Satan: Forskelle mellem versioner

'''Satan''' ([[græsk]] Σατάν ''Satán'', [[hebræisk]] שָׂטָן ''Śāṭān'') er en overnaturlig magt i de [[abrahamitiske religioner]]; i [[Jødedom|jødedommen]] opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i [[kristendom]]men regnes for den øverste i [[dæmon]]ernes rangorden. I forskellige kontekster omtales han ogsåtillige som [[Lucifer]], [[Ahriman]], [[Antikrist]], [[Belial]], [[Beelzebub]], [[Abaddon]], [[Iblis]], Fanden, Mørkets fyrste og Djævelen (græsk Διάβολος ''Diábolos'').

Ordet ''Satan'' kommer af hebræisk שָׂטָן ''Śāṭān'', der egentlig er et [[substantiv]] med betydningen "modstander" snarere end et egennavn.

I [[Det Gamle Testamente]] er "Modstanderen", som han dér kaldes, da heller ikke i udgangspunktet sammeen noget anden skikkelse somend Satan i den senere kristendom. Oprindeligt er han ét af de himmelske væsener, der kaldes [[gudesønnerne]] (se fx [[Jobs Bog]], kap 1 og 2) og som mødes ved [[JHVH|Jahve]]s hof. Satan tjener her snarest som den af de himmelske væsener, hvis opgave det er at sætte menneskene på prøve for at afprøve deres retfærdighed.

Med tiden ændres opfattelsen imidlertid og man kommer i visse jødiske strømninger i stigende grad til at se Satan som en modsætning til Jahve, og; i århundrederne før Kristusvor tidsregning udvikler han sig (muligvis under [[zarathustrisme|zarathustrisk]] indflydelse) til en decideret "anti-[[Gud (monoteistisk)|Gud]]", en Guds [[arvefjende]], hvilket også er den rolle, han harindtager i kristendommen. IDenne [[jødedom]]menopfattelse findes denneogså opfattelsei ogsåvisse dele af jødedommen (fx i [[Dødehavsrullerne|Dødehavsskrifterne]], hvor han kaldes Belial), men lige så ofte ses Satan blot som en af Guds tjenere.

Ifølge kristen [[tradition]], snarere end [[teologi]], er Lucifer (den første engel) (lat,. "lysbæreren", af gr. [[Eosforos]], "morgengrybæreren") en [[falden engel]]. En falden engel er en [[engel]], der pga. en synd forvises fra himmerrigethimmeriget af Gud. Ifølge skriftet ''[[Adam og Evas liv]]'' blev Satan udstødt af Gud, da Satan nægtede at tilbede [[Adam (bibelsk person)|Adam]], der var skabt i Guds billede. Engle kan, pga. deres guddommelige egenskabnatur og "indbyggede" forstand på godhed ikke [[tilgivelse|tilgives]], når de begår en [[synd]]. Lucifer faldt pga. individualisme. Med andre ord ønskede han at kontrollere [[menneskeheden]] og vende denne mod Gud og blive større end Gud, hvorefter Gud forviste Lucifer fra [[himmerriget|himmeriget]] (faldet) og hanstyrtede faldtham ned i [[Helvede]], hvor han blev Helvedes hersker, ''Satan'' eller ''ho diabolos'', Djævelen.

Opfattelsen af Satan som en falden engel går langt tilbage i den kristne historie. Kirkefaderen [[Augustin]] skrev i sit værk ''[[Enchiridion de Fide, Spe et Caritate]]'', at der var plads til mennesket i himlen, fordi der var en gruppe engle, som havde gjort [[oprør]] mod Gud og som straf var blevet kastet ud af himlen.