Iver Axelsen Thott: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 9:
I alt fald fra [[1449]] var han dansk rigsråd, i hvilken egenskab han i [[1453]] sammen med [[Claus Rønnov]] sluttede våbenhvile med [[Karl Knutsson]] i [[Vadstena]] og i [[Stockholm]], ligesom han i [[1454]] fik fuldmagt til at deltage i et nyt møde med svenskerne i [[Rønneby]] og i [[1455]] forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 havde han stiftet bekendskab med dem ved kong Carls indfald i [[Skåne]], da hans efter faderen arvede gård [[Herlev (Skåne)|Herlev]] blev brændt af.
 
I 1464 døde broderen [[Philippus Axelsen Thott]], der havde efterfulgt den ældre halvbror [[Oluf Axelsen Thott|Oluf]] som leder af [[Gotland|Gulland]], og Iver, der samme år havde deltaget i et dansk gesandtskab til [[Preussen]], overtog derefter, foreløbig som kong [[Christian 1.]]'s mand, Gulland, der havde været Olufs pant. Hvad der har bevirket, at Iver Axelsen på dette tidspunkt begyndte at nærme sig det svenske selvstændighedsparti vides ikke. Han fik i oktober 1465 en pavelig dispensation, som enke efter Magrethe og en senere hustru, Marine, datter af [[Torbern Bille (rigsråd)|Torbern Bille]], til at gifte sig med sin slægtning kong Carl Knutssons datter Magdalene. Det følgende efterår, på et unionsmøde i Nykøbing[[Nyköping]], hvor han mødte som dansk repræsentant, fandt brylluppet sted, samtidig med at hans datter Beate blev gift med den daværende tilhænger af det svenske selvstændighedsparti [[Arvid Trolle]].
 
[[BIllede:LilloeSlot Skaane.jpg|thumb|Lillø Slot]]
NykøbingmødetNyköpingmødet besluttede svenskerne at indsætte Erik Axelsen som svensk rigsforstander, hvilket må have givet anledning til vrede eller mistillid fra Christian 1. vrede mod Axelssønnerne. I alle fald fratog kongen Philippus Axelsens arvinger [[Tranekær]]; men dette, bevirkede igen, at Erik og Iver sendte kongen deres opsigelsesbreve, Iver ved pinsetid [[1467]]. Han sad nu som faktisk uafhængig hersker på Gulland i 20 år og befriede Erik i Stockholm i sommeren [[1467]]. Deres og broderen Laurens’ gods i Danmark var da blevet tildømt kronen. Af ejendomme havde Iver Axelsen foruden Herlev [[Lillø Slot]], ligeledes i Gers Herred, og af len [[Sølvitsborg Len|Sølvitsborg]] samt [[Gers Herred|Gers]] og [[Villand Herred|Villand]] herreder og [[Væ]] by i pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i september måtte soldaterne på Sølvitsborg overgive slottet. Lillø derimod holdt sig i vinteren [[1467]]-[[1468|68]], og det lykkedes Iver i 1468 at bringe gården undsætning, men samme år erobrede kongens tropper Lillø, som blev nedrevet. De forsøg, som gjordes på at bringe et forlig i stand mellem kongen og Iver (ved møder i [[Halmstad]] 1468 og i [[Lübeck]] 1469), førte ikke til noget.
 
[[Fil:Suecia 2-048 ; Örebro.jpg|thumb|Ørebro Slot]]
Linje 35:
== Kilder ==
 
* {{runeberg.org|dbl|17|0327.html Thott, Iver Axelsen|[[William ChristenssenChristensen]]}}
 
{{FD|Ukendt|1487|Thott, Iver Axelsen}}