Kontinental filosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Fællestræk: ' |
|||
Linje 23:
Kontinentalfilosofien er opdelt i retninger en række mere eller mindre alment accepterede retninger. Mange filosoffer kan dog siges at tilhøre flere forskellige "ismer", idet de arbejder med ting fra f.eks. strukturalisme og fænomenologi, og placeres derfor tit i forskellige kategorier. Man skal derfor være varsom med at ligge for meget i betegnelserne. Der er også filosoffer som f.eks. [[Peter Sloterdijk]] eller [[Paul Virilio]] der ikke regnes til nogen speciel isme, selv om deres temaer er udpræget kontinentalfilosofiske.
*[[Fænomenologi]]. [[Edmund Husserl]], grundlægger af fænomenologien, kan måske siges at være den største skikkelse i kontinentalfilosofien. Dennes grundtanke er at filosofien skal rettes "imod sagerne selv", dvs. ting som de fremtræder for folk – alt hvad man ved om, hvordan de er i sig selv skal man sætte "i parentes". Husserl er en af de få kontinentalfilosoffer der læses flittigt i den analytiske filosofi. Han korresponderede da også med dennes grundlægger Gottlob Frege. Fænomenologien videreudvikles af [[Max Scheler]], [[Martin Heidegger]], [[Maurice Merleau-Ponty]], [[Emmanuel Levinas]], [[Hermann Schmitz]] og talrige andre.
*[[Eksistentialisme]]. En kendt version og fænomenologien er den franske existentialismen ([[Jean-Paul Sartre]], [[Albert Camus]]) som inspireret af Heidegger. [[Martin Buber]] kan også siges at være existentialist, endskønt denne tager udganspunkt i religion. Psykologen [[Karl Jaspers]] regnes også for en existentialist
*[[Hermeneutik]]. Denne grundlagdes af en elev af Heidegger, [[Hans-Georg Gadamer]] er en vigtig skikkelse. [[Paul Ricoeur]] søger at udarbejde en syntese af hermeneutikken og fænomenlogien.
Linje 38:
*[[Psykoanalyse]]. [[Sigmund Freud]] psykoanalyse har inspireret filosofferne [[Jacques Lacan]], [[Julia Kristeva]] og [[Slavoj Žižek]]. Lacan regnes også for strukturalist.
*[[Spekulativ realisme]], som er et opgør med anti-metafysikken, hvor centrale personer er [[Graham Harman]] og [[Quentin Meillassoux]].
==Litteratur==
| |||