H.C. Lumbye: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: fjernet døde og uudnyttede links |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 43:
I 1847 blev Lumbye og Tivolis direktion indstævnet af Københavns [[stadsmusikant]] [[Carl Gottlob Füssel]] for brud på dennes eneret til at levere dansemusik i København.<ref>Koudal, s. 21</ref> Men Füssel tabte sagen<ref>Koudal, s. 26</ref>, og Lumbye kunne fortsætte sin succes. Lumbyes orkester voksede i takt med dets anseelse. Ret hurtigt tog det også lettere [[symfonisk]] musik på programmet, og Lumbyes musikere udgjorde efter 1850 også grundstammen i [[Musikforeningen]]s orkester under ledelse af [[Niels W. Gade]].
I vintrene 1844-46 besøgte han med orkestret [[Paris]], [[Wien]] og [[Berlin]].<ref name="Beh 1021"/> I 1850 tilbragte han fem måneder i [[Sankt Petersborg]]; senere har han atter besøgt Paris, Berlin og [[Hamborg]] samt [[Stockholm]]<ref name="Beh 1021"/><ref name="DBL 417">[http://runeberg.org/dbl/10/0419.html Behrend, s. 417]</ref>. Overalt fulgte heldet ham; han anmeldtes med al hæder af Berlioz, komplimenteredes af Meyerbeer og kaldtes af kritikken "Nordens Strauss" eller "Strauss’ jævnbyrdige" — betegnelser så anerkendende som i de dage nogen dansekomponist kunde forlange dem.
Også de større byer i Danmark nød godt af hans besøg. Lumbyes orkester eksisterer i dag: om sommeren hedder det [[Tivolis Symfoniorkester]], om vinteren hedder det [[Sjællands Symfoniorkester]].
=== Sidste tid ===
Af offentlige udmærkelser nød han ikke mange; som tidligere medlem af hærens underklasser kunde han ikke opnå mere end [[Dannebrogsmændenes Hæderstegn]] og Krigsrådstitlen, hvorimod den svenske konge sendte ham [[Vasaordenen]]s ridderkors.
Da han for frit og uhindret at kunne dyrke sin kunst tog sin afsked fra militærtjenesten, fik han som en særlig gunst af kongen lov til at beholde sin fulde gage som pension.
I [[1872]] måtte Lumbye stoppe som dirigent i Tivoli. Han havde ikke flere kræfter, og hans hørelse var dårlig. I maj 1873 sad han og dirigerede ''[[Champagnegaloppen]]'' for sidste gang ved en koncert.
I Tivoli dirigerede Lumbye til 1872 — i de sidste år havde åndelig og legemlig svækkelse, ikke mindst en voksende tunghørighed, vanskeliggjort ham at fylde sin plads, men han var i den grad indlevet med den, at han kun nødig og næsten nødtvungen forlod den.<ref name="Beh 1021"/>
Line 53 ⟶ 58:
H.C. Lumbye døde i København den 20. marts 1874.<ref name="Beh 1021">[http://runeberg.org/ilmusikh/2/1063.html Behrend, s. 1021]</ref>
Lumbyevar 2 Gange gift.<ref name="DBL 417"/>
Lumbye blev gift med Georgine i [[1832]]. De fik to sønner, [[Carl Christian Lumbye|Carl]] og [[Georg August Lumbye|Georg]], og tre døtre, Caroline, Julie og Amalie. Både Carl og Georg komponerede, spillede og dirigerede i Tivoli. Flere andre af hans efterkommere gjorde sig gældende inden for musikken, bl.a. børnebørnene [[Georg Høeberg]], som blev dirigent for [[Det Kongelige Kapel]], og [[Tippe Lumbye]], der en overgang dirigerede Tivolis orkester. Caroline og Julie blev skuespillere. Caroline kunne også komponere og digte sange.▼
▲I [[1872]] måtte Lumbye stoppe som dirigent i Tivoli. Han havde ikke flere kræfter, og hans hørelse var dårlig. I maj 1873 sad han og dirigerede ''[[Champagnegaloppen]]'' for sidste gang ved en koncert. H.C. Lumbye døde 20. marts 1874.
▲
Efter Georgines død ægtede han [[21. december]] [[1871]] Anna Helene Jønsson (datter af snedker J. Jønsson), der overlevede ham som enke.<ref name="DBL 417"/>
== Musikken ==
| |||