Islandsk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 95:
Et meget gammelt eksempel er '''samviska''' (''samvittighed'')<ref>Kristendommens indførelse gjorde det nødvendigt at have et ord for det begreb, der jo er centralt i den tro. Det skal naturligvis ikke forstås sådan at man opdagede en helt ny følelse derved og at de gamle hedninger uden undtagelse var samvittighedsløse. Man havde blot af en eller anden grund ikke haft behov for et særligt ord. Det samme gælder naturligvis for datidens danskere og tyskere.</ref>, oversat fra dansk eller tysk (''Gewissen''), som for deres part begge er låneoversættelser fra latin (''conscientia''). Et astronomisk eksempel, som er på grænsen ved at være en låneoversættelse, er '''tifstjarna''' (''pulsar''). Nok et eksempel, denne gang fra kemien, er '''fjölliða''' (''polymer'')<ref>'''Fjöl-''' betyder ''mangeartig'', ''mange'' og lignende. Denne præfix er iøvrigt etymologisk den samme som det græske ''poly''. Da islandsk, som mange andre sprog, dansk og tysk indbefattet, tillader meget lange komposita og desuden besidder et væsentligt antal af affixer med en forholdsvis klar betydning, kan det ske at man kan bedrive en slags "ordalgebra" efter metoden ''præfix + ordstamme + suffix = nydannelse'' uden megen spekulation. Helt automatisk sker det naturligvis ikke, men den ordsmed, som kender sine affixer og rødder har gode muligheder for at opfinde et nyt ord. Et godt kendskab til f.eks. [[Snorres Edda|Snorra Edda]] skader ikke, da eddaen og anden gammel litteratur indeholder et stort antal ord, som bare ligger og venter på at blive brugt.</ref>{{,}}<ref>En mangfoldighed af synonymer er også en stor hjælp. '''Fjölliða''' betyder ordret ''med mange led''. Men man skal jo også have et ord for det matematiske begreb ''polynom''. Så benytter man en anden præfix, '''marg-''', og får '''margliða''', ordret samme mening men to begreb.</ref>{{,}}<ref>Med [[polymer]] af vejen må man jo også have et ord for [[isomer]]. I hvert fald et sted [http://www.raunvis.hi.is/~marb/NChOIce/hugtokLifrefn.htm Nokkur hugtök í (lífrænni) efnafrædi.] bruger man ordet '''hverfa''', dannet med ordet '''samhverfa''' (''symmetri'') som forbillede. Og så må man også have et ord for [[isotop]], som er '''samsæta'''. Disse ''iso''-ord er dannet på forskellige måder. Når man skal betegene isolinjer af forskellig art bruger man præfixen '''jafn-''', '''jafnhitalína''' ([[isoterm]]), '''jafnþrýstilína''' ([[isobar]]) osv.</ref>.
==== Andre metoder ====
Ordet ''tölva'' (''computer)'' er et godt eksempel. Det er ikke sammensat af to selvstændige ord. Men ''völva'' eksisterer og ordets opfinder<ref>[[Sigurður Nordal]]. Han opfandt flere smukke ord, bl.a. '''dynsproti''', en [[dirigent (musik)|dirigents]] eller [[korleder]]s pegepind. Desværre har det ikke vundet indpas, men det er sammensat af '''dynur''', et smukt ord for ''drønen'' og '''sproti''', et ophøjet ord for ''pind''.</ref> tænkte som så, og tiden har givet ham ret, at hvis man erstattede ''v'' med ''t'' så ville man uundgåeligt opfatte ''tölva'' som '''völva''' (''vølve'') og '''tala''' (''tal'') under ét<ref>Det er en meget udbredt misforståelse at vi her har at gøre med et kompositum. Her har vi digterens lov — og Sigurður Nordal var også digter — ikke en regulær sammensætning, som i givet fald ville have lydt anderledes. Som et eksempel på hans begavelse anføres her en meget smuk vise:
:Yfir flúðir auðnu og meins
:elfur lífsins streymir.
| |||