Gammastråling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
m ce
Linje 1:
[[File:Gamma Decay.svg|thumb|Udsendelse af en gammastråle (foton) fra en atomkerne. Eksemplet her viser et gammahenfald i en radioaktiv atomkerne.]]
'''Gammastråling''' (ofte betegnet med det græske bogstav [[gamma (bogstav)|gamma]], <math>\gamma</math>) er den mest energirige form for [[elektromagnetisk stråling]] i det [[elektromagnetisk spektrum|elektromagnetiske spektrum]]. Gammastråling har derfor en [[bølgelængde]], der er mindre, og en [[frekvens]], som er højere, end al anden elektromagnetisk stråling. Den dannes ofte under mange [[atomkerne|kerne]]- eller [[subatomar]]e processer, herunder [[elektron-positron annihilation]] og [[radioaktivitet]]. Som al anden elektromagnetisk stråling kan gammastråling - jævnfør [[partikel-bølge dualitet]]en - beskrives og opfattes som både [[elektromagnetisme|elektromagnetiske]] [[bølge]]r og [[partikel (fysik)|partikler]] (kaldet [[foton]]er).
 
Gamma-stråler kan trænge dybt ind i kroppen og bruges derfor også hyppigt ved behandling af kræft. Gammastrålingens høje [[energi]] (og dermed frekvens) kan slå molekyler i stykker eller elektroner fri fra atomer. Gammastråling har en højere energi end både alfa og beta stråler, og er farlig for levende væsner, da den kan slå [[celler]] i stykker. Dette er tilfældet uanset om gamma-kilden befinder sig uden for eller inden i kroppen. For at absorbere gammastråler effektivt kan man afskærme gamma-kilden med tykke plader af [[bly]].