Amtmand: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
oprettet
 
mNo edit summary
Linje 1:
En '''amtmand''' var en [[titel]] der blev indført da [[len]]ene [[19. februar]] [[1662]] blev omdannet til [[amt]]er. Amtmanden var hovedsageligt en civil embedsmand, til forskel fra [[lensmand]]en, der også havde militær myndighed. I det hele taget blev en lang række beslutningsprocesser flyttet, så embedet var langt mindre indflydelsesrigt, samtidig med det var underlagt [[stiftamtmand]]en. Det var hovedsageligt besat af lokale [[adel]]smænd. Efterhånden kom dog flere opgaver til, og i slutningen af 1700-tallet kom også [[købstad|købstæderne]] under amtmandens tilsyn.
 
Fra [[1821]] blev det et krav, at amtmænd og stiftamtmænd havde [[juridisk embedseksamen]] hvilket medførte at der blev færre adeslmændadelsmænd der var amtmænd.
 
Amtmanden var kongens repræsentant i amtet, og et mellemled mellem kongen og befolkningen. Han skulle dels holde øje med at lovene blev overholdt, og samtidtig overvåge at der ikke skete overgreb mod borgerne.
 
Med indførelsen af [[amtsråd]] i [[1841]] blev opgaverne i første omgang meget beskåret, men med [[grundloven]] i [[1849 ]] blev stiftamtmændene også amtmænd, så der også kom kirkelige opgaver som tilsyn og forvaltning af stiftsmidler ind i embedet . Endvidere varetog man en række retslige opgaver og kontrol med de lokale embedsmænd, herunder politiet.
Amtmanden var formand for amtsrådet og ansvarlig for udførelsen af amtsrådets beslutninger,.
 
Med [[retsplejereformen af 1919]] bortfaldt alle amtmandens beføjelser inden for domstole og politi. Der kom også nye opgaver, f.for eksempel sociale klagesager, og familieretlige sager begyndte også at fylde mere.
 
Fra 1981 blev institutionen kaldt [[Statsamt]]er og amtmændene for ''Statsamtmænd'' men de havde stort set de samme opgaver.