Forskel mellem versioner af "Bruger:Comabo/sandkasse"

ingen redigeringsopsummering
 
[[Fil:Nyhavn Copenhague.jpg|thumb|Bolværk på kajkanten i [[Nyhavn]], København.]]
[[Fil:Fredericia_Havn_-_panoramio.jpg|thumb|Bolværk [[Fredericia Havn|Fredericia havn]] 23/12 2008, Kreditering: Sejrup]]
 
==Bolværk==
'''Bolværk''' er den lodrette eller svagt skrånende væg mod vandet på [[mole]]r, [[havn]]e[[Kaj (havn)|kaj]]er, [[sluse]]sider med mere. Bolværkets beklædning er af træværk, [[stål]] eller [[jernbeton]]<br />
Bolværket består i sin simpleste form, blot af en række pæle med en beklædning af planker på bagsiden ind mod jordbrinken. Pælene er slået så dybt ned, at de kan modstå trykket af jorden.<br />
 
==Formål==
Bolværk anvendes til at afgrænse en sten- eller jordmasse med en lodret væg, Bolværket skal standse eller forsinke vandets [[erosion]].<br />
En lodret væg i havnen gør det ligeledes nemt at fortøjre skibene, og få varer og personer sikkert i land.<br />
I modsætning til landgangsbroer, kan der ved bolværket fortøjres store skibe. Kraftige [[Pullert|pullerter]] kan forankres ind i molen og kan derfor effektivt beskytte skibene i havnen også i hårdt vejer.<br />
Skibsteknologien er også af betydning, da skibenes øgede størrelse over tid direkte har skabt behov for stærkere bolværk og større kajer samt ikke mindst større bassiner med svajeplads og større vanddybde.
 
==Historie==
GennemFra vikingetiden op gennem 1600- og 1700-tallet og mange steder flere årtier ind i 1800-tallet bestod de eneste anlæg, der tjente som losse/laste- og liggeplads for skibe, af enkle bolværker eller skibsbroer.
 
Skibsteknologien er også af betydning, da skibenes øgede størrelse over tid direkte har skabt behov for stærkere bolværk og større kajer samt ikke mindst større bassiner med svajeplads og større vanddybde.
Dette er dog ikke tilstrækkeligt ved større vanddybder og jordhøjder, Væggen må da af hensyn til jordtrykket forankres. I de i Danmark almindeligt anvendte bolværkskonstruktioner indgår en række pæle (bolværkspæle, hjertepæle), der rammes i l m afstand fra midte til midte, almindeligvis med en ringe hældning indad imod kajen. Oven på pælene lægges et vandret stykke tømmer, kaldet hammeren, der tappes på pælene. På bagsiden af disse anbringes en tæt væg, der over vandet almindeligvis består af 2 lag vandrette planker, spigrede til pælene, under vand dels af et lag vandrette planker, samlede i større flager ved hjælp af lodrette lister (kaldet revler), dels af et bag
 
 
22

redigeringer