WikiLeaks: Forskelle mellem versioner

Domænet ''wikileaks.org'' blev registeret den [[4. oktober]] [[2006]]<ref name="whois">{{cite web|title=Whois Search Results: wikileaks.org|url=http://who.godaddy.com/WhoIs.aspx?domain=wikileaks.org&isc=ALEXADOM|work=GoDaddy.com|accessdate=10. Decemberdecember 2010}}</ref>, og det første dokument blev offentliggjort i december 2006.<ref name="TIME">{{Cite news |title=WikiLeaks' War on Secrecy: Truth's Consequences |date=2. Decemberdecember 2010 |author=Calabresi, Massimo |url=http://www.time.com/time/world/article/0,8599,2034276-3,00.html |work=Time |location =New York |accessdate=19. Decemberdecember 2010 |quote=Reportedly spurred by the leak of the Pentagon papers, Assange unveiled WikiLeaks in December 2006.}}</ref> WikiLeaks har siden januar [[2007]] overvejende været repræsenteret i offentligheden af [[Julian Assange]], der nu er almindeligt anerkendt som "grundlæggeren af ​​WikiLeaks".<ref>{{Cite news |url=http://www.theaustralian.com.au/news/rudd-government-blacklist-hacker-monitors-police/story-e6frg8yx-1225718288350 |title=Rudd Government blacklist hacker monitors police |work=The Australian |location =Sydney |author=Guilliatt, Richard |date=30. Maymaj 2009 |accessdate=17. Junejuni 2010}}</ref> Ifølge [[Wired Magazine]] sagde en frivillig, at Assange beskrev sig selv i en privat samtale, som "''the heart and soul of this organisation, its founder, philosopher, spokesperson, original coder, organizer, financier, and all the rest''".<ref>{{Cite news |url=http://www.nytimes.com/2010/10/24/world/24assange.html |work=The New York Times |title=WikiLeaks Founder on the Run, Trailed by Notoriety |date=23. Octoberoktober 2010 |last1=Burns |first1=John F. |last2=Somaiya |first2=Ravi |accessdate=19. Decemberdecember 2010}}</ref>

WikiLeaks er afhængig af frivillige medarbejdere og har tidligere beskrevet sine grundlæggere som en blanding af kinesiske systemkritikere, journalister, matematikere, og start-up-virksomhedsteknikere fra [[USA]], [[Taiwan]], [[Europa]], [[Australien]] og [[Sydafrika]].<ref name="aboutwikileaks">{{cite web |url=http://www.wikileaks.org/wiki/WikiLeaks:About |title=Wikileaks:About |publisher=WikiLeaks |accessdate=3. Junejuni 2009 |archiveurl=http://web.archive.org/web/20080314204422/http://www.wikileaks.org/wiki/Wikileaks:About |archivedate=14. Marchmarts 2008}}</ref> Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret som en brugerredigerbar [[wiki]] (deraf navnet), men har gradvist bevæget sig i retning af en mere traditionel publikationmodel og accepterer ikke længere hverken oprettelse af brugere, kommentarer eller redigering. I juni [[2009]] havde webstedet mere end 1200 tilmeldte frivillige<ref name=aboutwikileaks/> og startede et rådgivende organ bestående af Assange, dennes stedfortræder Jash Vora og syv andre mennesker, hvoraf nogle benægtede enhver forbindelse med organisationen.<ref name="ab">{{Cite news |last=Rintoul |first=Stuart |title=WikiLeaks advisory board 'pretty clearly window-dressing' |url=http://www.theaustralian.com.au/news/nation/wikileaks-advisory-board-pretty-clearly-window-dressing/story-e6frg6nf-1225967895242 |accessdate=18. Decemberdecember 2010 |newspaper=The Australian |location=Sydney |date=9. Decemberdecember 2010}}</ref><ref>[http://motherjones.com/politics/2010/04/wikileaks-julian-assange-iraq-video?page=2 Inside WikiLeaks’ Leak Factory]. Mother Jones (6 April 2010). Retrieved on 22 November 2011.</ref>

Ifølge et interview fra januar [[2010]] er WikiLeaksholdet en gruppe bestående af fem mennesker, der arbejder på fuld tid, og omkring 800 mennesker, der arbejder lejlighedsvis, ingen af dem bliver lønnet.<ref name="leakonomy">{{Cite news |title=Leak-o-nomy: The Economy of Wikileaks (Interview with Julian Assange) |author=Mey, Stefan |url=http://stefanmey.wordpress.com/2010/01/04/leak-o-nomy-the-economy-of-wikileaks/|accessdate=19. Decemberdecember 2010 |work=Medien-Ökonomie-Blog |date=4. Januaryjanuar 2010}}</ref> WikiLeaks har intet officiel hovedkvarter.

<ref>{{Cite news |title=WikiLeaks claims Facebook deleted its page, 30000 fans |url=http://www.news.com.au/technology/wikileaks-claims-facebook-deleted-its-page-30000-fans/story-e6frfro0-1225856489723 |work=News.com.au Techology blog |date=21. Aprilapril 2010 |accessdate=23. Aprilapril 2010}}</ref>

<ref>{{Cite news |title=Wikileaks Claims Facebook Deleted Their Fan Page Because They "Promote Illegal Acts" |url=http://gawker.com/5520933/wikileaks-claims-facebook-deleted-their-fan-page-because-they-promote-illegal-acts |work= Gawker |date=20. Aprilapril 2010 |accessdate=21. Aprilapril 2010}}</ref>

<ref>{{Cite news |title=Wikileaks Fan Page Pulled Down for Being "Inauthentic," Says Facebook |url=http://techpresident.com/blog-entry/wikileaks-fan-page-pulled-down-being-inauthentic-says-facebook |work =TechPresident |date=21. Aprilapril 2010 |accessdate=22. Aprilapril 2010}}</ref>

Men den 7. december 2010 var fansiden på Facebook stadig tilgængelig og var vokset med 100.000 fans dagligt siden 1. december<ref>{{cite news |last=Glanfield |first=Tim |title=WikiLeaks supporters embrace Twitter & Facebook accounts |url=http://www.beehivecity.com/hightech/wikileaks-supporters-embrace-twitter-facebook-as-accounts-boom114012132/|date=2. Decemberdecember 2010 |work =Beehive City}}</ref> til mere end 1,6 millioner fans. Det var også den største vækst i denne uge.<ref>{{cite web |url=http://www.famecount.com/all-platforms/Worldwide |title=search for 'Wikileaks' |publisher=Famecount.com |accessdate=5. Decemberdecember 2010}}</ref> Med hensyn til tilstedeværelsen af ​​WikiLeaks på Facebook, har virksomhedens DC-baserede leder Andrew Noyes af Public Policy Communications udtalt: "''"Wikileaks Facebook side overtræder ikke vores indholds standarder vi har heller ikke stødt på noget materiale, der lægges på den side, der overtræder vores politik.''"<ref>{{Cite news |url=http://www.readwriteweb.com/archives/facebook_were_not_kicking_wikileaks_off_our_site.php |title=Facebook: We're Not Kicking Wikileaks<!-- sic! --> Off Our Site |date=6. Decemberdecember 2010 |accessdate=7. Decemberdecember 2010 |first=Marshall |last=Kirkpatrick |work=[[ReadWriteWeb]]}}</ref>

Flere banker og pengeoverførelsesfirmaer har spærret for WikiLeaks' konti. Som en af de første valgte [[PayPal]] den [[22. januar]] 2010 at suspenderede WikiLeaks' "donationskonto og indefrøs deres aktiver. WikiLeaks sagde, at dette var sket før, og blev gjort uden "nogen indlysende grund".<ref>{{cite web |url=https://twitter.com/wikileaks/status/8101847372 |title=WikiLeaks: Paypal has again locked our... |publisher=Twitter|accessdate = 26. Januaryjanuar 2010}}</ref> Kontoen blev genoprettet den 25. januar 2010.<ref>{{cite web |url=https://twitter.com/wikileaks/status/8192453527 |title=WikiLeaks: Paypal has freed up our... |publisher=Twitter |accessdate=26. Januaryjanuar 2010}}</ref> Den 18. maj 2010 meddelte WikiLeaks at organisationens hjemmeside og arkiv havde back-up på andre servere.

<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/wikileaks/status/14270362566 |title=Wikileaks: Next milestone completed:... |publisher=Twitter|date=18. Maymaj 2010|accessdate=18. Decemberdecember 2010}}</ref>

I 2010 modtog WikiLeaks € 635,772.73 i private donationer via PayPal, minus € 30.000 i PayPalgebyrer, og € 695,925.46 i bankoverførsler. € 500,988.89 af det beløb blev modtaget i december måned, primært som bankoverførsler inden PayPals betalingsstandsning den 4. december. € 298,057.38 af den resterende del blev modtaget i april.<ref>{{cite web|url=http://cryptome.org/0003/wl-finance-en.pdf|title="Project 04: Enduring freedom of information" Preliminary transparency report 2010|publisher=Wau-Holland-Stiftung (WHS) ''via'' [[Cryptome]] |date=26. Aprilapril 2011|archiveurl=http://web.archive.org/web/20130603144325/http://cryptome.org/0003/wl-finance-en.pdf|archivedate=3. Junejuni 2013}}</ref>

WikiLeaks' juridiske status er kompleks. Assange mener WikiLeaks skal yde beskyttelse af whistleblower'en. I stedet for at lække fortrolige dokumenter direkte til pressen og frygte eksponering og eventuel gengældelse, kan informanter lække til WikiLeaks, som derefter giver lækager videre til pressen.<ref>{{Cite news |last=Light |first=Gilead |work=The Great Debate (blog) |publisher=Reuters |title=The WikiLeaks story and criminal liability under the espionage laws |date=26. Augustaugust 2010 |url=http://blogs.reuters.com/great-debate/2010/08/26/the-wikileaks-story-and-criminal-liability-under-the-espionage-laws/ |accessdate=6. Decemberdecember 2010}}</ref>

WikiLeaks' servere er placeret i hele Europa og er tilgængelige fra alle ucensurerede webforbindelser. Organisationen har placeret sit hovedsæde i Sverige, fordi Sverige har en af verdens stærkeste love til beskyttelse af fortrolige relationer mellem kilder og journalister. <ref name="Woolner 2010">{{cite news |title=WikiLeaks Secret Records Dump Stays in Legal Clear |last=Woolner |first=Ann |date=28. Julyjuli 2010 |url=http://www.bloomberg.com/news/2010-07-28/wikileaks-secret-records-dump-stays-in-legal-clear-ann-woolner.html |work=Bloomberg |location =New York}}</ref> <ref>{{Cite news |last=Hennigan |first=W. J. |title=WikiLeaks' new home is in a former bomb shelter |url=http://latimesblogs.latimes.com/technology/2010/12/wikileaks-bahnhof-amazon.html |accessdate=11. Decemberdecember 2010 |work=Los Angeles Times techology blog |date=2. Decemberdecember 2010}}</ref> WikiLeaks har erklæret, at de ikke kræver oplysninger om dem der lækker dokumenter. <ref name="Woolner 2010" /> Og Assange brugte sin tale under [[Hack In The Box]] konference i [[Malaysia]] til at bede mængden af hackere og sikkerheds-eksperter til at hjælpe med at finde dokumenter til listen over "Most Wanted Leaks of 2009".<ref>{{Cite news |last=Nystedt |first=Dan |date=28. Octoberoktober 2009 |work=PC World Australia |location =Sydney |title=Wikileaks leader talks of courage and wrestling pigs |url=http://www.pcworld.idg.com.au/article/323998/wikileaks_leader_talks_courage_wrestling_pigs/ |accessdate=5. Decemberdecember 2010}}</ref>

Det amerikanske justitsministerium indledte en strafferetlig sag mod WikiLeaks og grundlæggeren Julian Assange kort efter lækagen af diplomatiske dokumenter begyndte.<ref name="Savage20101201">{{Cite news |last=Savage |first=Charlie |title=U.S. Weighs Prosecution of WikiLeaks Founder, but Legal Scholars Warn of Steep Hurdles |date=1. Decemberdecember 2010 |url=http://www.nytimes.com/2010/12/02/world/02legal.html |newspaper=The New York Times |accessdate=5. Decemberdecember 2010}}</ref><ref name="WPost">{{Cite news |last=Yost |first=Pete |title=Holder says WikiLeaks under criminal investigation |url=http://www.foxnews.com/us/2010/11/29/holder-says-wikileaks-criminal-investigation/ |accessdate=5. Decemberdecember 2010 |work =Fox News |date=29. Novembernovember 2010}}</ref> Sagen er kendt som [[WikiLeaks offentliggørelse af korrespondance fra amerikanske ambassader|Cable gate]].

WikiLeaks offentliggjorde det første dokument i december 2006, som indeholdt en beslutning om at myrde embedsmænd underskrevet af [[Hassan Dahir Aweys|Sheikh Hassan Dahir Aweys]].<ref>{{Cite news |first=Raffi |last=Khatchadourian |date=7. Junejuni 2010 |url=http://www.newyorker.com/reporting/2010/06/07/100607fa_fact_khatchadourian?printable=true |title=No Secrets: Julian Assange's Mission for total transparency |work=The New Yorker |accessdate=8. Junejuni 2010}}</ref> I august 2007 bragte [[The Guardian]] en historie om korruption af familien til den tidligere kenyanske leder [[Daniel arap Moi]] baseret på oplysninger offentliggjort via WikiLeaks. <ref>{{Cite news| title=The looting of Kenya|url=http://www.guardian.co.uk/kenya/story/0,,2159757,00.html|work=The Guardian|date=31. Augustaugust 2007| accessdate=28. Februaryfebruar 2008|location=London|first=Xan|last=Rice}}</ref>

I november 2007 blev en kopi fra marts [[2003]] af Standard Operating Procedures for [[Camp Delta]], der beskriver protokollen i den amerikanske hær på [[Guantanamo Bay]]-fangelejren, frigivet.<ref>{{cite news |url= http://www.wired.com/politics/onlinerights/news/2007/11/gitmo |title=Sensitive Guantánamo Bay Manual Leaked Through Wiki Site |work=Wired |location =New York |date=14. Novembernovember 2007 |author=Singel, Ryan}}</ref> Dokumentet viste, at nogle fanger var gemt væk under besøg af Den Internationale Komité for [[Røde Kors]], noget som det amerikanske militær tidligere gentagne gange havde afvist.<ref name="Reuters 15 November 2007">{{Cite news |title= Guantanamo operating manual posted on Internet |date=15. Novembernovember 2007 |url= http://www.reuters.com/article/newsOne/idUSN1424207020071114?pageNumber=1 |work=Reuters |accessdate =15. Novembernovember 2007}}</ref>

Og der er blevet frigivet 570.000 aflytninger af personsøgerbeskeder, der sendtes på dagen for terrorangrebene den [[Terrorangrebet 11. september 2001|11. september]].<ref>{{Cite news |url= http://www.cbsnews.com/8301-504383_162-5770280-504383.html?tag=mncol%3btxt/ |title=Egads! Confidential 9/11 Pager Messages Disclosed;November 2009 |work=CBS News |date=25. Novembernovember 2009 |accessdate=31. Decemberdecember 2010 |first=Declan |last=McCullagh|archiveurl=https://archive.is/DjhO|archivedate=30. Julyjuli 2012}}</ref>

I juli 2010 sendte WikiLeaks 92.000 dokumenter vedrørende krigen i Afghanistan mellem [[2004]] og udgangen af [[2009]], kaldet ''Den afghanske krigsdagbog'', til The Guardian, [[The New York Times]] og [[Der Spiegel]]. De dokumenter detaljeret enkelte hændelser, herunder friendly fire, og civile tab.<ref name="guardian1">{{Cite news |title=Afghanistan war logs: the unvarnished picture |newspaper=The Guardian |date=26. Julyjuli 2010 |url= http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2010/jul/25/afghanistan-war-logs-guardian-editorial?intcmp=239 |accessdate=26. Julyjuli 2010 |location=London}}</ref> I slutningen af juli blev en 1,4 GB stor "insurance file" føjet til den afghanske krigsdagbogs side, hvis dekrypteringsdetaljer ville blive frigivet, hvis WikiLeaks eller [[Julian Assange|Assange]] på nogen måde blev skadet.<ref name="wired_insurance">{{Cite news |last=Zetter |first=Kim |title=WikiLeaks Posts Mysterious 'Insurance' File |date =30. Julyjuli 2010 |url=http://www.wired.com/threatlevel/2010/07/wikileaks-insurance-file/ |work=Wired |location =New York |accessdate=31. Julyjuli 2010}}</ref>