Versionen fra 4. apr. 2017, 12:14 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. maj 2017, 20:47 redigér fjern redigering Gamren (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 519 edits adskiller de to betydninger sproglyd og bogstav, idet den sidste helt fjernes (kan evt. oprettes som særskilt artikel, hvis der skønnes at være nok at sige). jeg forstår ikke pointen med visse af eksemplerne Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''konsonant''' er eten [[~~bogstav~~sproglyd]], ~~der repræsenterer [[lyd]];~~ der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end [[stemmebånd]]ene, når den udtales. ~~Luftstrømmen~~F.eks "hæmmes" luftstrømmen når man udtaler fx ~~bogstaverne~~lydene F,[f Vʋ ~~og S~~s], mens ~~luftstrømmen~~den kortvarigt standses helt i fx P[b̥ ~~og B~~pʰ]. Konsonanter kan være [[stemte]] eller [[ustemte]] afhængig af om man bruger stemmebåndene til at lave lyden. V er stemt fordi stemmebåndende vibrerer når man laver lyden. F har samme mundstilling som V, men stemmebåndene bruges ikke. Derfor er F en ustemt konsonant.▼ ▲Konsonanter kan være [[stemte]] eller [[ustemte]] afhængig af om man bruger stemmebåndene til at lave lyden. V[ʋ] er stemt fordi stemmebåndende vibrerer når man laver lyden. F[f] har samme mundstilling som V[ʋ], men stemmebåndene bruges ikke. Derfor er F[f] en ustemt konsonant. ~~På dansk bruges følgende 20 konsonanter:~~ * B, C, D, F, G, H, J, K, L, M, N, P, Q, R, S, T, V, W, X og Z. Ordet ''konsonant'' kommer af latin ''[[wikt:consonans\|consonans]]'' og betyder "med lyd". På dansk bliver ''konsonant'' derfor også kaldt ''medlyd'', fordi konsonanter, i en sproglig sammenhæng, sædvanligvis forekommer sammen med [[Vokal (sprog)\|vokaler]]. Der findes dog ord på dansk, ord på andre sprog samt navne på steder eller personer, hvor konsonanterne bruges uden at være stillet sammen med en vokal. Eksempler: musikinstrumentet ''bratsch'' har en ''c-streng'' samt navnet på floden ''[[Dnjepr]]''. I sammensatte danske ord forekommer tit multiple konsonantsammensætninger i sammensatte ord: ''skibskiste'', ''angstskrig''. På dansk er fx et ord som ''angstskrig'' atypisk pga. de mange konsonanter mellem de to vokaler.{{km\|Er det nu også så specielt?}}▼ ~~De øvrige 9 bogstaver i [[alfabet]]et kaldes for [[vokal (sprog)\|vokaler]] eller ''selvlyde''.~~ ▲Ordet ''konsonant'' kommer af latin og betyder "med lyd". På dansk bliver ''konsonant'' derfor også kaldt ''medlyd'', fordi konsonanter, i en sproglig sammenhæng, sædvanligvis forekommer sammen med [[Vokal (sprog)\|vokaler]]. Der findes dog ord på dansk, ord på andre sprog samt navne på steder eller personer, hvor konsonanterne bruges uden at være stillet sammen med en vokal. Eksempler: musikinstrumentet ''bratsch'' har en ''c-streng'' samt navnet på floden ''Dnjepr''. I sammensatte danske ord forekommer tit multiple konsonantsammensætninger i sammensatte ord: ''skibskiste'', ''angstskrig''. På dansk er fx et ord som ''angstskrig'' atypisk pga. de mange konsonanter mellem de to vokaler. ~~== Se også ==~~ * [[Stemt uvulær hæmmelyd]], et ekempel på en konsonant der bruges i nogle talte sprog. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fonetik]] [[Kategori:Konsonanter\| ]]

Konsonant: Forskelle mellem versioner