Forskel mellem versioner af "Nyborg"

1.007 bytes fjernet ,  for 3 år siden
Opdateret tekst
m (sprogret)
(Opdateret tekst)
}}
{{harflertydig}}
'''[[Nyborg''']] er en [[købstad]][[Fyn]] med {{vis17.192 indbyggere DK|450-10509}}(2017). Byen ligger ved [[Storebælt]] og er forbundet med [[Sjælland]] via [[Storebæltsforbindelsen|Storebæltsbroen|Storebæltsforbindelsen]]. Den ligger i [[Nyborg Kommune]] og hører til [[Region Syddanmark]]. 
 
[[Nyborg Slot (museum)|Nyborg Slot]], der er [[Norden]]sNordens ældste [[borg|kongeborg]] fra [[1170]], ligger i byen. Byens kirke, og[[Nyborg Vor kirkenFrue Kirke]], er fra [[1300-tallet]]. Byen er hjemsted for Danmarks ældste friluftsteater, [[Nyborg Voldspil]]. Indbyggere i Nyborg kaldes for nyborgensere.
 
== Historie ==
 
=== Oprindelse ===
Det ældste [[Nyborg]] synes at have ligget på ''Helgetoften'' nord for [[Nyborg Slot]] – i dag nær [[Nyborg Sygehus]]. På dette sted blev en kirke opført o. år [[1175]] som anneks til [[Hjulby Kirke]], [[Nyborg sogn]], og byen har nok haft sammenhæng med anlæggelse af ''[[Nyborg Slot'']] på samme tid. Bydelen afbrændtes imidlertid i [[1534]] under [[Grevens Fejde]] og forsvandt. I 1200-årene voksede byen imidlertid på holmene øst for slottet. Den stående kirke østligst i byen antages at være påbegyndt i 1300-årene, dateret arkitektonisk, og var stadig under opførelse i 1400-årenes begyndelse. Imidlertid var kirken på Helgetoften indtil førnævnte brand stadig byens sogne- og hovedkirke, selvom begge dog endnu var annekser til [[Hjulby Kirke|Hjulby kirke]].<ref>(Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 96 og 147ff)</ref>
 
Byen antages at være anlagt på to småholme i bunden af [[Nyborg Fjord]], hvor [[Ladegårdsåen]] oprindeligt løb ud. Holmene benævnes ”Slotsholmen”, der udover selve slotsholmen afgrænses af ''Torvet'', ''Korsgade'' og ''Vestervoldgade'', og ”kirkeholmen”, der dækkes af et øvre ''Adelgade'', ''Gammel Torv'', kirken og ''Baggersgade''. HerimellemImellem skalholmene liggeligger ”fylden”fyld, bestående af [[dynd]]- og [[tørv]]eaflejringertørveaflejringer samt [[fyldlag]], der slører de oprindelige terrænforhold. <ref>(Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 26, 56 og 93).
(Tekst fra: Karl Brix Zinglersen, OBM 7844 Mellemgade 7-9 Nyborg, bygherrerapport fra Odense Bys Museer)</ref>
 
=== Middelalderen ===
 
[[Nyborg]] fik sine første privilegier af [[Valdemar Sejr]], og de bekræftedesbekræftes og udvidedesudvides senere, således blandt andeti [[1292]], [[1299]], [[1320]], [[1435]], [[1446]], [[1523]] og [[1648]]; dens [[stadsret]] blev givet den [[1. juni]]|1. juni [[1271]] af [[Erik Klipping]]. Slottets centrale beliggenhed i riget gjorde, at der ofte blev holdt hof der i længere tid, adelsmænd begyndte selv at opføre bygninger, den var fra tidlig tid overfartsstedet fra [[Korsør]] til [[Fyn]], og hundrede år efter byens anlæggelse indtog den allerede den fremragende plads, som den beholdt i lang tid i middelalderen, idet den fra midten af det [[13. århundrede]] hyppigere og hyppigere blev samlingsstedet for de store rigsmøder, der holdtes mellem kongen og stormændene for at forhandle om rigets sager, og som efter [[1282]] gik over til at blive en fast statsinstitution med lovgivende og dømmende myndighed, senere benævntkaldet [[Danehof]], der skulle afholdes hvert år; fra [[1284]] fastsloges det, at møderne skulle holdes i Nyborg og på [[Trinitatis]] søndag, hvilket senere dog forandredes til [[Sankthans]] dag. SkøntSelvom disse flere gange gentagne bestemmelser både om deres årlige tilbagevenden og om mødestedet ikke blev overholdteoverholdt, er dog de fleste og vigtigste møder blevneblevet holdteholdt i Nyborg. Det er usikkert, om [[Abel af Danmark|kong AbelAbels]]s forordning af [[1251]], et tillæg til [[Jyske Lov]], er fremkommen på et møde i Nyborg. I begyndelsen af 1256 holdtesholdes det bekendte møde på Gammel Kirkes kirkegård her, hvor [[Christoffer 1.|Christoffer I]] modtog ærkebispen [[Jakob Erlandsen]] og bisperne med udråbet: "Sent komme Studedriverne!", da de kom fra det til samme tid af ærkebispen berammede Vejlemøde. På mødet [[1269]] gavesgives [[Ribe]] stadsret, på mødet [[1276]] valgtes [[Erik Menved]] til tronfølger. Den 29. juli [[1282]] bekræftede [[Erik Klipping]] her de løfter, han havde givet stormændene, og somder dannedannes det første led i [[håndfæstning]]erneshåndfæstningernes række. I [[1284]] fastsloges som nævnt på et møde her Nyborg som mødested for de senere forsamlinger. På mødet 1286 blev hertug [[Valdemar 43. af Slesvig|Valdemar IV]] af [[Sønderjylland]] løsladt af fangenskabetfangenskab, og følgende års møde anerkendteanerkendes hamhan som rigsforstander og dronningens medformynder, lige som det erklærede kongemorderne for fredløse. I 1326 udstedte den til konge udråbte [[Valdemar 3.|Valdemar V af Sønderjylland]] sin håndfæstning her; ligeledes var det i Nyborg [[1376]], at [[Oluf 2.|kong Oluf]] udstedte sin håndfæstning, og på Danehoffet [[1386]] måtte dronning [[MargretheMargrete 1.|Margrethe I]] overlade [[Sønderjylland]] til grev [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard VI]]. Med [[Kalmarunionen]] mistede Danehofferne deres betydning, det sidste afholdtes i Nyborg i [[1413]], da rigskansleren bisp Peder Jensen af [[Roskilde]] fradømte Gerhards sønner besiddelsen af hertugdømmet; senere afløstes de af [[herredag]]eneherredagene. Foruden disse møder var slottet skueplads for mange andre begivenheder: kongerne udstedte hyppighyppigt vigtige breve herfra. Hertug Valdemar V. af [[Sønderjylland]] holdtesblev holdt til fangenfange her 1346 af de holstenske grever. [[1525]] foreslog rigsrådet kongen at tage slottet til fast residens.<ref name="Trap 1899 607">[http://runeberg.org/trap/3-3/0659.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 607]</ref>
 
Nyborg havde i middelalderen flere [[gilde]]rgilder, således et [[Sankt Knuds Gilde]], et [[Sankt Gertruds Gilde]] og et [[Jomfru Marie Kalende Gilde]], og, i byen og i landsognet, 4 kirker, nemlig den omkring [[1175]] opførte Gammel Kirke eller Helge Kirke i Helgetofte (afbrændt 1534 i Grevens Fejde), [[Hjulby Kirke]] (nedbrudt 1555; af sten fra Gammel- og Hjulby kirker opførtes [[1604]] et kapel på Assistenskirkegården, hvilket ødelagdesødelagde [[1659]] af de svenske og [[1665]] helt blev sløjfet, da fæstningsværkerne udvidedes), slotskirken, i hvilken efter reformationen indtil 1659 blev holdt gudstjeneste for kongerne, lensmændene og slotsbetjentene af byens sognepræst, og Frue Kirke, byens sognekirke.<ref name="Trap 1899 607"/>
 
Mærkeligt nok fik Nyborg aldrig noget virkeligt kloster. Ganske vist stod der i den senere middelalder på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade en Korsbrødregård (Sankt Hans Gård), men denne var blot en slags filial af [[Antvorskov Kloster]], den havde hverken egen kirke eller alle de for et Johanniterkloster nødvendige bygninger, og den beboedes sikkert kun af få munke, der ikke udgjorde noget selvstændigt konvent. / Med [[Reformationen i Danmark|Reformationen]] ophørte sikkert munkelivet her, men Antvorskov beholdt vedblivende gården og havde en foged på den. Da der [[1560]] blev indsattesindsat en tolder i Nyborg (tidligere blev tolden af de skibe, som løb gennem Bæltet, oppebåret af byfogden), fik denne anvist bolig i Korsbrødregården, og fra nu af benyttedes indtil [[1742]], da en [[toldbod]] opførtes uden for Strandporten, gårdens kælder til opbevaring af toldgods.<ref name="Trap 1899 607"/> Huset har været 28 alen langt fra vest mod øst, 12 alen bredt og opført af røde [[munkesten]] i [[munkeskifte]]. Kælderen er dækket af 2 rader [[spidsbue]]despidsbuede [[krydshvælv]]ingsfagkrydshvælvingsfag, 6 Fag i hver Række; de hvile i Rummets Midte paa 5 murede Piller (om Kælderen er fra ca. [[1441]] eller noget ældre, kan ikke sikkert afgøres). Fra østenden af kælderen fører en døråbning ind til kælderen under nabohuset.<ref name="Trap 1899 609">[http://runeberg.org/trap/3-3/0661.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 609]</ref>
 
Af ildebrande i middelalderen nævnes en i år [[1448]], der ødelagde det meste af byen, så at regeringen efter sigende tilstod den skattefrihed for 40 år.
 
[[Grevens Fejde]] fik stor betydning for byen. Da borgerne her var [[Christian 2.|Christian II]] hengivne, var det let for grev Christoffers tropper at overrumple byen ved borgmesteren Rasmus Rostokkers hjælp i august [[1534]], hvorpå de efter nogen tids belejring fik slottet indtaget, som de beholdt indtil efter [[Slaget ved Øksnebjerg]] i juni [[1535]], da [[Johan Rantzau]] besatte Bbyenbyen og snart efter også fik slottet i sin magt. Under [[lübeck]]erneslübeckernes belejring var den nordlige del af byen blevenblevet afbrændt, og den blev ikke genopbygget, hvorimod staden efter krigen udvidedes mod øst om [[Nyenstad]] (den senere Østergade) og Skippergade, samtidig med at den på grund af stedets vigtighed omgavesomgives med volde med bastioner og grave. Disse fæstningsværker, der i årenes løb kostede uhyre summer, havde fra begyndelsen omtrent det Omfangomfang, de beholdt til fæstningens nedlæggelse i [[1869]], om end de senere bleveblev forbedrede under [[Christian 4.|Christian IV]], da blandt andet nord- og vestfronten forstærkedes og Strandporten opførtes, [[Frederik 3.|Frederik III]] (både før og efter [[Svenskekrigene|Svenskekrigen]], Landporten opførtes; en tredje port, Svendborgporten, anlagdes efter [[1660]]) og [[Frederik 4.|Frederik IV]].<ref name="Trap 1899 609"/>
 
=== Renæssancen ===
 
Efter [[Grevens Fejde]] arbejdede [[Nyborg]] sig hurtig igen i vejret. Den havde fra tidlig tid været det almindelige overfartssted fra [[Korsør]] til [[Fyn]], og dens gunstige beliggenhed og gode, naturlige havn gjorde, at den blomstrede op ved sin handel og skibsfart; ligeledes havde byen stor fordel af, at flere og flere skibe foretrak [[Storebælt]] for [[Øresund]] til gennemsejling og betalte strømtolden i Nyborg. For at påse, at denne strømtold betaltes, blev der fra [[1560]] stationeret et Vagtskib ved Nyborg, som først inddroges i [[1857]] ved Sundtoldens Ophævelseophævelse (tidligere var kun Gennemsejlingengennemsejlingen gennem Øresund tilladt. I en handelstraktat med England af [[20. januar]] [[1490]] blev det udtrykkelig fastsat, at et engelsk skib kun i yderste nød måtte gå igennem [[Storebælt]] i stedet for [[Øresund]]; ved vagtskibets stationering må dette påbud være hævet). Under krigen 1643—45[[1643]]—45 var byens velstand så stor, at den kunne forstrække kongen med penge. Men da kom [[Svenskekrigene|Svenskekrigen]] [[1658]] — 60, der blev skæbnesvanger for Nyborg som for Fyns andre byer og ødelagde den for lange tider. Man havde næppe fuldendt de udbedringer af fæstningen, som [[Frederik 3.|Frederik III]] havde påbudt, da Karl Gustav kom til Fyn og besatte Nyborg [[31. januar]] [[1658]] uden modstand; kun Peder Jensen Bredal forsvarede sig tappert med sine 4 i fjorden indefrosne skibe og fik dem til sidst varpede ud og førte til [[København]]. De svenske holdt nu byen besat næsten i to år, benyttede den som våbenplads og forstærkede befæstningen. Først efter, at den danske og de allieredes hære under generalerne Schack og Eberstein havde forenet sig ved [[Odense]] og slået de svenske ved Nyborg [[14. november]] [[1659]], måtte de dagen efter rømme fæstningen. Men byen havde lidt frygteligt;: dens handelsflåde var ødelagt og slottet molesteret, mange huse og gårde vare afbrudte, og der herskede en sådan fattigdom, at indbyggerne fritoges for skatter og byrder, undtagen told og indkvartering, helt i de første 8 år og halvt i de næste 16 år.<ref name="Trap 1899 609"/>
 
'''Reformationshovedstad'''
 
Nyborg havde en central rolle, da [[Reformationen]] kom til Danmark. [[Reformationen i Danmark|Reformationen]] handlede om religion og gudssyn, men bagved lå et kompliceret spil om magten i Danmark. Religionen blev brugt som brik af de centrale spillere, der på kryds og tværs i de kongelige familier og på tværs af landegrænser bekæmpede eller indgik alliancer med hinanden. Reformationen blev indført med fast kongelig hånd af kong [[Christian 3.|Christian 3]]. i [[1536]].
 
Nyborg var dengang kongens [[residensstad]] – her havde nogle af reformationsspillets centrale aktører deres hovedkvarter – først [[Christian 2.|Christian 2]]., som siden tabte borgerkrigen til sin fætter, [[Christian 3.|Christian 3]]., der også valgte Nyborg som sit hjem, og udbyggede både slot og by. [[Christian 3.|Christian 3]]. var [[Martin Luther]]<nowiki/>s solide støtte livet igennem, og Danmark blev landet, hvor reformationen blev gennemført mest konsekvent. Det var i Nyborg magten skulle iscenesættes og både slot og by blev omskabt til reformationens verdslige højborg og hovedstad.
 
=== Under enevælden ===
[[Fil:Nyborg Rådhus.JPG|thumb|Nyborg Rådhus var en af de bygninger som branden i 1796 gik ud over.]]
 
[[Nyborg Rådhus]] var en af de bygninger som branden i [[1796]] gik ud over. Ved reskript af [[8. november]] [[1661]] fik byen privilegium som [[stabelstad]], "at Nyborg kunde komme i forrige Velstand igen". Men der gik en lang årrække. [[1672]] havde byen [[1160]] indbyggere. I det [[18. århundrede]] skaffede den sig efterhånden atter en handelsflåde, men det gik langsomt under de trykkende forhold. I [[1769]] havde den 1.451 indbyggere. Dertil kom byernes almindelige plage, ildebrandene. Den [[2. august|2. augus]]<nowiki/>t [[1796]] blev byen ramt af en brand. Den voldsomste brand var dog den, der begyndte ved Adelgade om aftenen [[11. september]] [[1797]] og varede til næste dag. Det meste af Kongegade, hele Mellem- og Nørregade med mellemliggende stræder samt de to sider af torvet med [[Nyborg Rådhus]] gik op i luer; 143 gårde brændte, omtrent det halve af byen. Til hjælp for de brandlidte indkom der fra hele landet store gaver, kongen gav 20.000 [[rigsdaler]], hvoraf de 12.000 udrededes af Fonden ad usus publicos<ref name="Trap 1899 609"/>, og de brandlidte fik konsumtionsfrihed for et år, lige som det tillodes byen at forhøje kanal- og bropengene for 36 år. Ved genopbyggelsen vandt vel byen en del, idet gaderne reguleredes og gjordes bredere, men meget af byens karakteristik forsvandt med de snævre, bugtede gader og de gamle bindingsværkshuse.<ref name="Trap 1899 610">[http://runeberg.org/trap/3-3/0662.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 610]</ref>
 
En lille episode af byens nyere historie må endnu omtales, nemlig spaniernes kortvarige besøg 9.—11. august. [[1808]], da de med en styrke af omkring 1.500 mand under anførsel af general, Marquis de la Romana bemægtigede sig fæstningen, hvorefter de to dage senere indskibede sig på engelske skibe og vendte tilbage til [[Spanien]]. Da de ikke havde plads på skibene til deres heste, slog de dem ihjel; nogle af dem blev dog indfangneindfanget og benyttede til forbedring at den indenlandske hesterace.<ref name="Trap 1899 610"/>
 
En stadig hæmsko for byens udvidelse var fæstningen, som blev opretholdt indtil 1869 (dog med en kort afbrydelse fra [[1764]] til [[1770]]). Efter dens nedlæggelse og fæstningsterrænets sløjfning er byen taget meget til, og handel og skibsfart er voksede stærkt ved havnens udvidelse og de store jernbaneanlæg. Også den store trafik over Bæltet har gavnet den meget. Den regelmæssige overfart fra [[Korsør]], der først indrettedes [[1634]], besørgedesbesørges i begyndelsen af byens magistrat, derefter af et eget færgelav, som ophævedesophæves [[1856]], da overfarten overtoges af postvæsenet. Også garnisonen, der indtil [[1842]] kun bestod af et kompagni infanteri, men da kom til at bestå af det nyoprettede 3. jægerkorps og 1865 forøgedes med 7. og 1867 med 25. bataljon, bidrager sit til byens velstand og præg.<ref name="Trap 1899 610"/>
 
Byen har haft en latinskole. Den havde lokale i en bygning tæt nord for kirken. Efter [[reformationen]] blev den ifølge kongelig befaling af [[1555]] udvidet og ombygget; [[1642]] blev den sammenbygget med det ved kirken stående klokketårn. Bygningen blev benyttet af skolen indtil 1809, da denne fik en ny bygning på hjørnet af Konge- og Slotsgade (den gamle bygning ved kirken solgtesblev solgt [[1815]] og blev af kirkeinspektionen, der havde købt den, nedreven ved kirkens sidste restauration 1870—71[[1870]]—71, for at kirken kunne komme til at ligge friere). Latinskolen nedlagdesnedlægges [[30. september]] [[1839]] (ifølge kongelig reskript af [[28. september]] [[1838]]), hvorefter bygningen overdroges kommunen til realskole.<ref name="Trap 1899 610"/>
 
=== Den tidlige industrialisering ===
 
Nyborgs befolkning var stigende i slutningen af [[1800-tallet]] og i begyndelsen af [[1900-tallet]]: 3.059 i [[1850]], 3.565 i [[1855]], 3.802 i [[1860]], 4.812 i [[1870]], 5.402 i [[1880]], 6.049 i [[1890]], 7.790 i [[1901]], 7.922 i [[1906]] og 8.470 i [[1911]].<ref name="DS 1911 4f">Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f</ref>
 
Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 skibsbyggeri, 3 ølbryggerier, 1 jernstøberi, 1 dampvæveri, 1 tobaksfabrik, 1 svineslagteri, 1 pølsefabrik, 2 dampvæverier, 1 kalkbrænderi, 1 cikorietørreri, 1 dampvaskeri, 1 ostefabrik, 1 eddike- og sennepsfabrik, DSBs maskinværksted, 1 damp-, vejr- og vandmølle, 3 garverier, 2 dampbagerier, 2 farverier, 1 uldspinderi, 2 bogtrykkerier m.m.<ref name="Trap 1899 604">[http://runeberg.org/trap/3-3/0656.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 604]</ref>
 
I Nyborg blev ved århundredeskiftet udgivet 2 aviser: "Nyborg Avis" og "Nyborg Dagblad".<ref name="Trap 1899 604"/>
 
I Nyborg blev afholdt årligt 5 markeder: 2 i marts med heste og kvæg, 1 i juni med heste, 1 i oktober med heste, kvæg og får, og 1 i november med kvæg og får. Torvedag hver onsdag og lørdag.; 1., 3. og i indtræffende tilfælde også 5. lørdag i hver måned Torvedag med levende kreaturer.<ref name="Trap 1899 604"/>  
 
Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i [[1890]]: 1.564 levede af immateriel virksomhed (deraf 677 militære), 1.887 af håndværk og industri, 905 af handel og omsætning, 203 af søfart, 122 af fiskeri, 43 af gartneri, 78 af jordbrug, 1.028 af forskellig daglejervirksomhed, 173 af deres midler, 42 nød almisse, og 4 var i fængsel.<ref name="Trap 1899 604"/>[8] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.922, heraf ernærede 1.137 sig ved immateriel virksomhed, 184 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 203 ved fiskeri, 3.002 ved håndværk og industri, 1.048 ved handel med mere, 1.672 ved samfærdsel, 320 var aftægtsfolk, 256 levede af offentlig understøttelse og 100 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 15</ref>
 
=== Mellemkrigstiden ===
=== Nyere tid ===
 
Den [[20. februar]] [[1970]] besluttede [[Nyborg Kommune]], at der skulle etableres et ca. 1 km² stort boligkvarter i Nyborg. Dette skulle være mellem [[Juelsbergskoven]] og [[Teglværksskoven|Teglværkskoven]]. Området blev døbt "Skovparken". Skovparken er beliggende mellem førnævnte skove, med store fælles græsarealer og nær strand. Området er, blandt andet på grund af dette, især populært blandt børnefamilier. Udstykningen blev anset som værende et af Danmarks bedst gennemtænkte:
 
''"De mange gangstier til skole (NB: ikke længere eksisterende), institutioner og indkøbssteder, og ikke mindst de store fællesarealer, der er mellem bebyggelserne fik mange til at udtrykke, at udstykningen var Danmarks bedst gennemtænkte."''<ref>"Skovparkens Historie", linje 4: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php</ref>
 
Skovparken består af cirka 725 boligenheder<ref>"Skovparkens Historie", linje 6: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php</ref>, opdelt i seks vænger. Disse er, fra syd til nord: Egernvænget, Harevænget, Hjortevænget, Grævlingevænget, Rådyrvænget og Mårvænget.
 
== Erhverv ==
Nyborg har flere små og mellemstore virksomheder. I den centrale del af byen er der butikker og caféer mm. Blandt detde største og mest kendt virksomheder med hovedsæde i Nyborg er fødevareproducenten [[Daloon|Daloon]] A/S]], [[Ekokem|Ekokem]] A/S]] (tidligere kendt som [[Kommunekemi]]) og det firstjernede [[Hotel Nyborg Strand]].
 
== Kultur ==
[[Image:Denmark-Nyborg-Mads Lerches Gaard town museum.jpg|thumb|Bymuseet [[Borgmestergården (Nyborg)|Borgmestergården]] i [[Mads Lerches Gård]].]]
[[File:Vor_Frue_Kirke_Nyborg2.JPG|thumb|[[Nyborg Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke]] er en [[basilika]]kirke uden øvre vinduer, en ''pseudobasilika'']]
Nyborg har flere gågader med [[detailhandel]] og spisesteder i den gamle bydel tæt på [[Nyborg Rådhus|rådhuset]]. Desuden rummer byen to museer, der begge er en del af [[Østfyns Museer]]; bymuseet [[Borgmestergården (Nyborg)|Borgmestergården]] har til huse i [[Mads Lerches Gård]] i Slotsgade. Bygningen, der er opført i [[1601]], er en af de ældste i bygninger i byen. Desuden findes museet [[Nyborg Slot (museum)|Nyborg Slot]] på slottet af samme navn. I flere år har museet afholdt [[middelaldermarked]] på borgterrænet i [[juli]] måned under navnet [[Danehof]], hvilket har fået karakter af en byfest, idet flere af de centrale gader har været afspærret til boder og optrin. I [[2014]] satte markedet rekord med knap 45.000 gæster.<ref>28. juli 2014 [http://www.danmarksrigeshjerte.dk/nyheder/2014/det-stoerste-danehof-indtil-nu/ Det største Danehof indtil nu]. danmarksrigeshjerte.dk. Hentet 18/8-2014</ref>
 
Nyborgs biograf, Kino Vino, viser et hav af premierefilm, men kan også så meget andet. Kinoen har også vinbar, tapas, brætspil, kaffe og en pladesamling, hvor du kan vælge din yndlings plade ud til pladespilleren. 
[[Nyborg Kino]] har i mange år fungeret som trækplaster for store dele af Østfyn.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Der har været afholdt koncert med [[Søren Huss]] i Kino<ref>"Huss gav intimkoncert i sin hjemby", Fyens Stifstidende: http://www.fyens.dk/article/1799648:Nyborg--Huss-gav-intimkoncert-i-sin-hjemby</ref> samt en række andre arrangementer. Nyborg Kino har siden januar 1995 været forpagtet af [[Helge Christiansen]], hvor han tiltrådte fra en stilling som biografleder i [[Ishøj Bio]].<ref>[http://www.nyborgkino.dk/ShowCrmNews.aspx?urlId=2 Om Nyborg Kino]</ref>
 
[[Nyborg Voldspil]] blev grundlagt i [[1939]] og er dermed Danmarks ældste [[friluftsspil]]. [[Teater|Teatret]] spiller hvert år på voldterrænet ved slottet.
 
=== Sport ===
[[Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening|NG&IFs]] Klubbens bedste herrehold i fodbold har haft en tilværelse som "elevatorhold" mellem [[Serie 1 (DBU Fyn)|Serie 1]] og [[Fynsserien (fodbold)|Fynsserien]] og har hjemmebane på [[Nyborg Idrætspark]]. Idrætsparken har plads til cirka 2.500 tilskuere.
 
SUS Nyborg, er en sammenslutning mellem Nyborg G&IF Håndbold og SUS Håndbold fra Ullerslev. I sidste sæson{{hvilken?|dato=2014}} rykkede holdet op fra 2. division til 1. division.
 
== Venskabsbyer ==
Anonym bruger