Åbn hovedmenuen

Ændringer

Ingen ændring i størrelsen ,  for 2 år siden
m
Peróns anden embedsperiode fra oktober 1973 til sin død 1. juli 1974 bragte kun en ubetydelig beroligelse af Argentinas politiske og økonomiske forhold. Efter hans død blev hans tredje hustru, [[Isabel Martínez de Perón|Isabel Perón]] (kaldet "Isabelita"), som han havde udnævnt til vicepræsident, indsat som præsident. Den tidligere natklubdanserinde blev dog overvældet af embedet og tjente udelukkende som [[Marionetdukke|marionet]] for højreorienterede peronister som [[José López Rega]],<ref name="Guardian">{{cite web|url=https://www.theguardian.com/argentina/story/0,,1980086,00.html|title=Argentinian death squad leader' arrested in Spain|work=[[The Guardian]]|date=30. december 2006}}</ref> der med [[Alianza Anticomunista Argentina|AAA]] allerede under Perón havde indsat en paramilitær gruppe som torturerede og myrdede modstandere af regimet. Desuden tog de økonomiske problemer til i styrke, og landet blev ramt af en stærk [[inflation]]. Kriminelle grupperinger ([[Guerilla|Guerilleros]]) udnyttede kaosset til at begå bortførelser og andre forbrydelser i egen interesse.{{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}
 
I 1976 kom et nyt kup, som installerede et militærdiktatur under ledelse af [[Jorge Rafael Videla]]. Diktaturet, som officielt fik navnet [[Proceso de Reorganización Nacional]] ("den nationale reorganiseringsproces") blev ledet af en tremands-[[junta]], som forsøgte at løse situationen ved hjælp af åben [[statsterrorisme|statsterror]] i årene mellem 1976 og 1978 i det, som senere blev kendt som "[[Denden Beskidtebeskidte Krigkrig]]". I løbet af årene forsvandt anslået 30.000 modstandere af regimet, samt andre, samlet betegnet "[[Desaparecidos]]".
 
For at ende [[Beaglekanal-konflikten|suverænitetsstridighederne]] over øerne på Amerikas sydlige spids, oprettede Argentina og Chile i 1971 et internationalt tribunal, som skulle beslutte en endelig fortolkning af grænseaftalen fra 1881. [[Voldgiften i Bealekonflikten]] blev fastslået i 1977, og gik på at alle øer syd for [[Ildlandet|Isla Grande de Tierra del Fuego]] skulle tilhøre Chile. I 1978 erklærede Argentina voldgiften ugyldig, og forberedte sig på at indtage øerne militært ved [[Operation Soberania]], hvilket dog blev undgået takket været indgriben fra [[Johannes Paul 2.|den daværende pave]].{{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}} Først i 1984 anerkendte Argentina officielt beslutningen, efter diverse ændringer, såsom en ændring i den maritime grænse mod vest, og underskrev [[Venskabs- og frihedstraktaten]].
63.525

redigeringer