Anna af Danmark (1574-1619): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Vrenak (diskussion | bidrag) Fjerner version 8759878 af PalnaBot (diskussion) Nej det er ikke rimeligt at antage der er sket en masse nyt omkring en person der døde for 400 år siden, exit spam fra palnatoke |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 45:
Hun var næstældste barn af [[Frederik 2.]] og [[Sophie af Mecklenburg|dronning Sofie]]. De første 5 år af sit liv tilbragte hun hos bedsteforældrene i Mecklenborg. [[23. november]] [[1589]] gift med [[James 6. af Skotland]].
== Liv og gerning ==
Hun var næstældste datter af Frederik II af Danmark, født på Skanderborg Slot den 12. december 1574. Efter som lille barn at være opfostret hos moderens forældre i [[Mecklenburg]] vendte hun i [[1579]] tilbage til Danmark og skal der have modtaget en omhyggelig undervisning. Tysk var vistnok nærmest hendes vante sprog; af hendes lærere nævnes den tidligere tyske præst i København, slesvigeren M. Laurids Pedersen, samt en lærer i fransk.<ref name="DBL 286">[http://runeberg.org/dbl/1/0304.html Fridericia, s. 286]</ref>
Forhandlinger med Skotland om [[Ørkenøerne]] vakte snart tanken om en forbindelse mellem hende og den skotske konge Jacob VI. Forskellige gesandtskaber kom her til fra Skotland, og 20. august 1589 viedes hun, efter at være bleven rigt udstyret af sin moder på en måde, der fremkaldte indsigelser fra det danske Rigsråd, på [[Kronborg]] til earlen George Keith på hans konges vegne. I september afsejlede hun på en dansk flåde for at føres til Skotland, men stærke storme, som hekse fik skyld for, drev skibene tilbage til Norge. Da besluttede Jacob VI selv at hjemføre sin unge brud og ankom til Norge, hvor brylluppet fejredes [[23. november]] [[1589]] i Oslo. Den følgende vinter tilbragtes i Danmark, indtil det kongelige par i april 1590 tiltrådte rejsen til Skotland. I maj fejredes dronningens kroning i [[Edinburgh]]. I [[1603]] blev hun tillige dronning i England, da Jacob VI arvede dette rige som Jacob I.<ref name="DBL 286"/>
I ydre lignede hun meget sin broder, Christian IV; hun delte med ham interessen for storartede byggeforetagender og vedblev stadig at stå på en særdeles venskabelig fod med ham, hvilket også viste sig ved hans to besøg i England 1606 og 1614. Hun var længe efter sit bryllup omgivet af forskellige mænd og kvinder, som havde fulgt hende fra Danmark. Livsglad og begærlig efter pragt og forlystelser interesserede hun sig særlig for maskekomedier og var en Beskytter af digteren [[Ben Jonson]]. I religiøs henseende optrådte hun som [[katolik]] og hørte katolske [[messe]]r i sit slot i London, ''Denmark House'', men ved sin død bekendte hun sig til den evangeliske lære.<ref name="DBL 287">[http://runeberg.org/dbl/1/0305.html Fridericia, s. 287]</ref>
Nogen større politisk rolle spillede hun ikke, og forholdet til hendes ægtefælle var næppe hjerteligt; hun beklagede sig ofte over tilsidesættelse. Hun var afholdt af sine omgivelser, men opnåede ikke noget nært forhold til det engelske folk.<ref name="DBL 287"/>
== Børn ==
Line 57 ⟶ 66:
* Sophia ([[22. juni]] [[1606]] – [[23. juni]] [[1606]]).
==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* [[J.A. Fridericia]]: [http://runeberg.org/dbl/1/0304.html "Anna, Dronning af England" (i: ''Dansk Biografisk lexikon'', 1. udgave, bind I; Kjøbenhavn 1887; s. 286-287)]
* [[L. Laursen]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0825.html "Anna, Dronning af England" (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind I; Kjøbenhavn 1915; s. 781)]
{{FD|1574|1619|Anna af Danmark}}
{{commonscat}}
| |||