndt [[29. august]] 2005.
Den afghanske højesteret ledes i øjeblikket af formand [[Abdul Salam Azimi]], en tidligere universitetsprofessor der har været juridisk rådgiver for præsidenten.<ref>[http://www.e-ariana.com/ariana/eariana.nsf/allDocs/E78CB0C74F5E7142872571C90048D8BD?OpenDocument New Supreme Court Could Mark Genuine Departure] – [[August 13]], 2006</ref> Den tidligere højesteret, der blev udnævt under overgangsregeringen, var domineret af fundamentalistisk religiøse figurer, blandt andet formand [[Faisal Ahmad Shinwari]]. Retten havde afsagt flere tvivlsomme kendelser, heriblandt: forbud mod [[kabel-tv]]; et forsøg på at forbyde en kandidat retten til at opstille til valget i 2004 samt at begrænse kvindernes rettigheder. Derudover gik retten også ud over sin konstitutionelle autoritet ved at afsige kendelser om emner, der endnu ikke var blevet indbragt for domstolen. Den nuværende højesteret er mere moderat og bliver ledet af mere [[teknokrati]]ske folk end tidligere. Den har dog endnu ikke afsagt nogen kendelser.
Afghanistan er sammen med de øvrige lande i [[Sydasien]] medlem af [[SAARC]] (''South Asian Association for Regional Cooperation''). SAARC blev stiftet i december [[1985]] med det formål at fremme det regionale samarbejde, øge samhandel mellem landene og styrke Sydasiens økonomisk udvikling. Organisationen har hovedsæde i [[Kathmandu]], Nepal, og følgende stater er medlemmer: [[Bangladesh]], [[Bhutan]], [[Indien]], [[Maldiverne]], [[Nepal]], [[Pakistan]] og [[Sri Lanka]] samt fra april [[2007]] også Afghanistan.
== Administrativ inddeling ==
Afghanistan er administrativt inddelt i firetredive (34) [[provins]]er (''velayats''), og for hver provins er der en hovedstad. Hver provins er igen inddelt i [[distrikt]]er, og hvert distrikt dækker normalt en by eller flere kvarterer.
Provinsens guvernør bliver udnævnt af [[indenrigsminister]]en, og distrikternes [[præfekt (myndighed)|præfekter]] bliver udnævt af provinsens guvernør. Guvernøren er repræsentent for den centrale regering i Afghanistan, og er ansvarlig for alle administrative og formelle opgaver. Provinsens [[politimester]] bliver udnævnt af indenrigsministeren, der arbejder sammen med guvernøren omkring håndhævelsen af loven i alle byer eller distrikterne i de respektive provinser.
Der en undtagelse i hovedstaden (Kabul), hvor [[borgmester]]en vælges af [[Afghanistans præsident]], og er fuldstændig uafhængig af [[præfektur]]et af [[Kabulprovinsen]].
{|
|
* <small>1</small> [[Badakhshan (provins)|Badakhshan]]
* <small>2</small> [[Badghis (provins)|Badghis]]
* <small>3</small> [[Baghlan (provins)|Baghlan]]
* <small>4</small> [[Balkh (provins)|Balkh]]
* <small>5</small> [[Bamiyan (provins)|Bamiyan]]
* <small>6</small> [[Daikondi (provins)|Daikondi]]
* <small>7</small> [[Farah (provins)|Farah]]
* <small>8</small> [[Faryab (provins)|Faryab]]
* <small>9</small> [[Ghazni (provins)|Ghazni]]
* <small>10</small> [[Ghowr (provins)|Ghowr]]
* <small>11</small> [[Helmand-provinsen|Helmand]]
* <small>12</small> [[Herat (provins)|Herat]]
* <small>13</small> [[Jowzjan (provins)|Jowzjan]]
* <small>14</small> [[Kabul (provins)|Kabul]]
* <small>15</small> [[Kandahar (provins)|Kandahar]]
* <small>16</small> [[Kapisa (provins)|Kapisa]]
* <small>17</small> [[Khost (provins)|Khost]]
|
* <small>18</small> [[Konar (provins)|Konar]]
* <small>19</small> [[Kunduz (provins)|Kunduz]]
* <small>20</small> [[Laghman (provins)|Laghman]]
* <small>21</small> [[Lowgar (provins)|Lowgar]]
* <small>22</small> [[Nangarhar (provins)|Nangarhar]]
* <small>23</small> [[Nimruz (provins)|Nimruz]]
* <small>24</small> [[Nuristan (provins)|Nuristan]]
* <small>25</small> [[Oruzgan (provins)|Oruzgan]]
* <small>26</small> [[Paktia (provins)|Paktia]]
* <small>27</small> [[Paktika (provins)|Paktika]]
* <small>28</small> [[Panjshir (provins)|Panjshir]]
* <small>29</small> [[Parvan (provins)|Parvan]]
* <small>30</small> [[Samangan (provins)|Samangan]]
* <small>31</small> [[Sar-e Pol (provins)|Sar-e Pol]]
* <small>32</small> [[Takhar (provins)|Takhar]]
* <small>33</small> [[Vardak (provins)|Vardak]]
* <small>34</small> [[Zabol (provins)|Zabol]]
|
[[Fil:Afghanistan provinces numbered.png|Kort som viser provinserne i Afghanistan]]
|}
== Geografi ==
{{uddybende|Afghanistans geografi}}
[[Fil:Afghan topo en.jpg|thumb|Topografi]]
Afghanistan er en indlandsstat og meget bjergrig i Syd-Centralasien, med sletter i nord og sydvest. Det højeste punkt er [[Nowshak]] i 7.485 m [[OHO]]. Store dele af landet er tørre, og ferskvandsforsyningerne er begrænsede. Det [[endorheisk bassin|endorheiske]] [[Sistanbassin]] er en af de tørreste regioner i verden.<ref>{{cite web|url=http://postconflict.unep.ch/publications/sistan.pdf|title=History of Environmental Change in the Sistan Basin 1976 - 2005|accessdate=2007-07-20}}</ref> Afghanistan har kontinentalklima med varme somre og kolde vintre. Landet rammes ofte af mindre [[jordskælv]], især i de nordøstlige [[Hindu Kush]]-bjergegne. Omkring 125 mennesker blev såret og 4000 dræbt i et jordskælv [[30. maj]] [[1998]].
Med sine 647.500 km² er Afghanistan verdens 41. største land (efter [[Myanmar]]). Til sammenligning er landet lidt større end [[Texas]].
I landet finder man råstofferne [[guld]], [[sølv]], [[kobber]], [[zink]] og [[jernmalm]] i de sydøstlige området, ædel- og halvædelsten såsom [[lapis]], [[smaragd]] og [[azur]] i nordøst; og potentielt en betragtelig mængde [[petroleum]] og [[naturgas]] i nord. Landet har også [[uran]], [[Kul (bjergart)|kul]], [[chromit]], [[talk]], [[barit]], [[svovl]], [[bly]] og [[Husholdningssalt|salt]].<ref name="CIA">[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/af.html ''Afghanistan''], CIA World Factbook.</ref><ref name="AfghanMinerals">[http://www.bgs.ac.uk/AfghanMinerals/docs/Gold_A4.pdf#search='gold%20and%20copper%20discovered%20in%20afghanistan' ''Gold and copper discovered in Afghanistan'']</ref><ref>[http://www.wise-uranium.org/uissr05.html#NEWDISC Uranium Mining Issues: 2005 Review<!-- Bot generated title -->]</ref><ref>[http://www.pajhwak.com/viewstory.asp?id=29308 ''16 detained for smuggling chromites''], Pajhwok Afghan News.</ref> Dog forbliver disse store mineral- og energikilder stort set ubrugte på grund af effekterne af den sovjetiske invasion og den efterfølgende borgerkrig. Der er planer om en udnyttelse af råstofferne i nær fremtid.<ref name="Eurasianet">[http://www.eurasianet.org/departments/insight/articles/eav090306.shtml ''Afghanistan’s Energy Future and its Potential Implications''], Eurasianet.org.</ref><ref name="Pajhwok">[http://www.pajhwok.com/viewstory.asp?lng=eng&id=27383 ''Govt plans to lease out Ainak copper mine''], Pajhwok Afghan News.</ref>
== Økonomi ==
Afghanistan er et ekstremt fattigt land, helt afhængige af jorddyrkning og husdyrhold. Økonomien er præget af de sidste 25 års politiske og militære uro, mens ekstrem tørke har øget nationens problemer i [[1998]] til [[2001]]. Store dele af befolkningen mangler fortsat mad, tøj, husly og sygehjælp. Inflationen er fortsat et alvorlig problem. Efter den [[USA|amerikanskledede]] koalitionens krigføring førte til [[Taliban]]s fald i [[november]] 2001, er mange af landets bønder gået over til at dyrke afgrøder til eksport i stedet for at dyrke mad for landets befolkning. Et godt eksempel er dyrkingen af opiumsvalmuen, som videreforædles til [[opium]].
[[Fil:Irrigated farm fields - Afghanistan - 11-02-2008.jpg|thumb|Opiummarker med indbygget vandingssystem i Afghanistan. Det er hovedsageligt i det sydlige Afghanistan, at der produceres opium.]]
Så meget som en tredjedel af Afghanistans [[BNP]] kommer fra dyrkelse af [[opiumvalmue]]n og ulovlig narkotika herunder [[opium]] og dets to afledninger [[morfin]] og [[heroin]] lige så vel som [[Hash (rusmiddel)|hash]] produktion.<ref name="CIA"/> Ifølge FN er opiumproduktionen i Afghanistan steget til nye højder i 2007, hvor produktionen blev forøget med mere end en tredjedel.<ref>[http://www.abc.net.au/news/stories/2007/08/28/2016978.htm Afghan opium production at record high]</ref> Omkring 3,3 millioner afghaner er involveret i produktion af opium.<ref>[http://www.guardian.co.uk/afghanistan/story/0,,2157313,00.html UN horrified by surge in opium trade in Helmand]</ref>
Internationale forsøg på at genopbygge Afghanistan gennem det afghanske interimstyre førte til at 4,5 milliarder dollar blev givet gennem [[Verdensbanken]]. Prioriterede områder for genopbygning inkluderer skolevæsen, sundhedsvæsen og sanitære faciliteter, støtte til administration, udbygning af landbruget og genopbygning af veje, energi og telekommunikation. To tredjedele af befolkningen lever for mindre end to dollars per dag. Børnedødeligheden er 256 per 1000 fødsler.
En af hovedkræfterne bag landets nuværende økonomiske genopbyggelse er returneringen af over 4 million flygtninge fra nabolande og [[Vesten]], hvor de har har tilegnet ny energi, lyst til at iværksætte og pengeskabende færdighed så vel som den meget trængte kapital til at sætte gang i projekter. Den norske [[ngo]] [[Afghanistankomiteen]] er en nordisk organisation, der har ydet et stort bidrag med støtte opbygning af infrastruktur, samt udvikling af miljø og uddannelses- og sundhedssektorerne.
== Demografi ==
[[Fil:Major ethnic groups of Pakistan in 1980.jpg|thumb|''Pasthunerne udgør 35% af Afghanistans befolkning.(''grøn'')'']]
Pasthunerne er den største etniske gruppe og strækker sig mod øst helt til [[Indus]]-floden i vore dages [[Pakistan]] (se kort). Derpå følger [[tadsjiker]] (27%), [[hazarere]] (25%), [[usbekere]] (9%), [[aimakker]] (3%), [[turkmenere]] (3%), [[balucher]] (2%) og 30 mindre folkeslag (4%) tilsammen. Det er almindeligt at være tosproget i Afghanistan. Et mindre antal etniske minoriteter, først og fremst [[sikher]] og [[hinduisme|hinduer]] taler [[punjabi]].
Religiøst er afghanerene først og fremmest [[islam|muslimer]] (omtrent 80 % er [[sunni]]muslimer og 19 % [[shia]]muslimer). Der er også [[hinduisme|hindu]] og [[sikher|sikh]]-minoriteter. En mange hundredår gammel [[jødedom|jødisk]] minoritet på mange tusinde er forsvundet i løbet af nogle få år. Mange af disse er flygtet i løbet af borgerkrigen i 90'erne til nabolande, [[Europa]] og [[Amerika]]. Med [[Taliban]]s fald er et antal sikher kommet tilbage til [[Ghazni]]-provinsen i Afghanistan.
=== Uddannelse ===
[[Fil:UNESCO Institute of Statistics Afghanistan Literacy Rate population plus15 1980-2015.png|frame|center|[[UNESCO]]: [[Læsefærdighed]] i Afghanistan +15 år 1980-2015]]
== Infrastruktur ==
=== Transport ===
[[Fil:Construction on the Afghanistan-Tajikistan Bridge.jpg|thumb|Bygningen af ''Afghanistan-Tadsjikistan-broen'', der blev færdiggjort i august 2007, og som nu er den største bro i Centralasien.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}]]
[[Ariana Afghan Airlines]] er det nationale flyselskab med indenrigsflyvninger mellem Kabul, Kandahar, Herat og Mazar-e Sharif. Desuden flyves der internationalt til [[Dubai]], [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], [[Istanbul]] samt et antal andre destinationer{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Der er også begrænsede inden- og udenrigsflyvninger tilgængelige fra [[Kam Air]], [[Pamir Airways]] og [[Safi Airlines]].
Landet har begrænset jernbanetransport til Turkmenistan. Der er to [[jernbane]]projekter i gang på nuværende tidspunkt, en mellem Herat og den iranske by [[Mashhad]], mens den anden bygges mellem Kandahar og [[Quetta]] i Pakistan. De fleste mennesker der rejser fra en by til en anden benytter en busservice. Biler er i den senere tid blevet bredere tilgængelige med [[Land Rover]]-, [[BMW]]-, [[Toyota]]-, [[Nissan Motor|Nissan]]- og [[Hyundai Motor|Hyundaiforhandlere]] i Kabul. Et stort antal brugte biler importeres også fra [[Forenede Arabiske Emirater]]. Næsten alle veje i landet genopbygges.
=== Kommunikation og teknologi ===
Telekommunikationservice i landet tilbydes af [[Afghan Wireless]], [[Etisalat]], [[Roshan]], Areeba og Afghan Telecom. I 2006 underskrev ministeriet for kommunikation en 64,5 millioner dollars-aftale med ZTE Corporation, en aftale der skal oprette et landsdækkende fibernetværk. Netværket vil forbedre telefon-, internet-, fjersyns- og radiotilgængeligheden i hele landet.<ref>[http://www.pajhwok.com/en/2006/11/02/ministry-signs-contract-chinese-company ''Ministry signs contract with Chinese company''], Pajhwok Afghan News.</ref>
Fjersyns- og radioudsendelser i de fleste dele af landet, både lokale og internationale kanaler.
Landets postservice er også operativt. Pakkeleveringer foretages af firmaer som [[FedEx]], [[DHL]] samt et antal andre.
== Kultur ==
[[Fil:Taller Buddha of Bamiyan before and after destruction.jpg|thumb|Den større Buddha i 1963 og i 2008 efter ødelæggelsen]]
Mange af landets historiske monumenter er blevet beskadiget pga. landets mange krige. Den mest betydningsfulde ødelæggelse fandt dog sted i fredstid, da Taliban-regimet i 2001 ødelagde [[Buddhastatuerne i Bamiyan]]-provinsen fra det 6. århundrede. De enorme statuer var verdensberømte, men [[teokrati]]et ønskede dem destrueret, da det var symboler for en anden religion end statsreligionen.
[[Fil:Herat_view_mosques.jpg|thumb|Herat]]
Andre kendte steder er byerne [[Herat]], [[Ghazni]] og [[Balkh]]. Minareten af Jam, i Hari Rud-dalen, befinder sig på [[UNESCOs Verdensarvsliste|UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder]].
Befolkningen i Afghanistan er dygtige ryttere og sporten kendt som [[Buzkashi]] er populær. [[Afghansk mynde]] kommer herfra.
Før Taliban tog magten var byen [[Kabul]] hjem for mange musikere som mestrede både traditionel og moderne afghansk musik, særlig i løbet af Nauroz-festivalen. Kabul i midten af det 20. århundrede er blevet sammenlignet med [[Wien]] i det 18. og 19. århundrede.
== Se også ==
* [[Verdens lande]]
* [[Krigen mod terrorisme]]
* [[Centralasiatisk Selskab]]
* [[Den Danske Afghanistan Komité]]
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.cesty.in/afghanistan#mapy_afghanistanu Topografisk kort over Afghanistan (1:300 000)]
* [http://www.modkraft.dk/spip.php?page=tc-artikel&id_article=5516 Afganistan – krig og besættelse]: Links til materiale med baggrund, historie, debat mv. (På [[Modkraft.dk/Tidsskriftcentret]])
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0049-PDF/gto_0049_69201.pdf Aase Køie: "Om Ægteskab og Bryllup i Afghanistan" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 49; 1948)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0023-PDF/gto_0023_69000.pdf Ole Olufsen: "Afghanistan" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 23; 1915)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0036-PDF/gto_0036_68561.pdf Sophie Petersen: "Mellem Indien og Afghanistan" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 36; 1933)]
{{World Factbook|af|Afghanistan}}
{{Søsterlinks
| emne = Afghanistan
| commons = Afghanistan
| wikt = Afghanistan
| voyage = Afghanistan
}}
{{Asien|state=collapsed}}
{{Organization of the Islamic Conference|state=collapsed}}
{{De alliancefrie landes bevægelse|state=collapsed}}
{{Afghanistans provinser|state=collapsed}}
{{Imperialismen|state=collapsed}}
{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}
[[Kategori:Afghanistan| ]]
[[Kategori:Islamiske stater]]
| 