Forskel mellem versioner af "Minareten i Jam"

11 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m (konvertering fra Skabelon:coor title d/dm/dms til Skabelon:Coord)
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
 
|fare =
|link = http://whc.unesco.org/en/list/211
}}
{{coord|34|23|48|N|64|30|58|E|type:landmark_region:AF|display=title}}
'''Minareten i Jam''' ligger i det vestlige [[Afghanistan]] og er opført på [[UNESCO]]s [[verdensarv]]sliste. Den ligger i distriktet [[Shahrak (distrikt)|Shahrak]] i [[Ghowr (provins)|Ghowr-provinsen]], ved floden [[Hari Rud]]. Den 65 meter høje [[minaret]]en, som ligger omgivet af op til 2.400 meter høje bjerge, blev bygget i 1190'erne, udelukkende af [[tegl]]. Den er kendt for sine detaljerede stukkaturer, murstens- og glaserede keramiske dekorationer bestående af alternative bånd af [[kufisk]] og [[Nashk (skrift)|nashki]] [[kalligrafi]], geometriske mønstre og vers fra [[Koranen]] ([[sura]]en [[Maryam (navn)|Maryam]], om [[Maria]] <ref>[[:en:Maryam (sura)|Maryam (sura) på engelsk Wikipedia]]</ref>, [[Jesu]] mor). Stedet er også opført på listen over [[truede verdensarvsteder]].
[[Fil:Jam minartet clear white ghorid empire2009.jpg|thumb|150px|left]]
== Historie ==
Minareten i Jam ligger formentlig hvor ghuridernes sommerhovedstad en gang lå, i [[Firuzkuh]] (Firuz Koh). Ghuriderne kontrollerede i det 12. og 13. århundrede ikke bare Afghanistan, men også deler af det østlige [[Iran]], Nord-[[Indien]] og dele af [[Pakistan]].
 
Den arabiske inskription som daterer minareten er uklar – der kan stå 1193/4 eller, mere sandsynlig, 1174/5. Det kunne dermed være til minde for ghurid-sultanen Ghiyas ud-Dins sejr over [[ghaznaviderne]] i 1192 i Delhi, eller nederlaget til ghuzz-tyrkerne i Ghazna i 1173. Forudsætningen er at minareten var knyttet til fredagsmoskeen i Firuzkuh, som ghurid-krønikeren Juzjani hævder blev skyllet bort i en oversvømmelse, nogen tid før de mongolske belejringer. Arkæologiske fund gjort af ''Minaret of Jam Archaeological Project'' i Jam har tydet på at der lå en stor borggård ved siden af minareten.
 
== Opdagelse ==
I århundreder var minareten glemt af omverdenen indtil den i 1886 blev genopdaget af [[Thomas Holdich]], som arbejdede for den afghanske grænsekommission. Den blev ikke opdaget af verden før 1957, efter de franske arkæologer André Maricq og Wiets arbejde. Herberg gennemførte begrænsede undersøgelser i området i 1970'erne, før den [[Den afghansk-sovjetiske krig|sovjetiske invasion i 1979]] endnu en gang stoppede udenlandsk arbejde.
 
Det arkæologiske sted Jam blev vellykket nomineret som Afghanistans første verdensarvområde i 2002, under navnet '''Minaret og fortidsminder i Jam'''. Stedet blev da også opført på UNESCOs liste over verdensarvssteder i fare, på grund af den prekære forfatning og dårlige bevaring af minareten, og som følge af plyndring i området.
 
== Stedet ==
Den cirkulære minaret hviler på et ottekantet fundament; den havde to balkoner af træ og en lanterne på toppen. Det antages at have været en direkte inspiration for [[Qutb Minar]] i [[Delhi]], som også blev bygget af [[Ghuridene|Ghurid-dynastiet]]. Minareten i Jam er den næst højeste minaret af mursten i verden, efter Qutb Minar i Delhi, Indien.
 
Minareten i Jam tilhører en gruppe på omkring 60 minareter og tårne bygget mellem det 11. og 13. århundrede i Central-Asien, Iran og Afghanistan, fra Kutlug Timur-minareten i [[Kunja-Urgentj]] (længe betragtet som den højeste i verden) til tårnet i [[Ghazni]]. Minareten antages at være bygget som symbol for [[islam]]s sejr, mens andre tårne bare var landemærker eller vagttårne.
 
Det arkæologiske landskab omkring Jam omfatter også [[ruin]]erne af et «palads», fæstninger, en keramikovn og en jødisk gravlund, og har været foreslået at være resterne af den forsvundne by [[Turquoise Mountain]].
 
== Trusler ==
<Gallery>
Image:Qasr_Zarafshan.jpg|Qasr Zarafshan, august 2005
Image:Jam_Minaret_decoration.jpg|Dekoreret eksteriør, august 2005
Image:Paving_near_Jam.jpg|Underlag af tørrede mursten nær minareten i Jam, august 2005
</Gallery>
 
== Literatur ==
* {{cite news|author=Cruickshank, Dan|date=23. april 2008|title=Meeting with a Minaret|work=[[The Guardian]]|url=http://www.guardian.co.uk/artanddesign/2008/apr/23/heritage.architecture}}
* {{cite news|author=Sampietro, Albert|date=28. juli 2003|title=The Minaret of Jam in Afghanistan|work=albertsampietro.com|url=http://www.albertsampietro.com/?p=45}}
* Dan Cruickshank (ed.), ''Sir Banister Fletcher's A History of Architecture'', Twentieth edition, Architectural Press 1996, ISBN 0-7506-2267-9
* Herberg, W. with D. Davary, 1976. Topographische Feldarbeiten in Ghor: Bericht über Forschungen zum Problem Jam-Ferozkoh. ''Afghanistan Journal'' 3/2, 57-69.
* Thomas, D.C., G. Pastori & I. Cucco, 2004. “Excavations at Jam, Afghanistan.” ''East and West'' 54 (Nos. 1-4) s.&nbsp;87–119.
* Thomas, D.C., G. Pastori & I. Cucco, 2005. [http://antiquity.ac.uk/ProjGall/thomas/index.html The Minaret of Jam Archaeological Project] at ''Antiquity''
* Thomas, D.C., & A. Gascoigne, in press. Recent Archaeological Investigations of Looting at Jam, Ghur Province, in J. van Krieken (ed.) ''Afghanistan’s Cultural Heritage: its Fall and Survival''. Leiden: E.J. Brill.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat|Minaret and archaeological remains of Jam}}
* [http://www.arch.cam.ac.uk/~alg1000/mjap/ Minaret of Jam Archaeological Project] {{en sprog}}
* [http://portal.unesco.org/en/ev.php-URL_ID=6643&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html Under threat: The Magnificent Minaret of Jam] – [[UNESCO]] {{en sprog}}
* [http://whc.unesco.org/en/list/211 Minaret and Archaeological Remains of Jam] – UNESCO {{en sprog}}
* [http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/from_our_own_correspondent/7380050.stm Hidden jewel of Afghan culture] – [[BBC News]] {{en sprog}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Verdensarv fra 2002]]