Helsingborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Smårettelser
→‎Historie: Sproglig tilretning.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 57:
I takt med at byen voksede begynde folk at bosætte sig på stranden nedenfor landborgen. I 1300-tallet var Helsingborg en af Danmarks mest betydningsfulde byer, mest på grund af slottet, som dette århundrede bygges om til det forsvarstårn i tegl, som nu kaldes [[Kernen]] (Kärnan) og som var en af Nordens stærkeste fæstninger.
 
Den nybyggede [[Sankta Maria kyrka, Helsingborg|Mariakyrkan]] nedenfor landborgen beretter om byens betydning dengang, idet det dengang var en af Danmarks største bykirker.
 
I [[1332]] indtog den svenske konge [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] Helsingborg og hele [[Skåne]] og holdt det i pant for 34.000 mark.
Linje 65:
I 1400- og 1500-tallet mindskes Helsingborgs betydning i og med at slottet [[Kronborg]] (dengang ved navn Krogen) i Helsingør bygges, hvilket var en betydeligt mere moderne fæstning. De dansk-svenske krige i 1600- og 1700-tallet hærgede byen hårdt og ved flere tilfælde måtte befolkningen flygte og bebyggelsen blev plyndret og afbrændt.
 
[[Jacob Hansens Hus]] på Norra Storgatan i den centrale del af Helsingborg er et af de få levn fra den danske periode. DetDen iøjenfaldendeiøjefaldende rødkalkede bindingsværksbygning blev opført 1641, og er i dag en af byens ældste bygninger.
 
[[Fil:Helsingborg Magnus Stenbock staty.jpg|thumb|Statue af Magnus Stenbock på Stortorget med [[Helsingborgs rådhus|rådhuset]] i baggrunden.]]
 
Efter [[Freden i Roskilde]] [[1658]] blev byen svensk. Under den [[skånske krig]] 1675-1679 indtog danskerne Helsingborg ved to tilfældegange. Dette fik [[Karl XI]] til at nedrive byens befæstninger og det meste af slottet, og det eneste som blev tilbage var [[Kernen]]. I [[1709]] under [[den store nordiske krig]] blev byen indtaget af danske tropper under [[Christian Ditlev Reventlow I.|Christian Ditlev Reventlow]]. Men den daværende generalguvernør i Skåne, [[Magnus Stenbock]], besejrede den store danske hær ved [[slaget ved Helsingborg]] den 28. februar [[1710]]. En rytterstatue af Magnus Stenbock kan ses på [[Stortorget, Helsingborg|Stortorget]] i Helsingborg. Slaget ved Helsingborg var det sidste dansk-svenske slag i Skåne.
 
I starten af 1700-tallet var Helsingborg hårdt medtaget. Flere års krig, en hård forsvenskningspolitik samt mindsket handel over sundet indebar en økonomisk og befolkningsmæssig stagnation. Desuden havde massegrave efter slaget forgiftet vandet, og pest brød ud 1711-1712. I år 1770 havde Helsingborg kun 1.300 indbyggere.
 
[[File:Ringstorps vattentorn1.jpg|thumb|[[Ringstorp Vandtårn]].]]
 
Ikke før end i slutningen af 1800-tallet begyndte byen atter at vokse. En kraftig ekspansion af næringsliveterhvervslivet indebar en mangedobling af befolkningen. Flere nye industrier grundlages og i år 1857 afskaffedes [[Øresundstolden]]. I 1892 indviedes Sveriges første færgeforbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, den findes stadig i vore dage. Fra at have haft 4.000 indbyggere i midten af 1800-tallet kunne folkemængden i 1920'erne passere 50.000. I 1920 var Helsingborg Sveriges femte største by. Efter 1930 gik Helsingborgs befolkningsudvikling i en mere beskeden takt. De seneste år har kommunen haft en stadig befolkningsforøgelse på omtrent 1.000 personer om året.
 
== Sport ==