Pseudoisidoriske dekretaler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
'''Pseudoisidoriske dekretaler''' (''Pseudo-Isidorus'' ; 'pseudo', "falsk") kaldes en samling [[kirkeret]]lige bestemmelser, som angives at være udgivet af en vis Isidor Mercator og som fik stor [[kirkehistorie|kirkehistorisk]] betydning.
 
Foruden de 50 såkaldte apostolske bestemmelser og adskillige afgørelser af græske, afrikanske og spanske [[synode]]r indeholder samlingen en række pavelige [[dekretal]]er, først 60, som tillægges paverne fra [[Pave Clemens 1.|Clemens I]] (død omtrent 100) til [[Pave Miltiades|Miltiades]] (død 314), alle falske; dernæst de pavelige dekretaler fra [[Pave Sylvester 1.|Sylvester]] (død 335) til [[Pave Gregor 2.|Gregor II]] (død 731), deriblandt 35 falske.
Foruden de 50 såkaldte apostolske
bestemmelser og adskillige afgørelser af græske,
afrikanske og spanske [[synode]]r indeholder samlingen en
række pavelige [[dekretal]]er, først 60, som tillægges
paverne fra [[Pave Clemens 1.|Clemens I]] († o. 100) til [[Pave Miltiades|Miltiades]] (†314), alle falske;
dernæst de pavelige dekretaler fra [[Pave Sylvester 1.|Sylvester]] (†335) til [[Pave Gregor 2.|Gregor II]] (†731), deriblandt 35 falske.
 
Forfalskningen er sket for at hæve [[biskop]]pernes magt ved at gøre dem fri over for de [[verdslig]]e domstole og ligeledes for [[metropolit]]ternes magt ved at stille dem umiddelbart under [[pavestolen]].
dem fri over for de [[verdslig]]e domstole og
ligeledes for [[metropolit]]ternes magt ved at stille
dem umiddelbart under [[pavestolen]].
 
Samlingen fik stor betydning og tjente til at fremme udviklingen af [[gejstlig]]hedens uafhængighed over for staten og særlig pavestolens voksende magt. Man kender ikke med bestemthed hverken stedet for deres opkomst ([[Reims]] i det nordøstlige Frankrig?) eller forfatterens navn. De må være fremkommet mellem 847 og 852.<ref>Andre sprogversioner angiver anden fjerdedel af 800-tallet i Frankrig:<br />* (tysk) "Entstanden sind diese Fälschungen im zweiten Viertel des 9. Jahrhunderts im heutigen Ostfrankreich. ..." ([[:de:Pseudoisidor|"Pseudoisidor"]])<br />* (engelsk) "... were probably a group of Frankish clerics writing in the second quarter of the 9th century. ..." ([[:en:Pseudo-Isidorian Decretals|"Pseudo-Isidorian Decretals"]])</ref> Den første, der vides at have påberåbt sig dem, var ærkebiskop [[Hinkmar af Reims]] (død 882); og den første pave, der benyttede dem, var [[Pave Nikolaus 1.|Nikolaus I]] (død 867).
Samlingen fik stor betydning og tjente til at
fremme udviklingen af [[gejstlig]]hedens
uafhængighed over for staten og særlig pavestolens voksende magt.
Man kender ikke med bestemthed hverken stedet for deres opkomst ([[Reims]] i det nordøstlige Frankrig?) eller forfatterens navn.
De må være fremkommet mellem 847 og 852.<ref>Andre sprogversioner angiver anden fjerdedel af 800-tallet i Frankrig:<br />* (tysk) "Entstanden sind diese Fälschungen im zweiten Viertel des 9. Jahrhunderts im heutigen Ostfrankreich. ..." ([[:de:Pseudoisidor|"Pseudoisidor"]])<br />* (engelsk) "... were probably a group of Frankish clerics writing in the second quarter of the 9th century. ..." ([[:en:Pseudo-Isidorian Decretals|"Pseudo-Isidorian Decretals"]])</ref>
Den første, der vides at have påberåbt sig dem, var [[ærkebiskop]] Hinkmar af Reims (†882); og den første pave, der benyttede dem, var [[Pave Nikolaus 1.|Nikolaos I]] (†867).
 
Efter at enkelte havde tvivlet om deres ægthed − således [[Stefan af Tournai]] (†1203død 1203) og [[Nikolaus von Kues|Nikolaus fra Cusa]] (†1464død 1464) − blev falskneriet påvist i [[Magdeburgcenturierne|de magdeburgske centurier]] (''Centuriae magdeburgenses''<ref>Magdeburgcenturierne (''Centuriae magdeburgenses'') var et kirkehistorisk værk i 13 [[folio]]bind, udgivet i [[Basel]] 1559-74.</ref>) og af den [[reformert]]e præst [[David Blondel]] (†1665død 1665) i ''Pseudoisidorus et Turrianus vapulantes'' fra 1628.
 
==Noter==