Forskel mellem versioner af "WikiLeaks"

50 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
m (Fjernede Kategori:Websteder; Tilføjede Kategori:Wikier ved hjælp af Hotcat)
m (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat)
== Baggrund ==
=== Historie ===
Domænet ''wikileaks.org'' blev registeret den [[4. oktober]] [[2006]]<ref name="whois">{{cite web|title=Whois Search Results: wikileaks.org|url=http://who.godaddy.com/WhoIs.aspx?domain=wikileaks.org&isc=ALEXADOM|work=GoDaddy.com|accessdate=10. Decemberdecember 2010}}</ref>, og det første dokument blev offentliggjort i december 2006.<ref name="TIME">{{Cite news |title=WikiLeaks' War on Secrecy: Truth's Consequences |date=2. Decemberdecember 2010 |author=Calabresi, Massimo |url=http://www.time.com/time/world/article/0,8599,2034276-3,00.html |work=Time |location =New York |accessdate=19. Decemberdecember 2010 |quote=Reportedly spurred by the leak of the Pentagon papers, Assange unveiled WikiLeaks in December 2006.}}</ref> WikiLeaks har siden januar [[2007]] overvejende været repræsenteret i offentligheden af [[Julian Assange]], der nu er almindeligt anerkendt som "grundlæggeren af ​​WikiLeaks".<ref>{{Cite news |url=http://www.theaustralian.com.au/news/rudd-government-blacklist-hacker-monitors-police/story-e6frg8yx-1225718288350 |title=Rudd Government blacklist hacker monitors police |work=The Australian |location =Sydney |author=Guilliatt, Richard |date=30. Maymaj 2009 |accessdate=17. Junejuni 2010}}</ref> Ifølge [[Wired Magazine]] sagde en frivillig, at Assange beskrev sig selv i en privat samtale, som "''the heart and soul of this organisation, its founder, philosopher, spokesperson, original coder, organizer, financier, and all the rest''".<ref>{{Cite news |url=http://www.nytimes.com/2010/10/24/world/24assange.html |work=The New York Times |title=WikiLeaks Founder on the Run, Trailed by Notoriety |date=23. Octoberoktober 2010 |last1=Burns |first1=John F. |last2=Somaiya |first2=Ravi |accessdate=19. Decemberdecember 2010}}</ref>
 
WikiLeaks er afhængig af frivillige medarbejdere og har tidligere beskrevet sine grundlæggere som en blanding af kinesiske systemkritikere, journalister, matematikere, og start-up-virksomhedsteknikere fra [[USA]], [[Taiwan]], [[Europa]], [[Australien]] og [[Sydafrika]].<ref name="aboutwikileaks">{{cite web |url=http://www.wikileaks.org/wiki/WikiLeaks:About |title=Wikileaks:About |publisher=WikiLeaks |accessdate=3. Junejuni 2009 |archiveurl=http://web.archive.org/web/20080314204422/http://www.wikileaks.org/wiki/Wikileaks:About |archivedate=14. Marchmarts 2008}}</ref> Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret som en brugerredigerbar [[wiki]] (deraf navnet), men har gradvist bevæget sig i retning af en mere traditionel publikationmodel og accepterer ikke længere hverken oprettelse af brugere, kommentarer eller redigering. I juni [[2009]] havde webstedet mere end 1200 tilmeldte frivillige<ref name=aboutwikileaks/> og startede et rådgivende organ bestående af Assange, dennes stedfortræder Jash Vora og syv andre mennesker, hvoraf nogle benægtede enhver forbindelse med organisationen.<ref name="ab">{{Cite news |last=Rintoul |first=Stuart |title=WikiLeaks advisory board 'pretty clearly window-dressing' |url=http://www.theaustralian.com.au/news/nation/wikileaks-advisory-board-pretty-clearly-window-dressing/story-e6frg6nf-1225967895242 |accessdate=18. Decemberdecember 2010 |newspaper=The Australian |location=Sydney |date=9. Decemberdecember 2010}}</ref><ref>[http://motherjones.com/politics/2010/04/wikileaks-julian-assange-iraq-video?page=2 Inside WikiLeaks’ Leak Factory]. Mother Jones (6 April 2010). Retrieved on 22 November 2011.</ref>
 
{{citat|to bring important news and information to the public... One of our most important activities is to publish original source material alongside our news stories so readers and historians alike can see evidence of the truth.|Om WikiLeaks mål, fra Wikileaks' hjemmeside}}
 
Ifølge et interview fra januar [[2010]] er WikiLeaksholdet en gruppe bestående af fem mennesker, der arbejder på fuld tid, og omkring 800 mennesker, der arbejder lejlighedsvis, ingen af dem bliver lønnet.<ref name="leakonomy">{{Cite news |title=Leak-o-nomy: The Economy of Wikileaks (Interview with Julian Assange) |author=Mey, Stefan |url=http://stefanmey.wordpress.com/2010/01/04/leak-o-nomy-the-economy-of-wikileaks/|accessdate=19. Decemberdecember 2010 |work=Medien-Ökonomie-Blog |date=4. Januaryjanuar 2010}}</ref> WikiLeaks har intet officiel hovedkvarter.
 
WikiLeaks hævdede i april 2010, at Facebook slettede deres fanside, som havde 30.000 fans.
<ref>{{Cite news |title=WikiLeaks claims Facebook deleted its page, 30000 fans |url=http://www.news.com.au/technology/wikileaks-claims-facebook-deleted-its-page-30000-fans/story-e6frfro0-1225856489723 |work=News.com.au Techology blog |date=21. Aprilapril 2010 |accessdate=23. Aprilapril 2010}}</ref>
<ref>{{Cite news |title=Wikileaks Claims Facebook Deleted Their Fan Page Because They "Promote Illegal Acts" |url=http://gawker.com/5520933/wikileaks-claims-facebook-deleted-their-fan-page-because-they-promote-illegal-acts |work= Gawker |date=20. Aprilapril 2010 |accessdate=21. Aprilapril 2010}}</ref>
<ref>{{Cite news |title=Wikileaks Fan Page Pulled Down for Being "Inauthentic," Says Facebook |url=http://techpresident.com/blog-entry/wikileaks-fan-page-pulled-down-being-inauthentic-says-facebook |work =TechPresident |date=21. Aprilapril 2010 |accessdate=22. Aprilapril 2010}}</ref>
Men den 7. december 2010 var fansiden på Facebook stadig tilgængelig og var vokset med 100.000 fans dagligt siden 1. december<ref>{{cite news |last=Glanfield |first=Tim |title=WikiLeaks supporters embrace Twitter & Facebook accounts |url=http://www.beehivecity.com/hightech/wikileaks-supporters-embrace-twitter-facebook-as-accounts-boom114012132/|date=2. Decemberdecember 2010 |work =Beehive City}}</ref> til mere end 1,6 millioner fans. Det var også den største vækst i denne uge.<ref>{{cite web |url=http://www.famecount.com/all-platforms/Worldwide |title=search for 'Wikileaks' |publisher=Famecount.com |accessdate=5. Decemberdecember 2010}}</ref> Med hensyn til tilstedeværelsen af ​​WikiLeaks på Facebook, har virksomhedens DC-baserede leder Andrew Noyes af Public Policy Communications udtalt: "''"Wikileaks Facebook side overtræder ikke vores indholds standarder vi har heller ikke stødt på noget materiale, der lægges på den side, der overtræder vores politik.''"<ref>{{Cite news |url=http://www.readwriteweb.com/archives/facebook_were_not_kicking_wikileaks_off_our_site.php |title=Facebook: We're Not Kicking Wikileaks<!-- sic! --> Off Our Site |date=6. Decemberdecember 2010 |accessdate=7. Decemberdecember 2010 |first=Marshall |last=Kirkpatrick |work=[[ReadWriteWeb]]}}</ref>
 
=== Finansiering ===
WikiLeaks' advokater arbejder ofte professionelt og billigt, og i nogle tilfælde er juridisk støtte blevet doneret af medieorganisationer som [[Associated Press]], [[Los Angeles Times]] og [[National Newspaper Publishers Association]].<ref name="leakonomy"/> WikiLeaks' eneste indtægtskilde er donationer, men man har overvejet andre muligheder, herunder en auktionsmodel til at sælge tidlig adgang til dokumenter.<ref name="leakonomy"/> I september 2011 begyndte Wikileaks' auktioneringsordninger på Ebay til at rejse penge, og Assange fortalte et publikum på ''Sydney Festival af farlige ideer'', at organisationen ikke vil kunne overleve uden en indtægt.
 
Flere banker og pengeoverførelsesfirmaer har spærret for WikiLeaks' konti. Som en af de første valgte [[PayPal]] den [[22. januar]] 2010 at suspenderede WikiLeaks' "donationskonto og indefrøs deres aktiver. WikiLeaks sagde, at dette var sket før, og blev gjort uden "nogen indlysende grund".<ref>{{cite web |url=https://twitter.com/wikileaks/status/8101847372 |title=WikiLeaks: Paypal has again locked our... |publisher=Twitter|accessdate = 26. Januaryjanuar 2010}}</ref> Kontoen blev genoprettet den 25. januar 2010.<ref>{{cite web |url=https://twitter.com/wikileaks/status/8192453527 |title=WikiLeaks: Paypal has freed up our... |publisher=Twitter |accessdate=26. Januaryjanuar 2010}}</ref> Den 18. maj 2010 meddelte WikiLeaks at organisationens hjemmeside og arkiv havde back-up på andre servere.
<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/wikileaks/status/14270362566 |title=Wikileaks: Next milestone completed:... |publisher=Twitter|date=18. Maymaj 2010|accessdate=18. Decemberdecember 2010}}</ref>
 
I 2010 modtog WikiLeaks € 635,772.73 i private donationer via PayPal, minus € 30.000 i PayPalgebyrer, og € 695,925.46 i bankoverførsler. € 500,988.89 af det beløb blev modtaget i december måned, primært som bankoverførsler inden PayPals betalingsstandsning den 4. december. € 298,057.38 af den resterende del blev modtaget i april.<ref>{{cite web|url=http://cryptome.org/0003/wl-finance-en.pdf|title="Project 04: Enduring freedom of information" Preliminary transparency report 2010|publisher=Wau-Holland-Stiftung (WHS) ''via'' [[Cryptome]] |date=26. Aprilapril 2011|archiveurl=http://web.archive.org/web/20130603144325/http://cryptome.org/0003/wl-finance-en.pdf|archivedate=3. Junejuni 2013}}</ref>
 
=== Juridisk status ===
WikiLeaks' juridiske status er kompleks. Assange mener WikiLeaks skal yde beskyttelse af whistleblower'en. I stedet for at lække fortrolige dokumenter direkte til pressen og frygte eksponering og eventuel gengældelse, kan informanter lække til WikiLeaks, som derefter giver lækager videre til pressen.<ref>{{Cite news |last=Light |first=Gilead |work=The Great Debate (blog) |publisher=Reuters |title=The WikiLeaks story and criminal liability under the espionage laws |date=26. Augustaugust 2010 |url=http://blogs.reuters.com/great-debate/2010/08/26/the-wikileaks-story-and-criminal-liability-under-the-espionage-laws/ |accessdate=6. Decemberdecember 2010}}</ref>
 
WikiLeaks' servere er placeret i hele Europa og er tilgængelige fra alle ucensurerede webforbindelser. Organisationen har placeret sit hovedsæde i Sverige, fordi Sverige har en af verdens stærkeste love til beskyttelse af fortrolige relationer mellem kilder og journalister. <ref name="Woolner 2010">{{cite news |title=WikiLeaks Secret Records Dump Stays in Legal Clear |last=Woolner |first=Ann |date=28. Julyjuli 2010 |url=http://www.bloomberg.com/news/2010-07-28/wikileaks-secret-records-dump-stays-in-legal-clear-ann-woolner.html |work=Bloomberg |location =New York}}</ref> <ref>{{Cite news |last=Hennigan |first=W. J. |title=WikiLeaks' new home is in a former bomb shelter |url=http://latimesblogs.latimes.com/technology/2010/12/wikileaks-bahnhof-amazon.html |accessdate=11. Decemberdecember 2010 |work=Los Angeles Times techology blog |date=2. Decemberdecember 2010}}</ref> WikiLeaks har erklæret, at de ikke kræver oplysninger om dem der lækker dokumenter. <ref name="Woolner 2010" /> Og Assange brugte sin tale under [[Hack In The Box]] konference i [[Malaysia]] til at bede mængden af hackere og sikkerheds-eksperter til at hjælpe med at finde dokumenter til listen over "Most Wanted Leaks of 2009".<ref>{{Cite news |last=Nystedt |first=Dan |date=28. Octoberoktober 2009 |work=PC World Australia |location =Sydney |title=Wikileaks leader talks of courage and wrestling pigs |url=http://www.pcworld.idg.com.au/article/323998/wikileaks_leader_talks_courage_wrestling_pigs/ |accessdate=5. Decemberdecember 2010}}</ref>
 
Det amerikanske justitsministerium indledte en strafferetlig sag mod WikiLeaks og grundlæggeren Julian Assange kort efter lækagen af diplomatiske dokumenter begyndte.<ref name="Savage20101201">{{Cite news |last=Savage |first=Charlie |title=U.S. Weighs Prosecution of WikiLeaks Founder, but Legal Scholars Warn of Steep Hurdles |date=1. Decemberdecember 2010 |url=http://www.nytimes.com/2010/12/02/world/02legal.html |newspaper=The New York Times |accessdate=5. Decemberdecember 2010}}</ref><ref name="WPost">{{Cite news |last=Yost |first=Pete |title=Holder says WikiLeaks under criminal investigation |url=http://www.foxnews.com/us/2010/11/29/holder-says-wikileaks-criminal-investigation/ |accessdate=5. Decemberdecember 2010 |work =Fox News |date=29. Novembernovember 2010}}</ref> Sagen er kendt som [[WikiLeaks offentliggørelse af korrespondance fra amerikanske ambassader|Cable gate]].
 
== Læk ==
 
WikiLeaks offentliggjorde det første dokument i december 2006, som indeholdt en beslutning om at myrde embedsmænd underskrevet af [[Hassan Dahir Aweys|Sheikh Hassan Dahir Aweys]].<ref>{{Cite news |first=Raffi |last=Khatchadourian |date=7. Junejuni 2010 |url=http://www.newyorker.com/reporting/2010/06/07/100607fa_fact_khatchadourian?printable=true |title=No Secrets: Julian Assange's Mission for total transparency |work=The New Yorker |accessdate=8. Junejuni 2010}}</ref> I august 2007 bragte [[The Guardian]] en historie om korruption af familien til den tidligere kenyanske leder [[Daniel arap Moi]] baseret på oplysninger offentliggjort via WikiLeaks. <ref>{{Cite news| title=The looting of Kenya|url=http://www.guardian.co.uk/kenya/story/0,,2159757,00.html|work=The Guardian|date=31. Augustaugust 2007| accessdate=28. Februaryfebruar 2008|location=London|first=Xan|last=Rice}}</ref>
 
I november 2007 blev en kopi fra marts [[2003]] af Standard Operating Procedures for [[Camp Delta]], der beskriver protokollen i den amerikanske hær på [[Guantanamo Bay]]-fangelejren, frigivet.<ref>{{cite news |url= http://www.wired.com/politics/onlinerights/news/2007/11/gitmo |title=Sensitive Guantánamo Bay Manual Leaked Through Wiki Site |work=Wired |location =New York |date=14. Novembernovember 2007 |author=Singel, Ryan}}</ref> Dokumentet viste, at nogle fanger var gemt væk under besøg af Den Internationale Komité for [[Røde Kors]], noget som det amerikanske militær tidligere gentagne gange havde afvist.<ref name="Reuters 15 November 2007">{{Cite news |title= Guantanamo operating manual posted on Internet |date=15. Novembernovember 2007 |url= http://www.reuters.com/article/newsOne/idUSN1424207020071114?pageNumber=1 |work=Reuters |accessdate =15. Novembernovember 2007}}</ref>
 
Det højreorienterede engelske parti [[British National Party]]s medlemsliste blev lækket på Wikileaks den [[18. november]] [[2008]]. Denne liste indeholdt navne, adresser, alder og andre oplysninger på omkring daværende og tidligere 13.500 medlemmer af BNP<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/merseyside/7956824.stm BBC.co.uk, 21. marts 2009, 'BNP membership' officer sacked]</ref>. Den 20. oktober 2009 blev BNP's medlemsliste fra [[april]] [[2008]] lækket. Den dækkede over 11.811 medlemmer.
Wikileaks har også offentligtgjort [[Bilderberggruppen]]'s møderapporter fra årene [[1955]], [[1956]], [[1957]], [[1958]], [[1960]], [[1962]], [[1963]] og [[1980]].
 
Og der er blevet frigivet 570.000 aflytninger af personsøgerbeskeder, der sendtes på dagen for terrorangrebene den [[Terrorangrebet 11. september 2001|11. september]].<ref>{{Cite news |url= http://www.cbsnews.com/8301-504383_162-5770280-504383.html?tag=mncol%3btxt/ |title=Egads! Confidential 9/11 Pager Messages Disclosed;November 2009 |work=CBS News |date=25. Novembernovember 2009 |accessdate=31. Decemberdecember 2010 |first=Declan |last=McCullagh|archiveurl=https://archive.is/DjhO|archivedate=30. Julyjuli 2012}}</ref>
 
I juli 2010 sendte WikiLeaks 92.000 dokumenter vedrørende krigen i Afghanistan mellem [[2004]] og udgangen af [[2009]], kaldet ''Den afghanske krigsdagbog'', til The Guardian, [[The New York Times]] og [[Der Spiegel]]. De dokumenter detaljeret enkelte hændelser, herunder friendly fire, og civile tab.<ref name="guardian1">{{Cite news |title=Afghanistan war logs: the unvarnished picture |newspaper=The Guardian |date=26. Julyjuli 2010 |url= http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2010/jul/25/afghanistan-war-logs-guardian-editorial?intcmp=239 |accessdate=26. Julyjuli 2010 |location=London}}</ref> I slutningen af juli blev en 1,4 GB stor "insurance file" føjet til den afghanske krigsdagbogs side, hvis dekrypteringsdetaljer ville blive frigivet, hvis WikiLeaks eller [[Julian Assange|Assange]] på nogen måde blev skadet.<ref name="wired_insurance">{{Cite news |last=Zetter |first=Kim |title=WikiLeaks Posts Mysterious 'Insurance' File |date =30. Julyjuli 2010 |url=http://www.wired.com/threatlevel/2010/07/wikileaks-insurance-file/ |work=Wired |location =New York |accessdate=31. Julyjuli 2010}}</ref>
 
=== Fra ''Cable gate'' til 2013 ===
568.165

redigeringer