Billed-Bladet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Billed-Bladets TV-guld: Kursiverede film/tv-titler |
Tilføjer nyt afsnit "Historie" |
||
Linje 3:
''BILLED-BLADET'' beskæftiger sig hovedsageligt med nyheder om og historier relateret til [[Det danske kongehus|kongehuset]], men indeholder også masser af artikler om danske og udenlandske kendte og kongelige – samt et stort [[TV]]-blad. Med sit oplag på 172.052 eksemplarer<ref>http://www.do.dk/revisorny/generatePDFStatement.asp?BladID=220060&aar=2011&periodenr=1 [[Dansk Oplagskontrol]], 1. halvår 2011</ref> ugentligt er det Danmarks største billedugeblad.
Oprindelig blev ''
Ugebladets journalister bliver i stor udstrækning benyttet som kongelige eksperter af andre medier. Bladet er også kendt som "Danmarks Royale Ugeblad".
''Billed-Bladet'' ejes af [[Aller Press|Aller]]-koncernen, som også ejer bl.a. ''[[Se og Hør]]''. Bladet har [[Annemette Krakau]] som [[chefredaktør]], og udkommer hver torsdag.
== Historie ==
Da Det Berlingske Officin udgav Billed-Bladet i 1938 var det et [[politisk]] magasin med hovedvægt på [[konflikt]]er og [[krig]], med amerikanske ''Life Magazine'' som forbillede. Læser-målgruppen var primært den [[konservativ]]e [[middelklasse]] i [[København]] og [[Århus]]. Men allerede ved udbruddet af [[WWII|Den Anden Verdenkrig]] begyndte bladet at tabe politisk troværdighed, da det ikke klart tog stilling blandt krigens parter. Det medførte at bladet efter krigen ændrede sin profil og [[layout]].
Billed-materialet kom til at fylde mere i Billed-Bladet, mens teksten blot kort supplerede [[fotografi]]erne. I en tid før [[Tv|fjernsynet]], kunne læserne se de nyheder, man hørte om i radioen, og genkende markante personligheder. Men med udbredelse af Tv i [[1960'erne]], kom bladets profil igen under pres, da det ny fjernsynmedie bragte billederne hurtige end en trykt presse formåede, og endda som levende billeder (live). Men fremkomsten af Tv-mediet bød imidlertid på nye muligheder, hvor Billed-Bladet nu kunne gå bag om de fra fjernsynet [[kendis|kendte personer]], og nærmest lukke læserne med indenfor i deres hverdag. Fotomaterialet blev reduceret til at supplere teksten, der blev til længere [[reportage]]r. Det var den periode Bille-Bladet opnåede sin største succes, med flere end 1 million læsere om ugen i [[1970'erne]].
''Den pæne middelklasse'' fik imidlertid andre vaner i takt med den [[økonomi|økonomiske]] [[vækst]], og ville hellere læse om boliger, mad og fritid. Billed-Bladet blev mere et medie for den især mindre uddannede del af befolkningen. I løbet af [[1980'erne]] begyndte ugebladenes oplag at dale, blandt andet på grund af flere nye blade kom til i konkurrencen om læserne, og samtidigt ændredes rollefordelingen mellem fjernsynet og ugebladene, da Tv også begyndte at gøre flere af de samme ting, som Billed-Bladet var gode til, nemlig blandt andet at vise kendte bag facaden. I [[1989]] blev Billed-Bladet solgt til sin største konkurrent, ''Se & Hør'', der ejes af Aller-koncernen. Bladet kom nu til at handle endnu mere om [[gossip]], mere [[dansk]] stof, og blev endnu mere [[kendis]]præget. I [[1995]] kom profilen "Danmarks Royale Ugeblad" med på forsiden.<ref>[http://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/der-var-en-tid-inden-den-royale-roegelse-billed-bladet-startede-som Der var en tid inden den royale røgelse: Billed-Bladet startede som politisk magasin (DR, 18-05-2017, hentet 20-05-2017)]</ref>
== Chefredaktører ==
| |||