Semiotik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 12:
Selv om Ferdinand de Saussure var samtidig med C.S. Peirce, var han ikke bekendt med hans arbejde, og da de Saussure ikke selv publicerede sit arbejde blev Peirce heller aldrig bekendt med hans. Saussures tegnteori blev publiceret posthumt af hans studerende pga. deres noter fra hans forelæsninger i Geneve. Hans strukturalistiske tegnteori fik sin største indflydelse inden for lingvistikken og inden for den strukturalistiske antropologi og kulturanalyse i midten af det tyvende århundrede, hvor den benyttedes af antropologen [[Claude Levi-Strauss]] og kritikeren [[Roland Barthes]].
 
Som lingvist fokuserede de Saussure på sproglige tegn, og hans analyse metode byggede på den indsigt, at betydning er en konsekvens af forskel. Hans tegnsystem er derfor dyadisk og bygger på binære modsætninger mellem tegn og deres bestanddele. For Saussure var tegnet todelt: en betegner (signifiant) og det betegnede (signifié) og relationen imellem de to dele er arbitrær – et resultat af en social konvention. Han skelner desuden imellem ''langue'', "sprog" som et abstrakt betydningssystem og ''parôle'' "sprog" som et bestemt betydningssystem, der bruges til at udveksle ideer mellem mennesker. For ham var det vigtige at forstå sprogets abstrakte struktur snarere end de måder, hvorpå sproget udmønter sig i konkret kommunikation. I sproget som struktur skabes mening igennem to typer relationer – syntagmatiske og paradigmatiske relationer. To tegn som står i syntagmatisk relation til hinanden kan ikke stå på den samme plads i et syntagme (en meningsfuld streng af tegn f.eks en sætning) deres betydning opstår i modsætningsforholdet imellem de mulige pladser de kan udfylde i en sekvens. I et sprog er forskellen imellem udsagnsord og navne ordnavneord syntagmatisk, ligesom forskellen imellem vokaler og konsonanter i de fleste sprog. To tegn som står i paradigmatisk relation til hinanden udfylder derimod den samme syntagmatiske funktion, men deres betydning opstår i det indbyrdes forhold. I et sprog er forskellene imellem to forskellige navneord der kan tage den samme plads i sætningsstrukturen paradigmatisk, lige som forholdet mellem to forskellige vokaler eller konsonanter.
 
=== Peirce's semiotik ===