Versionen fra 6. maj 2017, 05:56 redigér Varlaam (diskussion \| bidrag) 401 edits ISBN ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. maj 2017, 05:58 redigér fjern redigering Varlaam (diskussion \| bidrag) 401 edits Kasper Monrad Gå til næste forskel →
Linje 85: Hansen udviste også en stor interesse for den antikke arkitektur, som han under sit ophold i Rom skildrede i små olieskitser i det fri. Hansen stiftede bekendtskab med den [[romersk arkitektur\|romerske arkitektur]] gennem C.W. Eckersberg, som under sit studieophold i Rom i årene 1814-1816 havde malet en række romerske [[prospekt]]er, som hans elever på akademiet så og blev inspireret af.<ref>{{cite book \|last=Ragn Jensen \|first1=Hannemarie \|authorlink=Hannemarie_Ragn_Jensen \|title=Constantin Hansen \|chapter=Årene i Rom 1835-1843 \|editor-last=Jørnæs \|editor-first=Bjarne \|editor2-last=Miss \|editor2-first=Stig \|publisher=Thorvaldsens Museum og Aarhus Kunstmuseum \|year=1991 \|page=45 \|isbn=87-75210525 \|accessdate=2017-02-08 }}</ref> Maleriet ''Titusbuen i Rom'' (1839) er et af Hansens mest eksperimenterende arkitekturstudier. Han har skildret bygningsværket fra en meget utraditionel vinkel, der får maleriet til at fremstå som et eksperiment i visuelle virkemidler. [[Titusbuen]]s forside fremstår meget forkortet, fordi Hansen har skildret bygningsværket fra siden og ikke frontalt. Det bevirker, at Titusbuens detaljer og særkende ikke er i fokus. Denne tilgang til motivet vidner om Eckersbergs indflydelse på Constantin Hansen. Eckersberg havde skolet sine elever til at åbne øjnene for det uventede fx ved at skildre et kendt motiv fra en uvant vinkel.<ref>{{cite book \|last=Monrad \|first1=Kasper \|authorlink=~~Kasper_Monrad~~Kasper Monrad \|title=Dansk guldalder - Lyset, landskabet og hverdagslivet \|publisher=Gyldendal \|year=2013 \|page=245 \|isbn=9788702141061 }}</ref> Hansen kombinerede også sin interesse for arkitektur med folkelivsscener. Han skildrede ligesom Eckersberg det såkaldte [[Vesta-tempel]] i Rom i værket ''Det såkladte Vesta-templet med dets omgivelser i Rom'' (1837). Men der er en markant forskel på de to kunstneres gengivelse af det samme motiv. Hvor Eckersbergs gengivelse bærer præg af en stramt opbygget komposition med fokus på templets arkitektoniske form, brugte Constantin Hansen templet som en kulisse for en folkelivsscene. I Hansens maleri er templet en del af en større scene med et barokspringvand i forgrunden, bygningsværker i baggrunden og mennesker, der opholder sig rundet om templet. <ref>{{cite book \|last=Monrad \|first1=Kasper \|authorlink=~~Kasper_Monrad~~Kasper Monrad \|title=Dansk guldalder - Lyset, landskabet og hverdagslivet \|publisher=Gyldendal \|year=2013 \|page=246 \|isbn=9788702141061 }}</ref> ===Portrætter=== Linje 99: Hansens tidlige portrætter fra perioden 1824-1835, som er perioden frem til det år, hvor han rejste til Italien, skildrer hans nære omgangskreds af familiemedlemmer, venner og kollegaer. Stilmæssigt bærer de tidlige portrætter præg af en interesse for den skulpturelle form. I de tidlige portrætter var Hansen stilmæssigt inspireret af sin far, portrætmaleren [[Hans Hansen (1769-1828)\|Hans Hansen]] og af [[C.A. Lorentzen]], som Hansen blev undervist af på Kunstakademiet.<ref>{{cite book \|last=Miss \|first1=Stig \|title=Constantin Hansen \|chapter=Constantin Hansens portrætter \|editor-last=Jørnæs \|editor-first=Bjarne \|editor2-last=Miss \|editor2-first=Stig \|publisher=Thorvaldsens Museum og Aarhus Kunstmuseum \|year=1991 \|page=37 \|isbn=87-75210525 \|accessdate=2017-02-08 }}</ref> I værket ''Kunstnerens søstre Signe og Henriette læsende i en bog'' (1826), har Hansen skildret de to piger med vægt på en skulpturel gengivelse af form og med en stærk og særpræget farveholdning. Denne stil ændrede sig efter Hansen blev elev af Eckersberg. <ref>{{cite book \|last=Monrad \|first1=Kasper \|authorlink=~~https://da.wikipedia.org/wiki/Kasper_Monrad~~Kasper Monrad \|title=Dansk guldalder - Lyset, landskabet og hverdagslivet \|publisher=Gyldendal \|year=2013 \|page=147 \|isbn=9788702141061 }}</ref> Portrættet af Hanne Wanscher (1835) vidner om en stilmæssig ændring sammenlignet med Hansens tidligere portrætter. I forhold til fx ''Kunstnerens søstre Signe og Henriette læsende i en bog'' (1826) er kompositionen i dette portræt mere stram og enkel og farveholdningen er lysere og lettere. <ref>{{cite book \|last=Monrad \|first1=Kasper \|authorlink=~~https://da.wikipedia.org/wiki/Kasper_Monrad~~Kasper Monrad \|title=Dansk guldalder - Lyset, landskabet og hverdagslivet \|publisher=Gyldendal \|year=2013 \|page=149 \|isbn=9788702141061 }}</ref> [[Fil:Constantin Hansen, Portræt af Gottlieb Bindesbøll, 1849, Thorvaldsens Museum.jpg\|thumb\|''Portræt af [[Gottlieb Bindesbøll]]'', 1849,[[Thorvaldsens Museum]].]] Under opholdet i Rom studerede Constantin Hansen den italienske renæssancemaler [[Raffaello Santi\|Rafael]]s kunst. Efter rejsen til Rom bærer Constantin Hansens portrætter præg af inspiration fra Rafaels kvindeskildringer. Det betød, at Hansen portrætstil blev mere forenklet og idealiseret. <ref>{{cite book \|last=Miss \|first1=Stig \|title=Constantin Hansen \|chapter=Constantin Hansens portrætter \|editor-last=Jørnæs \|editor-first=Bjarne \|editor2-last=Miss \|editor2-first=Stig \|publisher=Thorvaldsens Museum og Aarhus Kunstmuseum \|year=1991 \|page=40 \|isbn=87-75210525 \|accessdate=2017-02-08 }}</ref>

Constantin Hansen: Forskelle mellem versioner