Oluf Skotkonung: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) →Ægteskab: småret |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Silvermynt slaget för Olof Skötkonung, Nordisk familjebok.png|thumb|300px|[[Sølv]][[mønt]] slået af Olof Skötkonung i [[Sigtuna]]]]
'''Oluf Skotkonung''' ([[oldislandsk]]: ''Óláfr sænski'', [[oldsvensk]]: ''Olawær skotkonongær'' (født omkring [[980]], sandsynligvis død i vinteren [[1021]]-[[1022]]) var [[Sveriges regenter|konge af Sverige]] ca. [[995]]-1022. Han var søn af [[Erik Sejrsæl]] og [[Sigrid Storråde]]. Ifølge de islandske [[saga]]er havde Olufs far regeret sammen med sin bror, [[Oluf Bjørnson]]. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge.
Oluf er den første konge, som regerede over både [[Mälardalen]] og [[Västergötland]]. Han var også den første konge over [[Svealand|sveerne]], der blev [[dåb|døbt]] og forblev [[kristendommen|kristen]]. Desuden var han den første, der slog [[penge|mønt]] i [[Sverige]]. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var [[Sigtuna]] i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn [[Anund Jakob]] i [[Västergötland]].
== Krige med Danmark og Norge ==
I begyndelsen af sin regeringstid lå Oluf Skotkonung i krig med den [[Danmark|danske]] konge [[Svend Tveskæg]], hvis rige, Olufs far Erik Sejrsæl, havde regeret over, og som Oluf derfor gjorde krav på. Krigen sluttede med, at Oluf anerkendte Svend som retmæssig konge over Danmark. Det blev sagt, at Oluf foretrak [[idræt]] frem for krig, og at det var derfor, Svend Tveskæg kunne tage magten i Danmark.<ref>Adam af Bremen (2,30)</ref> Siden skulle Oluf også mindske den ret til [[tribut]] i [[Estland]] og [[Letland]], som hans forgængere havde fået.
Svends ægteskab mod Olufs mor [[Sigrid Storråde]] førte til yderligere tilnærmelser mellem de to konger, og Oluf blev allieret med Svend i de følgende krige mod Norge; de blev afgjort i [[slaget ved Svold]] omkring år 1000. Den norske kong [[Olav Tryggvason]]s nederlag og død betød, at Norge blev delt mellem sejrherrerne. [[Bohuslen]] og den sydlige del af [[Trøndelagen]] tilfaldt Ouof Skotkonung. Disse lande tabte han dog få år senere til nordmændene.
Da det norske rige blev genetableret af [[Olav den Hellige|Olaf 2. af Norge]], udbrød der en ny krig mellem Sverige og Norge. Mange, både norske og svenske mænd forsøgte at forlige parterne, men uden held. Ifølge [[Snorre Sturlason]] mødtes norske udsendinge med svenske stormænd til [[ting (folkeforsamling)|tinget]] i [[Uppsala]] i 1018 for at forhandle om fred, men kongen blev vred og truede bl.a. [[Jarl (titel)|jarlen]] af Västergötland med [[landsforvisning]]. Det medførte så stor utilfredshed, at Oluf ikke ville lytte til de råd, hans
== Kristning ==
Linje 18:
Kildegrundlaget er problematisk, og der findes tre forskellige, om hvem det er blevet hævdet, at de døbte kongen. Det er ''Sigfridslegenden'' fra omkring [[1200]], som angiver, at det var Sigfrid. Problemet med ''Sigfridslegenden'' er, at det er en tendentiøs kilde, skrevet for at fremstille Sveriges yngste [[stift]], [[Växjö stift|Växjö]], som det ældste.<ref name=Harrison>Harrison (2002), sid. 447</ref> Der findes heller ingen anden kilde, der kan bekræfte hændelsesforløbet, fx findes der ingen spor, der bekræfter eksistensen af en ærkebiskop Sigfrid af York.<ref name=Harrison />
Ifølge [[Adam af Bremen]] skal det have været [[Thurgot]], der grundlagde Skara stift i [[1014]], og som døbte Ouof Skotkonungs dronning og børn. En missionær ved navn Sigfrid skal være kommet til Sverige, men først [[1016]].<ref>Hagerman (1996), side 188</ref> Derimod nævner Adam intet om, hvem der døbte kongen. Det har ført til antagelser om, at det måtte være sket tidligere og være gjort af en engelsk missionær, der ikke repræsenterede Adams eget stift i [[Hamborg-Bremen|Hamborg]]. [[Saxo]] udpeger en engelsk missionær ved navn Bernhard. Han havde virket i Skåne, men var inden kommet til Danmark sammen med [[Knud den Store]] i [[1019]]. [[Snorre Sturlasson]] skrev i [[Heimskringla]], at den, som døbte Oluf Skotkonung, var den engelske missionær Sigurd, der havde været i [[Olav Tryggvason]]s hird, inden han trådte i svensk tjeneste efter slaget ved Svold. Hverken Saxo eller Snorre går i detaljer om, hvad der skete, og det er måske grunden til, at den mere indholdsrige ''Sigfridslegende'' har vundet popularitet.
Det eneste, som kilderne er helt entydige om, er, at det var en engelsk missionær, som døbte Oluf Skotkonung. Navnene Sigurd/Sigfrid hos Snorre Sturlasson og ''Sigfridslegenden'' har desuden stor lighed. Det er kun i ''Sigfridslegenden'', at selve lokaliteten angives. Årstallet [[1008]] kommer derimod fra en fjerde kilde: [[Bruno af Querfurt]] berettede, at en kristen fyrste blev døbt det år. At det var Oluf Skotkonung er et gæt, men det kan ikke udelukkes, at det, Bruno omtalte, måske var ubekendt [[vendisk]] fyrste. Allerede i slutningen af 10. århundrede var der præget mønter i hans navn med tydelige kristne motiver, så måske havde han derfor allerede antaget kristendommen langt tidligere. På mønterne står rex, den [[latin]]ske betegnelse for konge: ''OLAF REX'', ligesom ordet ''SIDEI'' er blevet tolket som en forkortelse af ''Si(gtuna) Dei'', dvs. Guds Sigtuna.<ref>Thunmark-Nylén, Lena + (1981). ''Vikingatidens ABC'', Statens historiska museum, 1981. ISBN 91-7192-490-6, p.232.</ref><ref>Maiander, Harry + (1947). ''Sveriges historia genom tiderna. Första delen.'' Stockholm, 1947. p.159.</ref>
Linje 33:
En [[legende]] fortæller, at han led [[martyr]]døden i Stockholm, fordi han havde nægtet at [[Ritualer i nordisk religion|ofre]] til [[Nordisk mytologi|hedenske guder]]. Siden blev han [[helgen]]kåret.
Den islandske [[skjald]] [[Óttarr svarti]] var en tid i Olufs tjeneste, og han skrev bl.a. digtet ''[[Óláfsdrápa sœnska]]'' om kongens krigstog mod øst. Andre skjalde, som også havde tjent hos Olof, var [[Gunnlaugr ormstunga]], [[Hrafn Önundarson]] og [[Gizurr svarti]].
En oplysning om, at Oluf skulle ligge begravet i Husaby i Västergötland, stammer fra 1740’erne, mens 100-200 år ældre kilder oplyser, at det er i Skara eller [[Linköping]]. Den udpegede grav i Husaby er ikke gammel nok til at kunne være hans.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2009}}
== Navnet Skotkonung ==
Det findes mange forklaringer på, hvorfor Oluf fik tilnavnet ''Skotkonung'', oprindeligt ''skotkonongær''. En tolkning går ud på, at det peger på kvindens [[skød]], fordi Oluf angiveligt blev født ved [[kejsersnit]], eller fordi han blev valgt til konge, inden han var født. Hvis navnet oprindeligt var ''skotkonung'', kan det betyde, at han havde tilbragt en periode i [[Skotland]]. Disse tolkninger er dog højst usikre. Andre forklaringer er dog endnu mere kontroversielle; fx at det var en dialektal udtale ''Götkonung'', eller ''Skattkonung'' i betydningen lydkonge. Ingen af disse forklaringer støttes af kildematerialet, og de er udelukkende baseret på tolkning af ordet ''skotkonongær''.
Tolkningen ''Skatkonge'' i betydningen møntkonge kan derimod have en vis sandsynlighed: Oluf Skotkonung var den første konge som slog mønt i Sverige. En anden tolkning af ''Skattkonung'', som heller ikke kan bevises, er, at Olof var den første, der indførte gebyr for [[leding]], når den udeblev. Det udvikledes til skat i den moderne betydning.
| |||