Johan Frederik Classen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
||
Linje 6:
Classen blev født i [[Oslo]] (der da hed Christiania), hvor hans fader, der stammede fra [[Sønderborg]] på [[Als]], var [[organist]]. Faderen, der havde samme navn som sønnen, var født [[1697]] og døde [[1775]], og moderen, Maria, født Walter ([[1702]]–[[1768]]), var af [[Norge|norsk]] gårdejerslægt. Efter at have gennemgået [[latinskole]]n i sin fødeby blev han [[1741]] [[student]] ved [[Københavns Universitet]], hvor han allerede [[1744]] underkastede sig [[teologi]]sk [[eksamen]].<ref name="DBL 595">[http://runeberg.org/dbl/3/0597.html Nyrop (1889), s. 595f]</ref>
Det var imidlertid ikke hans hensigt at bruge denne eksamen. Han synes straks at have kastet sig over praktisk virksomhed, muligvis en tid arbejdet i [[Kommercekollegiet]], hvor en slægtning, [[justitsråd]] [[Christian Walter]], var kommitteret, muligvis været i forbindelse med en af datidens store [[købmænd]], [[Andreas Bjørn]]. Sikkert er det, at da [[Frederik 5.]] i [[1749]] gæstede Norge, var Classen med i [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Andreas Rosenpalm]]s følge, og ved denne lejlighed trådte han formentlig i forbindelse med forskellige norske forretningsmænd. Her kan peges på indehaverne af det umiddelbart før oprettede [[Moss Jernværk|Moss Kanonstøberi]], [[Titel (person)|agent]] [[Erik Anker]] og [[Matthias Wærn]], og muligvis på Christiania-købmanden [[P.L. Vogt]], der året efter anlagde en [[krudtmølle]]. Classen, der kun var 24 år gammel, optrådte nemlig umiddelbart efter som leverandør af krigsmateriel og særlig som [[kommissionær]] for Moss Kanonstøberi. Som sådan førte han dettes forhandlinger med [[Landetaten]]s generalkommissariat, og det er mærkeligt at se, hvor heldig han stadig var i denne virksomhed. Han synes at have haft formående tilknytningspunkter i kongens umiddelbare omgivelser. [[1751]] blev han [[kancelliråd]], og [[1753]] udnævntes han til [[Sekretær (arbejde)|sekretær]] i Kommercekollegiet.<ref name="DBL 596">[http://runeberg.org/dbl/3/0598.html Nyrop (1889), s. 596]</ref>
[[1755]] opstod der strid mellem indehaverne af Moss Kanonstøberi, og den med bitterhed udfægtede tvist førte bl.a. til, at Classen (vistnok i [[1759]]) ophørte at være værkets befuldmægtigede; han var dog ikke af den grund uden beskæftigelse. Straks efter købmanden Andreas Bjørns død i [[1750]] havde han efter ham deltaget i leverancen af de "presenter", Danmark havde forpligtet sig til årligt at yde [[barbareskstat]]en [[Algier]]. Han begyndte med at levere presenternes 8.000 [[kanonkugle]]r, gik derefter til også at levere [[krudt]]et (500 [[centner]], dvs. 25.000 kg), overtog endelig også [[tovværk]]et og [[tømmer]]et og endte med efter fast kontrakt hvert år at præstere den samlede leverance. For at kunne dette trådte han i forbindelse med en række industridrivende, og han tænkte efterhånden på selv at blive industridrivende. Hans lykkelige handelsforhold sættes for øvrigt i forbindelse med den daværende [[Spanien|spanske]] [[gesandt]] i København, [[Marquis de Puente Fuerte]].<ref name="DBL 596"/> [[1754]] søgte han at oprette et [[glasværk]], som dog ikke kom i stand, men året efter anlagde han uden for [[Østerport (København)|Østerport]] en [[fabrik]] for [[fajanceovn]]e. Herude havde han af de Danneskjold-Laurwigenske arvinger købt en [[lystgård]] og [[have]] ved det såkaldte [[Fiskerhuset|Fiskerhus]], en besiddelse, som han i [[1765]] forøgede ved af [[gehejmeråd]] [[Hans Ahlefeldt (gehejmeråd)|Hans von Ahlefeldt]] at købe en tilgrænsende ejendom, "Fiskerhuset forhen kaldet"; herved grundlagdes den senere så berømte [[Classens Have]].<ref>[http://runeberg.org/dbl/3/0598.html Nyrop (1889), s. 596f]</ref>
| |||