Wikipedia

Ilt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 51:
| E-nummer = E-948
}}
'''Oxygen''', i [[molekyle]]form kaldet '''ilt''' (eller, [[kemisk betegnelse|kemisk betegnet]], '''dioxygen'''), er et [[grundstof]] med symbolet&nbsp;'''O''' og [[atomnummer]]et&nbsp;8. Det er en del af [[gruppe (periodiske system)|gruppen]] af [[chalkogen]]er i det [[periodiske system]], og er et stærkt [[Kemisk reaktion|reaktivt]] [[ikkemetal]] og et [[oxidationsmiddel]], som nemt danner [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] (især [[oxid]]er) med de fleste andre grundstoffer.<ref>{{cite web |title=WebElements: the periodic table on the web – Oxygen: electronegativities |url=http://www.webelements.com/oxygen/electronegativity.html |publisher=WebElements.com |accessdate=November 7,. november 2011}}</ref> Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter [[hydrogen|brint]] og [[helium]].<ref name="NBB297">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.297</ref> Ved [[standardbetingelser|almindelig temperatur og tryk]] danner to iltatomer en [[kemisk binding]] og danner [[allotropi|iltallotropen]] [[dioxygen]], der er en farveløs og lugtfri [[diatomiske gasser|diatomisk gas]] med den kemiske formel {{chem|O|2}}. [[Diatomisk]] oxygen udgør 20,8% af [[Jordens atmosfære]].<ref name="ECE500"/> Iltniveauet i atmosfæren er dog på vej nedad på verdensplan, hvilket muligvis skyldes afbrænding af [[fossile brændstoffer]].<ref>{{cite web|url=http://scrippso2.ucsd.edu/|title=Atmospheric Oxygen Research|author=Scripps Institute}}</ref> Ilt er det mest forekommende grundstof i [[Skorpe (geologi)|jordskorpen]] rangeret efter masse, da oxidforbindelser såsom [[siliciumdioxid]] udgør næsten halvdelen af skorpens masse.<ref name="lanl"/>
 
Mange større klasser af [[organisk kemi|organiske molekyler]] i levende organismer indeholder oxygen - heriblandt [[protein]]er, [[nukleinsyre]]r (såsom deoxyribonukleinsyre, ofte forkortet "[[DNA]]"), [[kulhydrat]]er og [[fedtstof]]fer, og det samme gør de store [[Uorganisk kemi|uorganiske forbindelser]] i dyrs skjolde, tænder og knogler. Det meste af levende organismers masse er ilt som en komponent i [[vand]], der er den største bestanddel i livsformer. Ilt bruges til [[aerob respiration]] og udledes ved [[fotosyntese]], som bruger sollys til at producere ilt fra vand og kuldioxid. Ilt er for kemisk reaktivt til at kunne forblive et frit element i luften, hvis ikke det konstant genopbygges ved levende organismers fotosyntese. En anden iltallotrop, [[ozon]] ({{chem|O|3}}), absorberer [[ultraviolet|ultraviolet B]]-stråling meget kraftigt, og Jordens højtliggende [[ozonlag]] hjælper dermed til at beskytte [[biosfære]]n fra ultraviolet stråling. Tættere på jordoverfladen er ozon dog et forurenende stof og et biprodukt af [[smog]]. Ved [[lavt jordkredsløb]]shøjde eksisterer der nok atomisk ilt til at kunne forårsage [[korrosion]] på rumskibe.<ref>{{cite web|accessdate=August 8,. august 2009|url=http://www.spenvis.oma.be/spenvis/help/background/atmosphere/erosion.html|title=Atomic oxygen erosion|archiveurl = https://web.archive.org/web/20070613121048/http://www.spenvis.oma.be/spenvis/help/background/atmosphere/erosion.html |archivedate = 13. juni 2007|deadurl=yes}}</ref>
 
Ilt blev opdaget uafhængigt af [[Carl Wilhelm Scheele]] i [[Uppsala]] i 1773 eller tidligere, og [[Joseph Priestley]] i [[Wiltshire]] i 1774, men Priestley tilskrives oftest opdagelsen da hans værk blev udgivet først. Ilts kemiske navn, ''oxygen'' (egentlig ''oxygenium''), blev dannet i 1777 af [[Antoine Lavoisier]],<ref name="mellor" /> hvis eksperimenter med ilt var med til at modbevise den ellers meget populære [[flogiston-teorien|flogiston-teori]] om [[forbrænding]] og [[korrosion]]. Navnet stammer fra de [[Græsk (sprog)|græske]] ordrødder ὀξύς ''oxys'', "syre", bogstaveligt "skarp", som henvisning til [[syre]]rs sure smag og -γενής ''-genes'', "skaber", fordi man på navngivningens tid fejlagtigt troede at alle syrer krævede ilt i deres sammensætning. Det danske [[trivialnavn]] for oxygenmolekylet {{chem|O|2}}, "ilt", blev dannet af den danske fysiker [[H.C. Ørsted|Hans Christian Ørsted]] i 1814, og er afledt af ordet "[[ild]]", som ilt er en central bestanddel af.<ref name="ddo-ilt">[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ilt "Ilt"] på [[Den Danske Ordbog]]</ref> Tidligere blev grundstoffet også benævnt '''surstof''', hvilket var en direkte oversættelse af det tyske navn "Sauerstoff" - der selv var en oversættelse af det oprindelige latinske navn.<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Surstof "Surstof"] på Ordbog over det Danske Sprog</ref>
Linje 65:
Et af de første kendte eksperimenter med forholdet mellem [[forbrænding]] og luft blev udført i det 2. århundrede f.Kr. af den [[Oldtidens Grækenland|græske]] ingeniør og [[mekanik]]forfatter, [[Philon af Byzans]]. I hans værk ''Pneumatica'' observerede Philon at det at vende en beholder ned over et brændende lys, og omgive beholderens hals med vand, vil få noget af vandet til at stige op i beholderhalsen.<ref>{{cite book|title = Story of Human Error|first = Joseph |last = Jastrow|url=https://books.google.com/?id=tRUO45YfCHwC&pg=PA171&lpg=PA171|page= 171 |date = 1936|publisher = Ayer Publishing|isbn = 0-8369-0568-7}}</ref> Philon konkluderede dog forkert at dele af luften i beholderen blev konverteret til det [[De fire elementer|klassiske element]] [[ild (klassisk element)|ild]] og dermed blev i stand til at undslippe gennem glassets porer. Mange århundreder senere byggede [[Leonardo da Vinci]] videre på Philons arbejde ved at observere at en del luft forbruges under forbrænding og [[respiration]].<ref name="ECE499">[[#Reference-idCook1968|Cook & Lauer 1968]], p.499.</ref>
 
I det sene 17.&nbsp;århundrede beviste [[Robert Boyle]] at luft er nødvendigt for forbrænding. Den engelske kemiker [[John Mayow]] (1641–1679) raffinerede dette arbejde ved at vise at ild kun kræver en del af luft som han kaldte ''spiritus nitroaereus'' eller blot ''nitroaereus''.<ref name="EB1911">{{cite book|title=Encyclopaedia Britannica|chapter=John Mayow|edition=11th |date=1911|url=http://www.1911encyclopedia.org/John_Mayow|accessdate=December 16,. december 2007|author=''Britannica'' contributors}}</ref> I et eksperiment fandt han at ved at placere enten en mus eller et tændt lys i en aflukket beholder over vand kunne han få vandet til at stige og udskifte en fjortendedel af luftens rumfang før testsubjekterne blev udslukket.<ref name="WoC">{{cite book|title=World of Chemistry|chapter=John Mayow|date=2005|publisher=Thomson Gale|url=http://www.bookrags.com/John_Mayow|accessdate=December 16,. december 2007|author=''World of Chemistry'' contributors|isbn=0-669-32727-1}}</ref> Fra dette konkluderede han at nitroaereus både forbruges ved [[respiration]] og forbrænding.
 
Mayow observerede at [[antimon]] steg i vægt når det blev opvarmet, og udledte heraf at nitroaereus måtte have samlet sig med det.<ref name="EB1911"/> Han mente også at lungerne måtte adskille nitroaereus fra luft, og sende det ind i blodet, og at dyrets varme og muskelbevægelser kommer fra nitroaereus' reaktion med forskellige stoffer i kroppen.<ref name="EB1911"/> Disse og andre eksperimenter og idéer blev udgivet i 1668 i værket ''Tractatus duo'' i skriftet "De respiratione".<ref name="WoC"/>
Linje 102:
[[File:Goddard and Rocket.jpg|thumb|upright|[[Robert H. Goddard]] og en flydende oxygen-benzins[[raket]]]]
 
[[John Dalton]]s oprindelige [[atomteori|atomiske hypotese]] gik ud fra at alle grundstoffer var monatomiske og at atomerne i forbindelser normalt ville have de simpleste atomforhold overfor hinanden. For eksempel formodede Dalton at vands formen var HO, og han gav oxygen en [[atommasse]] 8 gange større end brints, i stedet for den moderne værdi på 16.<ref>{{cite book| title = The Interactive Textbook of PFP96 |chapter= Do We Take Atoms for Granted?|chapterurl=http://www.physics.upenn.edu/courses/gladney/mathphys/subsubsection1_1_3_2.html |url=http://www.physics.upenn.edu/courses/gladney/mathphys/Contents.html |first=Dennis |last=DeTurck |last2=Gladney|first2=Larry|last3=Pietrovito|first3=Anthony| publisher=University of Pennsylvania|date=1997|accessdate=January 28,. januar 2008|archiveurl = https://web.archive.org/web/20080117230939/http://www.physics.upenn.edu/courses/gladney/mathphys/subsubsection1_1_3_2.html |archivedate = 17. januar 2008|deadurl=yes}}</ref> I 1805 viste [[Joseph Louis Gay-Lussac]] og [[Alexander von Humboldt]] at vand dannes af to mængder af hydrogen og en mængde oxygen; og i 1811 var [[Amedeo Avogadro]] nået frem til den korrekte fortolkning af vands sammensætning (baseret på det, der nu kaldes [[Avogadros lov]]), samt de diatomiske grundstofmolekyler i disse gasser.<ref>{{cite book|title=A Treatise on Chemistry|first=Henry Enfield |last=Roscoe |last2=Schorlemmer|first2=Carl|page=38|date=1883|publisher=D. Appleton and Co.}}</ref><ref group=lower-alpha>Disse resultater blev mere eller mindre ignoreret frem til 1860. En del af denne afvisning skyldtes troen på at et grundstofs element ikke ville have nogen [[kemisk affinitet]] overfor atomer fra det samme grundstof, og en anden del skyldtes tilsyneladende undtagelser fra Avogadros lov, der ikke blev forklaret før senere i form af dissocierende molekyler.</ref>
 
Ved det sene 19. århundrede indså videnskabsfolk at luft kan gøres flydende og at dets komponenter kan isoleres ved at komprimere og nedkøle det. Ved brug af en [[kaskade (kemiteknik)|kaskademetode]] kunne den schweiziske kemiker og fysiker [[Raoul Pictet|Raoul Pierre Pictet]] få en [[svovldioxid]]væske til at [[fordampning|fordampe]] for at kunne væskegøre [[kuldioxid]], som så til gengæld blev fordampet for at køle ilt nok til at væskegøre det. Han sendte 22. december 1877 et telegram til [[Académie des sciences]] i Paris, hvor han bekendtgjorde sin opdagelse af [[flydende oxygen]].<ref name="BES707">{{cite book|title=Biographical Encyclopedia of Scientists|last=Daintith|first=John|date=1994|publisher=CRC Press|isbn=0-7503-0287-9|page=707}}</ref> Blot to dage senere offentliggjorde den franske fysiker [[Louis Paul Cailletet]] sin egen metode til at væskegøre oxygen.<ref name="BES707"/> I begge tilfælde blev der kun produceret nogle få dråber af væsken, og der kunne ikke udføres nogen meningsfuld analyse. Oxygen blev for første gang væskegjort i stabil form 29. marts 1883 af de polske forskere [[Zygmunt Wróblewski]] og [[Karol Olszewski]] fra [[Universitet Jagielloński]].<ref>[http://www.poland.gov.pl/Karol,Olszewski,and,Zygmunt,Wroblewski:,condensation,of,oxygen,and,nitrogen,1987.html Poland&nbsp;– Culture, Science and Media. Condensation of oxygen and nitrogen]. Retrieved on October 4, 2008.</ref>
 
I 1891 var den skotske kemiker [[James Dewar]] i stand til at producere nok oxygen i væskeform til at kunne studere det i dybden.<ref name="NBB303">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.303</ref> Den første kommercielt farbare proces til at producere oxygen i væskeform blev uafhængigt udviklet i 1895 af den tyske ingeniør [[Carl von Linde]] og den britiske ingeniør William Hampson. Begge mænd sænkede luftens temperatur indtil den blev væskeformet, og [[destillation|destillerede]] de indgående gasser ved at koge dem væk en efter en og indfange dem.<ref name="HPAM">{{cite book|title=How Products are Made|chapter=Oxygen|publisher=The Gale Group, Inc.|date=2002|url=http://www.answers.com/topic/oxygen|accessdate=December 16,. december 2007|author=''How Products are Made'' contributors}}</ref> Senere, i 1901, blev oxyacetylen-[[svejsning]] demonstreret for første gang, da man afbrændte en blanding af [[acetylen]] and komprimeret {{chem|O|2}}. Denne metode til at skære og svejse i metal blev senere meget udbredt.<ref name="HPAM"/>
 
I 1923 blev den amerikanske forsker [[Robert H. Goddard]] den første person til at udvikle en [[raketmotor]], der anvendte flydende brændstof; motoren brugte [[benzin]] som brændsel og oxygen i væskeform som [[oxidationsmiddel]]. Goddard fløj en lille rakket 56&nbsp;m ved 97&nbsp;km/t 16. marts 1926 i [[Auburn (Massachusetts)|Auburn]], [[Massachusetts]], USA.<ref>{{cite web|title=Dr. Robert H. Goddard, American Rocketry Pioneer|url=http://www.nasa.gov/centers/goddard/about/history/dr_goddard.html|publisher=NASA|accessdate=23. august 2016}}</ref>
Linje 114:
===Properties and molecular structure===
[[File:Oxygen molecule orbitals diagram.JPG|thumb|left|260 px|Orbital diagram, after Barrett (2002),<ref name=Barrett2002/> showing the participating atomic orbitals from each oxygen atom, the molecular orbitals that result from their overlap, and the [[Aufbau principle|Aufbau]] filling of the orbitals with the 12 electrons, 6 from each O atom, beginning from the lowest energy orbitals, and resulting in covalent double bond character from filled orbitals (and cancelation of the contributions of the pairs of σ and σ<sup>*</sup> and {{pi}} and {{pi}}<sup>*</sup> orbital pairs).]]
At [[standard temperature and pressure]], oxygen is a colorless, odorless, and tasteless gas with the [[molecular formula]] {{chem|O|2}}.<ref>{{cite web|url=http://www.sciencekids.co.nz/sciencefacts/chemistry/oxygen.html|title=Oxygen Facts|publisher=Science Kids|date=February 6,. februar 2015|accessdate=November 14,. november 2015}}</ref>
 
In this ''dioxygen'', the two oxygen atoms are [[chemical bond|chemically bonded]] to each other. The bond can be variously described based on level of theory, but is reasonably and simply described as a covalent [[double bond]] that results from the filling of [[molecular orbitals]] formed from the [[atomic orbital]]s of the individual oxygen atoms, the filling of which results in a [[bond order]] of two. More specifically, the double bond is the result of sequential, low-to-high energy, or [[Aufbau principle|Aufbau]], filling of orbitals, and the resulting cancellation of contributions from the 2s electrons, after sequential filling of the low σ and σ<sup>*</sup> orbitals; σ overlap of the two atomic 2p orbitals that lie along the O-O molecular axis and {{pi}} overlap of two pairs of atomic 2p orbitals perpendicular to the O-O molecular axis, and then cancellation of contributions from the remaining two of the six 2p electrons after their partial filling of the lowest {{pi}} and {{pi}}<sup>*</sup> orbitals.<ref name=Barrett2002>Jack Barrett, 2002, "Atomic Structure and Periodicity, (Basic concepts in chemistry, Vol. 9 of Tutorial chemistry texts), Cambridge, U.K.:Royal Society of Chemistry, p. 153, ISBN 0854046577, see [https://books.google.com/books?isbn=0854046577 Google Books] accessed January 31, 2015.</ref>
 
This combination of cancellations and σ and {{pi}} overlaps results in dioxygen's double bond character and reactivity, and a triplet electronic [[ground state]]. An [[electron configuration]] with two unpaired electrons, as is found in dioxygen (see the filled {{pi}}* orbitals in the diagram) orbitals that are of equal energy—i.e., [[degenerate orbitals|degenerate]]—is a configuration termed a [[spin triplet]] state. Hence, the ground state of the {{chem|O|2}} molecule is referred to as [[triplet oxygen]].<ref name="BiochemOnline">{{cite web|work=Biochemistry Online|url=http://employees.csbsju.edu/hjakubowski/classes/ch331/oxphos/oldioxygenchem.html |title=Chapter 8: Oxidation-Phosphorylation, the Chemistry of Di-Oxygen|first=Henry|last=Jakubowski|accessdate=January 28,. januar 2008|publisher=Saint John's University}}</ref><ref group=lower-alpha>An orbital is a concept from [[quantum mechanics]] that models an electron as a [[Wave–particle duality|wave-like particle]] that has a spatial distribution about an atom or molecule.</ref> The highest energy, partially filled orbitals are [[antibonding]], and so their filling weakens the bond order from three to two. Because of its unpaired electrons, triplet oxygen reacts only slowly with most organic molecules, which have paired electron spins; this prevents spontaneous combustion.<ref name="Weiss2008" />
 
[[File:Paramagnetism of liquid oxygen.jpeg|thumb|left|upright|A trickle of liquid oxygen is deflected by a magnetic field, illustrating its paramagnetic property]]
In the triplet form, {{chem|O|2}} molecules are [[paramagnetism|paramagnetic]]. That is, they impart magnetic character to oxygen when it is in the presence of a magnetic field, because of the [[Spin (physics)|spin]] [[magnetic moment]]s of the unpaired electrons in the molecule, and the negative [[exchange energy]] between neighboring {{chem|O|2}} molecules.<ref name="NBB303"/> Liquid oxygen is so [[magnet]]ic that, in laboratory demonstrations, a bridge of liquid oxygen may be supported against its own weight between the poles of a powerful magnet.<ref>{{cite web|url = http://genchem.chem.wisc.edu/demonstrations/Gen_Chem_Pages/0809bondingpage/liquid_oxygen.htm|title = Demonstration of a bridge of liquid oxygen supported against its own weight between the poles of a powerful magnet|publisher = University of Wisconsin-Madison Chemistry Department Demonstration lab| accessdate = 15. december 2007|archiveurl = https://web.archive.org/web/20071217064218/http://genchem.chem.wisc.edu/demonstrations/Gen_Chem_Pages/0809bondingpage/liquid_oxygen.htm |archivedate = 17. december 2007|deadurl=yes}}</ref>{{refn|Oxygen's paramagnetism can be used analytically in paramagnetic oxygen gas analysers that determine the purity of gaseous oxygen. ({{cite web|url = http://www.servomex.com/oxygen_gas_analyser.html|title = Company literature of Oxygen analyzers (triplet)|publisher = Servomex|accessdate = 15. december 2007}})|group=lower-alpha}}
 
[[Singlet oxygen]] is a name given to several higher-energy species of molecular {{chem|O|2}} in which all the electron spins are paired. It is much more reactive with common [[organic compound|organic molecules]] than is molecular oxygen per se. In nature, singlet oxygen is commonly formed from water during photosynthesis, using the energy of sunlight.<ref>{{cite journal|first=Anja|last=Krieger-Liszkay |journal=Journal of Experimental Botanics|volume=56|publisher=Oxford Journals|pages=337–46|date=October 13,. oktober 2004|title=Singlet oxygen production in photosynthesis|doi=10.1093/jxb/erh237|pmid=15310815|issue=411}}</ref> It is also produced in the [[troposphere]] by the photolysis of ozone by light of short wavelength,<ref name="harrison">{{cite book|last=Harrison |first=Roy M.|date=1990|title=Pollution: Causes, Effects & Control|edition=2nd |location=Cambridge|publisher=[[Royal Society of Chemistry]]|isbn=0-85186-283-7}}</ref> and by the [[immune system]] as a source of active oxygen.<ref name="immune-ozone">{{cite journal|journal=Science|title=Evidence for Antibody-Catalyzed Ozone Formation in Bacterial Killing and Inflammation|date=December 13,. december 2002|volume=298|pages=2195–219|doi=10.1126/science.1077642|pmid=12434011|last1=Wentworth|first1=Paul |last2=McDunn|first2=JE|last3=Wentworth|first3=AD|last4=Takeuchi|first4=C|last5=Nieva|first5=J|last6=Jones|first6=T|last7=Bautista|first7=C|last8=Ruedi|first8=JM|last9=Gutierrez|first9=A|displayauthors=8|issue=5601|bibcode = 2002Sci...298.2195W|last10=Janda|first10=KD|last11=Babior|first11=BM|last12=Eschenmoser|first12=A|last13=Lerner|first13=RA }}</ref> [[Carotenoid]]s in photosynthetic organisms (and possibly animals) play a major role in absorbing energy from [[singlet oxygen]] and converting it to the unexcited ground state before it can cause harm to tissues.<ref>{{cite journal|title=Singlet oxygen quenching ability of naturally occurring carotenoids|journal=Lipids|first=Osamu|last=Hirayama|last2=Nakamura|first2=Kyoko|last3=Hamada|
first3=Syoko|last4=Kobayasi|first4=Yoko|publisher=Springer|volume=29|issue=2|date=1994|doi=10.1007/BF02537155|pages=149–50|pmid=8152349}}</ref>
-->
Linje 130:
[[File:Ozone-1,3-dipole.png|thumb|upright|left|Ozon er en sjælden gasart på Jorden, og findes hovedsageligt i [[stratisfære]]n]]
[[File:Oxygen molecule.png|thumb|right|200px|[[Kalotmodel]]srepræsentation af et iltmolekyle (O<sub>2</sub>)]]
Grundstoffet oxygens mest almindelige [[Allotropi|allotrop]] på Jorden er ilt, {{chem|O|2}}, som udgør størstedelen af Jordens atmosfæriske oxygen. O<sub>2</sub> har en bindingslængde på 121&nbsp;[[Picometer|pm]] og en bindingsenergi på 498&nbsp;[[joule per mol|kJ·mol<sup>−1</sup>]],<ref>{{cite web|last=Chieh|first=Chung|title=Bond Lengths and Energies|url=http://www.science.uwaterloo.ca/~cchieh/cact/c120/bondel.html|publisher= University of Waterloo|accessdate=December 16,. december 2007}}</ref> som er mindre end energien i andre dobbeltbindinger eller enkeltbindings-par i biosfæren, og ansvarlig for den [[exoterm]]iske reaktion mellem O<sub>2</sub> og ethvert andet organisk molekyle.<ref name="Weiss2008">{{cite journal | last1 = Weiss | first1 = H. M. | year = 2008 | title = Appreciating Oxygen | url = | journal = J. Chem. Educ. | volume = 85 | issue = | pages = 1218–1219 | doi=10.1021/ed085p1218}}</ref><ref name="Schmidt-Rohr2015">{{cite journal | last1 = Schmidt-Rohr | first1 = K | year = 2015 | title = Why Combustions Are Always Exothermic, Yielding About 418 kJ per Mole of O<sub>2</sub> | doi = 10.1021/acs.jchemed.5b00333 | journal = J. Chem. Educ. | volume = 92 | issue = | pages = 2094–2099 }}</ref> På grund af sit energiindhold bruges O<sub>2</sub> af komplekse livsformer, såsom dyr, til cellerespiration.
 
Trioxygen ({{chem|O|3}}) kendes normalt som [[ozon]] og er et meget reaktivt oxygenallotrop, der er skadeligt for lungevæv.<ref name="GuideElem48">{{cite book|title=Guide to the Elements|edition=Revised |first=Albert|last=Stwertka|publisher=Oxford University Press|date=1998|isbn=0-19-508083-1|pages=48–49}}</ref> Ozon produceres i den [[øvre atmosfære]] når {{chem|O|2}} kombineres med atomisk oxygen, der skabes når {{chem|O|2}} splittes af [[ultraviolet|UV]]-stråling.<ref name="mellor" /> Fordi ozon er stærkt absorberende i UV-regionen af [[Elektromagnetiske spektrum|spektrummet]], fungerer [[ozonlaget]] i den øvre atmosfære som et beskyttende strålingsskjold for planeten.<ref name="mellor" /> Tættere på Jordens overflade er det et [[luftforurening|forurenende stof]], der dannes som et biprodukt fra bilers udstødning.<ref name="GuideElem48"/> Det [[Metastabilitet|metastabile]] molekyle [[tetraoxygen]] ({{chem|O|4}}) blev opdaget i 2001,<ref name="o4">{{cite journal|last=Cacace|first=Fulvio|last2=de Petris|first2=Giulia|last3=Troiani|first3=Anna |date=2001|title=Experimental Detection of Tetraoxygen|journal=[[Angewandte Chemie]] International Edition|volume=40|issue=21|pages=4062–65|doi = 10.1002/1521-3773(20011105)40:21<4062::AID-ANIE4062>3.0.CO;2-X|pmid=12404493}}</ref><ref name="newform">{{Kilde nyheder|first=Phillip|last=Ball|url=http://www.nature.com/news/2001/011122/pf/011122-3_pf.html|title=New form of oxygen found|work = Nature News|date=September 16,. september 2001|accessdate=January 9,. januar 2008}}</ref> og blev formodet at eksistere i en af [[fast ilt]]s seks faser. I 2006 blev det bevist at denne fase, der blev skabt ved at øge trykket på {{chem|O|2}} til 20&nbsp;[[Pascal (enhed)|GPa]], faktisk er en [[rhombohedral]] {{chem|O|8}} [[Metalklynge|klynge]].<ref>{{cite journal|url=http://www.nature.com/nature/journal/v443/n7108/abs/nature05174.html|
title=Observation of an {{chem|O|8}} molecular lattice in the phase of solid oxygen|journal=Nature|volume=443|issue=7108|pages=201–04|doi=10.1038/nature05174|first=Lars F. |last=Lundegaard|pmid=16971946| display-authors=4| last2=Weck|first2=Gunnar|last3=McMahon|first3=Malcolm I.|last4=Desgreniers|first4=Serge|last5=Loubeyre|first5=Paul|date=2006|bibcode = 2006Natur.443..201L }}</ref> Denne klynge har potentiale til at kunne blive et meget stærkere [[oxideringsmiddel]] end både {{chem|O|2}} og {{chem|O|3}}, og kan derfor bruges til [[raketbrændstof]].<ref name="o4" /><ref name="newform" /> En metallisk fase blev opdaget i 1990, da fast oxygen blev udsat for tryk på over 96 GPa<ref>{{cite journal|last=Desgreniers |first=S |last2=Vohra|first2=Y. K.|last3=Ruoff|first3=A. L.|title=Optical response of very high density solid oxygen to 132 GPa|journal=J. Phys. Chem.|volume=94|pages=1117–22|date=1990|doi=10.1021/j100366a020|issue=3}}</ref> og i 1998 blev det påvist at ved meget lave temperaturer bliver denne fase [[superleder|superledende]].<ref>{{cite journal|last=Shimizu|first=K.|display-authors=4|last2=Suhara|first2=K.|last3=Ikumo|first3=M.|last4=Eremets|first4=M. I.|last5= Amaya|first5=K.|title=Superconductivity in oxygen|journal=Nature|volume=393|pages=767–69|date=1998|doi=10.1038/31656|issue=6687|bibcode = 1998Natur.393..767S }}</ref>
 
===Fysiske egenskaber===
[[File:Oxygen discharge tube.jpg|thumb|[[Spektralrør|oxygen-spektralrør]]. Den grønne farve er den samme, der kan ses i [[polarlys|"aurora borealis"]]]]
Oxygen [[Opløselighed|opløses]] nemmere i vand end i kvælstof, og i ferskvand nemmere end i saltvand. Vand i ligevægt med luft indeholder omtrent 1 molekyle opløst {{chem|O|2}} for hver 2 {{chem|N|2}}-molekyler (1:2), sammenlignet med et atmosfærisk forhold på omtrent 1:4. Oxygens vandopløselighed er temperaturafhængigt, og der opløses omkring dobbelt så meget (14,6&nbsp;mg·L<sup>−1</sup>) ved 0&nbsp;°C i forhold til ved 20&nbsp;°C (7,6&nbsp;mg·L<sup>−1</sup>).<ref name="NBB299"/><ref>{{cite web|url=http://www.engineeringtoolbox.com/air-solubility-water-d_639.html|title=Air solubility in water|accessdate=December 21,. december 2007|publisher=The Engineering Toolbox}}</ref> Ved 25&nbsp;°C og {{convert|1|atm|lk=on|sigfig=4}} luft indeholder ferskvand omkring 6,04&nbsp;[[Liter|molliliter]]&nbsp;(mL) ilt pr. [[liter]], og [[saltvand]] indeholder omkring 4,95&nbsp;mL pr. liter.<ref>{{cite book|title = The Physiology of Fishes |first=David Hudson |last=Evans |last2=Claiborne|first2=James B.|page=88|date=2005|edition=3rd|publisher=CRC Press|isbn=0-8493-2022-4}}</ref> Ved 5&nbsp;°C stiger opløseligheden til 9,0&nbsp;mL (50% mere end ved 25&nbsp;°C) pr. liter for ferskvand og 7,2&nbsp;mL (45% mere) pr. liter for saltvand.
{| class="wikitable"
|+Ilt opløst i vand ved havoverfladen
Linje 156:
Oxygen er et stærkt reaktivt stof, og skal adskilles fra brændbare materialer.<ref name=":0" />
 
Molekylær ilts spektroskopi associeres med de atmosfæriske processer ved [[polarlys]] og [[nathimmellys]].<ref name="Krupenie1972">{{cite journal|last1=Krupenie|first1=Paul H.|title=The Spectrum of Molecular Oxygen|journal=Journal of Physical and Chemical Reference Data|volume=1|issue=2|year=1972|pages=423 |doi=10.1063/1.3253101}}</ref> Absorberingen i [[Herzberg-kontinuumet]] og [[Schumann–Runge-bånd]]ene i det ultraviolette producerer atomisk oxygen, der er en vigtig bestanddel i den midterste atmosfæres kemi.<ref name="BrasseurSolomon2006">{{cite book|author1=Guy P. Brasseur|author2=Susan Solomon|title=Aeronomy of the Middle Atmosphere: Chemistry and Physics of the Stratosphere and Mesosphere|url=https://books.google.com/books?id=Z5OtlDjfXkkC&pg=PA220|date=January 15,. januar 2006|publisher=Springer Science & Business Media|isbn=978-1-4020-3824-2|pages=220–}}</ref> Excited state singlet molecular oxygen is responsible for red chemiluminescence in solution.<ref name="Kearns1971">{{cite journal|last1=Kearns|first1=David R.|title=Physical and chemical properties of singlet molecular oxygen|journal=Chemical Reviews|volume=71|issue=4|year=1971|pages=395–427 |doi=10.1021/cr60272a004}}</ref>
 
===Isotoper og stjernemæssig oprindelse===
[[File:Evolved star fusion shells.svg|thumb|Sent i en massiv stjernes liv koncentreres <sup>16</sup>O i O-skallen, <sup>17</sup>O i H-skallen og <sup>18</sup>O i He-skallen]]
Naturligt forekommende oxygen består af tre stabile [[isotop]]er: [[oxygen-16|<sup>16</sup>O]], [[oxygen-17|<sup>17</sup>O]] og [[oxygen-18|<sup>18</sup>O]], hvoraf <sup>16</sup>O er den mest forekommende (99,762% [[naturlig forekomst]]).<ref name="EnvChem-Iso">{{cite web|url=http://environmentalchemistry.com/yogi/periodic/O-pg2.html|title=Oxygen Nuclides / Isotopes|publisher=EnvironmentalChemistry.com|accessdate=December 17,. december 2007}}</ref>
 
De fleste <sup>16</sup>O [[Nukleosyntese|syntetiseres]] ved enden af deres [[tripel-alfa-processen|heliumfusion]]sproces i massive [[stjerne]]r, men nogle skabes ved [[neonforbrænding]]sprocessen.<ref name="Meyer2005">{{cite conference|first=B.S.|last=Meyer|title=Nucleosynthesis and Galactic Chemical Evolution of the Isotopes of Oxygen|conference=Workgroup on Oxygen in the Earliest Solar System|date=September 19–21, 2005|location=Gatlinburg, Tennessee|url= http://www.lpi.usra.edu/meetings/ess2005/pdf/9022.pdf|format=PDF|accessdate=January 22,. januar 2007|work=Proceedings of the NASA Cosmochemistry Program and the Lunar and Planetary Institute|conferenceurl=http://www.lpi.usra.edu/meetings/ess2005/|id=9022}}</ref> <sup>17</sup>O skabes primært ved afbrænding af brint til [[helium]] under [[CNO-cyklus]]sen, hvilket gør den til en almindeligt forekommende isotop i stjerners brintafbrændingszoner.<ref name="Meyer2005"/> De fleste <sup>18</sup>O produces når [[Nitrogen-14|<sup>14</sup>N]] (der bliver udbredt fra CNO-afbrænding) fanger en [[Helium-4|<sup>4</sup>He]]-kerne, hvilket gør <sup>18</sup>O mest udbredt i de helium-rige zoner i [[Stjerneudvikling|udviklede, massive stjerner]].<ref name="Meyer2005"/>
 
14 [[radioisotop]]er er blevet beskrevet. De mest stabile er <sup>15</sup>O med en [[halveringstid]] på 122,24&nbsp;sekunder og <sup>14</sup>O med en halveringstid på 70,606&nbsp;sekunder.<ref name="EnvChem-Iso"/> Alle de tilbageværende [[Radioaktivitet|radioaktive]] isotoper har halveringstider på mindre end 27&nbsp;s og størstedelen af disse har halveringstider på mindre end 83&nbsp;millisekunder.<ref name="EnvChem-Iso"/> Den mest almindelige henfaldstilstand for isotoper lettere end <sup>16</sup>O er [[positronemission|β<sup>+</sup>-henfald]]<ref name="NUDAT-13O">{{cite web|url=http://www.nndc.bnl.gov/nudat2/decaysearchdirect.jsp?nuc=13O&unc=nds|title=NUDAT 13O|accessdate=July 6,. juli 2009}}</ref><ref name="NUDAT-14O">{{cite web|url=http://www.nndc.bnl.gov/nudat2/decaysearchdirect.jsp?nuc=14O&unc=nds|title=NUDAT 14O|accessdate=July 6,. juli 2009}}</ref><ref name="NUDAT-15O">{{cite web|url=http://www.nndc.bnl.gov/nudat2/decaysearchdirect.jsp?nuc=15O&unc=nds|title=NUDAT 15O|accessdate=July 6,. juli 2009}}</ref> for at afgive kvælstof, og den mest almindelige tilstand for isotoper tungere end <sup>18</sup>O er [[betahenfald]] for at afgive [[fluor]].<ref name="EnvChem-Iso"/>
 
===Forekomst===
Linje 193:
|}
 
Oxygen er det mest forekommende grundstof, rangeret efter masse, i Jordens biosfære, luft, hav og land. Oxygen er det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium.<ref name="NBB297"/> Omkring 0,9% af [[Solen]]s masse er oxygen.<ref name="ECE500"/> Oxygen udgør 49,2% af [[skorpe (geologi)|Jordens skorpe]], rangeret efter masse<ref name="lanl">{{cite web|url=http://periodic.lanl.gov/elements/8.html|publisher=Los Alamos National Laboratory|title=Oxygen|accessdate=December 16,. december 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20071026034224/http://periodic.lanl.gov/elements/8.html <!--Added by H3llBot-->|archivedate=October 26,. oktober 2007}}</ref> og er den største bestanddel i verdens have (88,8% rangeret efter masse).<ref name="ECE500"/> Ilt er den næststørste bestanddel i [[Jordens atmosfære]], og står for 20,8% af dens rumfang og 23,1% af dens masse (omkring 10<sup>15</sup> ton).<ref name="ECE500"/><ref name="NBB298">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.298</ref><ref group=lower-alpha>Tallene angivet er for værdier op til {{convert|50|mi|km}} over havoverfladen</ref> Jorden er usædvanlig blandt [[Solsystemet]]s planeter idet den har en meget stor koncentration af ilt i atmosfæren: [[Mars (planet)|Mars]] (med 0,1% {{chem|O|2}} efter masse) og [[Venus (planet)|Venus]] har væsentligt mindre. Den {{chem|O|2}}, der omgiver disse planeter produceres udelukkende fra UV-stråling af oxygenindholdige molekyler såsom kuldioxid.
 
Den usædvanligt høje koncentration af ilt på Jorden er et resultat af [[oxygencyklus]]en. Dette [[stofkredsløb]] beskriver bevægelsen af oxygen i og mellem dens tre centrale reservoirer på Jorden: atmosfæren, biosfæren og [[lithosfære]]n. Den centrale faktor i oxygencyklussen er [[fotosyntese]], som er ansvarlig for den moderne Jords atmosfære. Fotosyntese udleder ilt til atmosfæren, mens [[Cellerespiration|respiration]], [[forrådnelse]] og afbrænding fjerner det fra atmosfæren.
Linje 206:
[[Palæoklimatologi|Palæoklimatologer]] måler mængden af oxygen-18 og oxygen-16 i marine organismers [[skelet]]ter og [[exoskelet]]ter for at finde frem til hvordan klimaet var for millioner af år siden. [[Saltvand]]smolekyler, der indeholder den lettere [[isotop]] oxygen-16 fordamper ved en lidt hurtigere hastighed end vandmolekyler, der indeholder den 12% tungere oxygen-18, og denne ulighed øges yderligere ved lave temperaturer.<ref name="NBB304">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.304</ref> Under perioder med lave globale temperaturer vil sne og regn fra den fordampede vand derfor have højere indhold af oxygen-16, og det tilbageværende saltvand har ofte højt indhold af oxygen-18. Marine organismer optager derfor mere oxygen-18 i deres skeletter og exoskeletter end de ville i et varmere klima.<ref name="NBB304"/> Palæoklimatologer måler også dette forhold direkte i vandmolekylerne i [[iskerne]]prøver, der kan være op til hundreder af tusinde år gamle.
 
Planetgeologer har målt den relative oxygenisotop-mængde i prøver fra [[Jorden]], [[Månen]], [[Mars (planet)|Mars]] og [[meteorit]]ter, men har ikke kunnet skaffe referenceværdier for isotopforholdene i [[Solen]], der menes at være det samme som i den [[Nebularhypotesen|oprindelige soltåge]]. Analyse af [[silicium]]skive, der blev eksponeret til [[solvind]]en i rummet og efterfølgende returnerede til Jorden via den nedstyrtede [[Genesis (rumsonde)|rumsonde Genesis]] har vist at Solen har en højere proportion af oxygen-16 end Jorden. Målingen tegner et billede af at en ukendt proces fjernede oxygen-16 fra Solens [[protoplanetarisk skive|protoplanetariske skive]] før sammensmeltningen af støvkorn, der dannede Jorden.<ref>{{cite journal|last = Hand|first = Eric|title = The Solar System's first breath|journal = Nature|volume = 452|page = 259|date = 13. marts 2008|url = http://www.nature.com/news/2008/080313/full/452259a.html|doi = 10.1038/452259a|accessdate =March 18,. marts 2009|pmid = 18354437|issue = 7185|bibcode = 2008Natur.452..259H }}</ref>
 
Oxygen udgør to spektrofotometriske [[absorberingsbånd]], der topper ved bølgelængderne 687 og 760&nbsp;[[Nanometer|nm]]. Nogle [[fjernanalyse|fjernanalyserende]] forskere har foreslået at bruge målingen af radians fra [[krone (plantedel)|vegetationskroner]] i de bånd til at beskrive planters helbredsstatus fra en [[miljøsatellit|satellit]]platform.<ref>{{cite conference|url=http://ieeexplore.ieee.org/xpl/freeabs_all.jsp?tp=&arnumber=1293855&isnumber=28601|title=Progress on the development of an integrated canopy fluorescence model|last1=Miller|first1=J.R.|display-authors=4|author2=Berger, M.|author3=Alonso, L.|author4=Cerovic, Z.|author5=Goulas, Y.|author6=Jacquemoud, S.|author7=Louis, J.|author8=Mohammed, G.|author9=Moya, I.|author10=Pedros, R.|author11=Moreno, J.F.|author12=Verhoef, W.|author13=Zarco-Tejada, P.J.|work=Geoscience and Remote Sensing Symposium, 2003. IGARSS '03. Proceedings. 2003 IEEE International|accessdate=January 22,. januar 2008}}</ref> Denne tilgang udnytter det faktum at det i de bånd er muligt at adskille vegetationens [[reflektans]] fra dens [[fluorescens]], som er langt svagere. Målingen er teknisk besværlig på grund af den lave [[signal-til-støj-forhold]] og vegetationens fysiske struktur; men det er blevet foreslået som en mulig metode til at overvåge [[kulstofkredsløb]]et fra satelliter på globalt plan.
 
==O<sub>2</sub>'s biologiske rolle==
Linje 233:
Frem til opdagelsen af [[Anaerobisk organisme|anaerobiske]] [[metazoa]]<ref name="pmid20370908">{{cite journal |display-authors=4 |author=Danovaro R |author2=Dell'anno A |author3=Pusceddu A|author4=Gambi C |author5=Heiner I|author6=Kristensen RM |title=The first metazoa living in permanently anoxic conditions |journal=BMC Biology |volume=8 |issue=1 |pages=30 |date=April 2010 |pmid=20370908 |pmc=2907586 |doi=10.1186/1741-7007-8-30 |url=http://www.biomedcentral.com/1741-7007/8/30}} {{open access}}</ref> mentes oxygen at være påkrævet for alt komplekst liv.<ref>{{cite book |last1=Ward |first1=Peter D. |last2=Brownlee |first2=Donald |title=Rare Earth: Why Complex Life is Uncommon in the Universe |publisher=Copernicus Books (Springer Verlag) |date=2000 |isbn=0-387-98701-0 |ref=harv |p=217}}</ref>
 
[[Reaktive syreforbindelser|Reaktive oxygenforbindelser]], såsom [[superoxid]]-ion ({{chem|O|2|-}}) og [[brintoverilte]] ({{chem|H|2|O|2}}), er farlige biprodukter af organismers oxygenforbrug.<ref name="NBB298"/> Dele af højere organismers [[immunsystem]]er danner peroxid, superoxide og [[singleoxygen]] for at ødelægge invaderende mikrober. Reaktive oxygenforbindelser spiller også en vigtig rolle i planters [[hypersensitive respons]] mod patogenangreb.<ref name="Raven"/> Oxygen er giftigt for [[Obligat anaerob|obligate anaerobiske organismer]], som var den dominerende livsform i det tidlige liv på Jorden indtil {{chem|O|2}} begyndte at ophobes i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] for omkring 2,5 milliarder år siden i det der beskrives som [[Iltkatastrofen]], omkring en milliard år efter disse organismers første fremkomst.<ref>{{cite press release |title=NASA Research Indicates Oxygen on Earth 2.5 Billion Years ago |url=http://www.nasa.gov/home/hqnews/2007/sep/HQ_07215_Timeline_of_Oxygen_on_Earth.html |publisher=[[NASA]]|date=September 27,. september 2007 |accessdate=March 13,. marts 2008}}</ref><ref name="NYT-20131003">{{Kilde nyheder |last=Zimmer |first=Carl |authorlink=Carl Zimmer |title=Earth's Oxygen: A Mystery Easy to Take for Granted |url=http://www.nytimes.com/2013/10/03/science/earths-oxygen-a-mystery-easy-to-take-for-granted.html |date=October 3,. oktober 2013 |work=[[New York Times]] |accessdate=October 3,. oktober 2013 }}</ref>
 
Et gennemsnitligt voksent menneske [[Åndedræt|indånder]] 1,8 til 2,4&nbsp;gram ilt i minuttet.<ref>[http://www.patentstorm.us/patents/6224560-description.html "For humans, the normal volume is 6–8 liters per minute."]</ref> Dette bliver til mere end 6 milliarder ton ilt, der inhaleres af menneskeheden om året.<ref group=lower-alpha>(1,8 gram/min/person)×(60 min/t)×(24 t/dag)×(365 dage/år)×(6,6 milliarder mennesker)/1.000.000 g/t=6,24 milliarder ton</ref>
Linje 248:
Variationer i iltmængde var med til at forme tidligere tiders klima. Når iltmængden faldt, faldt den atmosfæriske densitet også, hvilket medførte en stigning i overfladefordampning, mere nedbør og varmere temperaturer.<ref>{{cite journal|url=http://ns.umich.edu/new/releases/22942-variations-in-atmospheric-oxygen-levels-shaped-earth-s-climate-through-the-ages|doi=10.1126/science.1260670|journal=Science|title=Long-term climate forcing by atmospheric oxygen concentrations|authors=Christopher J. Poulsen, Clay Tabor, Joseph D. White|volume=348|pages=1238–1241}}</ref>
 
Ved den nuværende fotosyntese-hastighed ved det tage omkring 2.000&nbsp;år at genskabe al den {{chem|O|2}}, der i øjeblikket findes i atmosfæren.<ref>{{cite journal|title=The Natural History of Oxygen|first=Malcolm|last=Dole |url=http://www.jgp.org/cgi/reprint/49/1/5.pdf|format=PDF|accessdate=December 16,. december 2007|journal=The Journal of General Physiology|volume=49|pages=5–27|date=1965|doi=10.1085/jgp.49.1.5|pmid=5859927|issue=1|pmc=2195461}}</ref>
 
==Industriproduktion==
Linje 254:
Der udvindes årligt 100 millioner tons {{chem|O|2}} fra luften til industribrug gennem to primære metoder.<ref name="NBB300"/> Den mest almindelige metode er [[fraktioneret destillation]] af flydende luft, hvor {{chem|N|2}} [[destillation|destilleres]] som en damp, mens {{chem|O|2}} bliver tilbage osm en væske.<ref name="NBB300"/>
 
Den anden primærmetode til at producere {{chem|O|2}} er ved at sende en strøm af ren, tør luft gennem et leje i et par identiske [[zeolit]]-molekylærsigter, som absorberer kvælstoffet og leverer en gasstrøm, der er 90%&nbsp;til&nbsp;93% {{chem|O|2}}.<ref name="NBB300"/> Sideløbende hermed frigives kvælstofgas fra det andet kvælstof-mættede zeolit-leje, ved at reducere kammerets drifttryk og aflede dele af oxygenen fra det producerende leje gennem det, ind i den modsatte retning af strømmen. Efter en fastsat cyklusperiode udveksles de to lejers funktion, hvilket lader en uafbrudt mængde ilt blive pumpet gennem en rørledning. Dette kendes som "[[pressure swing adsorption]]", ofte forkortet "PSA" <!-- findes et dansk udtryk? -->. Ilt opnås i stigende grad gennem disse ikke-[[Kryoteknik|kryotekniske]] teknologier.<ref>{{cite web|url=http://www.uigi.com/noncryo.html|title=Non-Cryogenic Air Separation Processes|date=2003|accessdate=December 16,. december 2007|publisher=UIG Inc.}}</ref>
 
Oxygen kan også produceres gennem [[elektrolyse af vand]] til oxygen og hydrogen. Der skal bruges [[jævnstrøm]]: hvis [[vekselstrøm]] bruges består gasserne i hvert led af hydrogen og oxygen i det eksplosive forhold 2:1. I modsætning til hvad mange tror så beviser det 2:1-forhold der kan ses i jævnstrømselektrolyse af syrnet vand ikke at vands empiriske formel er H<sub>2</sub>O medmindre man gøre visse antagelser om hydrogens og oxygens egne molekylære formler. En lignende metode er den elektrokatalytiske {{chem|O|2}}-udvikling fra oxider og [[oxosyre]]r. Kemiske katalysatorer kan også bruges, sådan som det ses i [[oxygen-stearinlys|oxygengeneratorer]], som bruges som en del af life-support-udstyr på undervandsbåde, og stadig er en del af standardudstyret på kommercielle flyruter i tilfælde af nødsituationer med trykaflastning. En anden metode til luftseparering er ved at tvinge luft til at opløses gennem [[keramik|keramiske]] membraner baseret på [[zirkoniumdioxid]] enten ved højt tryk eller elektrisk strøm, og dermed producere næsten ren {{chem|O|2}}-gas.<ref name="NBB301"/>
 
I 2001 lå prisen på store mængder flydende oxygen på omkring $0.21/kg.<ref>{{Cite book|quote=NASAFacts FS-2001-09-015-KSC|title=Space Shuttle Use of Propellants and Fluids|publisher=National Aeronautics and Space Administration|date=September 2001|url=http://www-pao.ksc.nasa.gov/kscpao/nasafact/ps/SSP.ps|accessdate=December 16,. december 2007}}</ref> Siden produktionens primære omkostninger er energiomkostningerne ved at væskegøre luften, ændres produktionsomkostningerne når energiomkostningerne varierer.
 
== Opbevaring ==
Linje 272:
Behandling er fleksibel nok til at den kan foretages på hospitalet, i patientens bolig eller, i stigende grad, ved hjælp af transportable enheder. [[Ilttelt]]e var engang udbredt som iltsupplement, men er siden blevet erstattet af brugen af [[iltmaske]]r eller [[nasal kanyle|nasale kanyler]].<ref name="pmid18540928">{{cite journal |author=Sim MA |display-authors=4 |author2=Dean P |author3=Kinsella J |author4= Black R |author5=Carter R|author6=Hughes M |title=Performance of oxygen delivery devices when the breathing pattern of respiratory failure is simulated |journal=Anaesthesia |volume=63 |issue=9 |pages=938–40 |date=2008 |pmid=18540928 |doi=10.1111/j.1365-2044.2008.05536.x}}</ref>
 
[[Hyperbarisk oxygenterapi|Hyperbarisk]] (højtryks-)medicin bruger særlige [[Trykkammer|iltkamre]] til at øge [[partialtryk]]ket på {{chem|O|2}} omkring patienten og, om nødvendigt, det lægelige personale.<ref name="pmid8931286">{{cite journal |author=Stephenson RN |author2=Mackenzie I |author3=Watt SJ|author4= Ross JA |title=Measurement of oxygen concentration in delivery systems used for hyperbaric oxygen therapy |journal=Undersea Hyperb Med |volume=23 |issue=3 |pages=185–8 |date=1996|pmid=8931286 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/2245 |accessdate=September 22,. september 2008}}</ref> [[Kulosforgiftning|Carbonmonoxidforgiftning]], [[gasgangræn]] og [[trykfaldssyge]] kan somme tider afhjælpes med denne type behandling.<ref>{{cite web |url=http://www.uhms.org/Default.aspx?tabid=270 |title=Indications for hyperbaric oxygen therapy |author=Undersea and Hyperbaric Medical Society |accessdate=September 22,. september 2008 |authorlink=Undersea and Hyperbaric Medical Society}}</ref> Øget koncentration af {{chem|O|2}} i lungerne hjælper med at fjerne [[carbonmonoxid]] fra hæm-gruppen af [[hæmoglobin]].<ref>{{cite web |url=http://www.uhms.org/ResourceLibrary/Indications/CarbonMonoxidePoisoning/tabid/272/Default.aspx |title=Carbon Monoxide |author=Undersea and Hyperbaric Medical Society |accessdate=September 22,. september 2008 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080725005744/http://www.uhms.org/ResourceLibrary/Indications/CarbonMonoxidePoisoning/tabid/272/Default.aspx <!--Added by H3llBot--> |archivedate=July 25,. juli 2008}}</ref><ref name="pmid15233173">{{cite journal |author=Piantadosi CA |title=Carbon monoxide poisoning |journal=Undersea Hyperb Med |volume=31 |issue=1 |pages=167–77 |date=2004 |pmid=15233173 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/4002 |accessdate=September 22,. september 2008}}</ref> Ilt er giftigt for de [[anaerobisk organisme|anaerobiske organismer]], der forårsager gasgangræn, så en øgning af dets partialtryk hjælper med at slå dem ihjel.<ref>{{cite journal |author=Hart GB |author2=Strauss MB |title=Gas Gangrene&nbsp;– Clostridial Myonecrosis: A Review |journal=J. Hyperbaric Med |volume=5 |issue=2 |pages=125–144 |date=1990 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/4428 |accessdate=September 22,. september 2008}}</ref><ref>{{cite journal |author=Zamboni WA |author2=Riseman JA |author3=Kucan JO |title=Management of Fournier's Gangrene and the role of Hyperbaric Oxygen |journal=J. Hyperbaric Med |volume=5 |issue=3 |pages=177–186 |date=1990 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/4431 |accessdate=September 22,. september 2008}}</ref> Trykfaldssyge sker for dykkere, hvis trykket lettes for hurtigt efter at have dykket, hvilket resulterer i at bobler af inaktiv gas, hovedsageligt kvælstof og helium, dannes i blodet. Det hjælper at øge {{chem|O|2}}-trykket så hurtigt som muligt for at hjælpe med at gen-opløse boblerne tilbage i blodet så disse overskydende gasser han udåndes naturligt gennem lungerne.<ref name="ECE510"/><ref>{{cite web |url=http://www.uhms.org/ResourceLibrary/Indications/DecompressionSickness/tabid/275/Default.aspx |title=Decompression Sickness or Illness and Arterial Gas Embolism |author=Undersea and Hyperbaric Medical Society |accessdate=September 22,. september 2008 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080705210353/http://www.uhms.org/ResourceLibrary/Indications/DecompressionSickness/tabid/275/Default.aspx <!--Added by H3llBot--> |archivedate=July 5,. juli 2008}}</ref><ref>{{cite journal |last=Acott |first=C. |title=A brief history of diving and decompression illness |journal=South Pacific Underwater Medicine Society Journal |volume=29 |issue=2 |date=1999 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/6004 |accessdate=September 22,. september 2008}}</ref>
 
Ilt bruges også indenfor lægevidenskaben til patienter, som behøver [[mekanisk ventilering]], ofte ved koncentrationer over de 21% der findes i almindelig luft.
Linje 281:
{{chem|O|2}} anvendes som lavtryks-[[indåndingsluft]] i moderne [[rumdragt]]er, som omgiver astronautens krop i luft under tryk. Disse dragter bruger næsten ren ilt ved omkring en tredjedel af det normale tryk, hvilket resulterer i et normalt {{chem|O|2}}-partialtryk i blodet.<ref name="pmid11541018">{{cite journal|author=Morgenthaler GW|author2=Fester DA|author3=Cooley CG| title=As assessment of habitat pressure, oxygen fraction, and EVA suit design for space operations|journal=Acta Astronautica |volume= 32|issue=1|pages=39–49|date=1994|pmid=11541018|doi=10.1016/0094-5765(94)90146-5|bibcode = 1994AcAau..32...39M }}</ref><ref name="pmid2730484">{{cite journal|author=Webb JT|author2= Olson RM|author3=Krutz RW|author4=Dixon G|author5=Barnicott PT|title=Human tolerance to 100% oxygen at 9.5 psia during five daily simulated 8-hour EVA exposures|journal=Aviat Space Environ Med|volume=60|issue=5|pages=415–21|date=1989|pmid=2730484|doi=10.4271/881071}}</ref> Denne afvejning af højere iltkoncentration for lavere tryk er nødvendig for at opretholde dragtens fleksibilitet.
 
[[SCUBA|undervandsdykkere]] og [[undervandsbåde|sømænd på u-både]] er også afhængige af kunstigt leveret {{chem|O|2}}, men oftest ved normalt tryk, og/eller blandinger af ilt og luft. Brugen af ren eller næsten ren {{chem|O|2}} til dykning ved tryk der er højere end ved havoverfladen, er normalt begrænset til [[rebreather]]s, dekompression og nødbehandling ved relativt lavvandet dybde (~6 meter dybt eller mindre).<ref name="Acott">{{cite journal|last=Acott|first=C.|title=Oxygen toxicity: A brief history of oxygen in diving|journal=South Pacific Underwater Medicine Society Journal|volume=29|issue=3|date=1999 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/6014|accessdate=September 21,. september 2008}}</ref><ref name="Longphre">{{cite journal|last=Longphre|first=J. M.|title= First aid normobaric oxygen for the treatment of recreational diving injuries|journal=Undersea Hyperb Med.|volume=34|issue=1|pages =43–49|date=2007 |pmid=17393938|url=http://archive.rubicon-foundation.org/5514|accessdate=September 21,. september 2008| display-authors=4| last2=Denoble|first2=PJ|last3=Moon|first3=RE|last4=Vann|first4=RD|last5=Freiberger|first5=JJ}}</ref> Dybere dykning kræver betragtelig fortynding af {{chem|O|2}} med andre gasser, såsom kvælstof eller helium, for at forhindre [[iltforgiftning]].<ref name="Acott"/>
 
Folk som klatrer i bjerge eller flyver i ikke-trykregulerede fly har somme tider supplerende {{chem|O|2}}-forsyninger med. Trykregulerede kommercielle fly har en {{chem|O|2}}-nødforsyning, der automatisk gøres tilgængelig for passagererne ved trykaflastning af kabinen. Pludseligt tab af kabinetryk aktiverer [[kemisk iltgenerator|kemiske iltgeneratorer]] over hvert sæde, hvilket får [[iltmaske]]r til at falde ned. Ved at trække i maskerne "for at starte ilttilstrømningen", som det instrueres af personalet, tvinges jernspåner ind i [[natriumklorat]] i beholderen.<ref name="NBB301"/> Dette påbegynder en [[exoterm]] proces, som producerer en konstant strøm af ilt.
 
Da ilt af nogle opfattes som et mildt [[Narkotikum|euforiserende stof]], er det ofte blevet anvendt i [[oxygenbar]]er og visse [[sport]]sgrene. Oxygenbarer har siden 1990'erne kunnet findes i [[Japan]] og visse steder i [[USA]], såsom [[Californien]] og [[Las Vegas]], hvor man kan betale for at blive udsat for en større {{chem|O|2}}-mængde.<ref name="FDA-O2Bars">{{cite web|url=http://www.fda.gov/Fdac/features/2002/602_air.html| title=Oxygen Bars: Is a Breath of Fresh Air Worth It?|last=Bren|first=Linda|work=FDA Consumer magazine|publisher=U.S. Food and Drug Administration|date=November–December 2002|accessdate=December 23,. december 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20071018041754/http://www.fda.gov/Fdac/features/2002/602_air.html|archivedate=October 18,. oktober 2007|deadurl=yes}}</ref> Professionelle atleter, særligt inden for [[amerikansk fodbold]], går somme tider fra banen i pausen for at tage iltmasker på og øge deres ydeevne. Den farmakologiske effekt er tvivlsom, og en [[Placeboeffekt|placebo]]-effekt er en mere sandsynlig forklaring.<ref name="FDA-O2Bars"/> Available studies support a performance boost from enriched {{chem|O|2}} mixtures only if it is breathed ''during'' aerobic exercise.<ref>{{cite web|url=http://www.pponline.co.uk/encyc/1008.htm|title= Ergogenic Aids|accessdate=January 4,. januar 2008|publisher=Peak Performance Online |archiveurl = https://web.archive.org/web/20070928051412/http://www.pponline.co.uk/encyc/1008.htm <!--Added by H3llBot--> |archivedate = 28. september 2007}}</ref>
 
Blandt andre former for rekreativt brug er indenfor [[pyroteknik]], såsom [[George Goble]]s femsekunders tænding af [[barbecue]]grills.<ref>{{cite web|url=http://www.bkinzel.de/misc/ghg/index.html|title=George Goble's extended home page (mirror)}}</ref>
Linje 303:
 
===Oxider og andre uorganiske forbindelser===
[[Vand]] ({{chem|H|2|O}}) er en [[brint]]oxid, og den mest velkendte oxygenforbindelse. Hydrogenatomer er [[kovalent binding|kovalent bundet]] til oxygen i et vandmolekyle, men har også en yderligere tiltrækningskraft (omkring 23,3&nbsp;kJ·mol<sup>−1</sup> pr. brintatom) til et nærliggende oxygenatom i et separat molekyle.<ref>{{cite journal|first=P.|last=Maksyutenko|first2=T. R.|last2=Rizzo|first3=O. V.|last3=Boyarkin|date=2006|title=A direct measurement of the dissociation energy of water|pmid=17115729|journal=J. Chem. Phys.|page=181101 |doi=10.1063/1.2387163|issue=18|volume=125|bibcode = 2006JChPh.125r1101M }}</ref> Disse [[hydrogenbinding|brintbinding]]er mellem vandmolekyler holder dem omtrent 15% tættere end hvad der kan forventes af en simpel væske med kun [[van der Waals-kraft|van der Waals-kræfter]]s.<ref>{{cite web|title=Water Hydrogen Bonding|last=Chaplin|first=Martin|url=http://www.lsbu.ac.uk/water/hbond.html|accessdate=January 6,. januar 2008|date=January 4,. januar 2008}}</ref><ref group=lower-alpha>Siden oxygen har en højere elektronegativitet end hydrogen gør ladningsforskellen det derudover til et [[polært molekyle]]. Interaktionerne mellem de forskellige [[dipol]]er på hvert molekyle skaber en netto-tiltrækningskraft.</ref>
 
[[File:Rust screw.jpg|thumb|left|Oxider, såsom [[jernoxid]] eller [[rust]], dannes når oxygen kombineres med andre grundstoffer]]
Linje 335:
I tidligere tider blev [[Prematur fødsel|for tidligt fødte spædbørn]] placeret i inkubatorer, der indeholdt {{chem|O|2}}-rig luft, men man gik væk fra denne praksis efter nogle spædbørn blev blinde på grund af det høje iltindhold.<ref name="NBB299"/>
 
Indånding af ren {{chem|O|2}} indenfor rumfart, såsom i nogle moderne rumdrafter, eller i tidlige rumfartøjer såsom [[Apollo (rumfartøj)|Apollo]], er ikke skadeligt på grund af det lave samlede tryk der bruges.<ref name="pmid11541018"/><ref>{{cite web|last = Wade|first = Mark|date = 2007|url = http://www.astronautix.com/craftfam/spasuits.htm|title = Space Suits|publisher = Encyclopedia Astronautica |accessdate=December 16,. december 2007 |archiveurl = https://web.archive.org/web/20071213122134/http://www.astronautix.com/craftfam/spasuits.htm |archivedate = 13. december 2007}}</ref> Hvad angår rumdragter så er {{chem|O|2}}-partialtrykket i indåndingsluften generelt omkring 30&nbsp;kPa (1,4 gange normalen), og det resulterende {{chem|O|2}}-partialtryk i astronautens arterieblod er kun marginalt større end ved normalt {{chem|O|2}}-partialtryk ved havoverfladen.
 
Iltforgiftning i lungerne og [[centralnervesystemet]] kan også ske ved [[scuba|dybvandsdykning]].<ref name="NBB299"/><ref name="Acott"/> Længerevarende indånding af en luftblanding med et {{chem|O|2}}-partialtryk på mere end 60&nbsp;kPa kan i sidste ende føre til permanent [[lungefibrose]].<ref name="BMJ">{{cite journal |author=Wilmshurst P |title=Diving and oxygen |journal=BMJ |volume=317 |issue=7164 |pages=996–9 |date=1998 |pmid=9765173 |pmc=1114047 |doi=10.1136/bmj.317.7164.996}}</ref> At blive udsat for et {{chem|O|2}}-partialtryk på mere end 160&nbsp;kPa (omkring 1,6 atm) kan føre til krampetrækninger, der normalt er dødelige for dykkere. Akut iltforgiftning (der giver stærke anfald) kan opstå ved at indånde en luftblanding med 21% {{chem|O|2}} ved 66&nbsp;m eller meres dybde; det samme kan ske ved at indånde 100% {{chem|O|2}} ved blot 6&nbsp;m.<ref name="BMJ"/><ref name="Donald">{{cite book |last=Donald |first=Kenneth |title=Oxygen and the Diver |isbn = 1-85421-176-5|date=1992 |publisher=SPA in conjunction with K. Donald |location=England}}</ref><ref name="Donald1">{{cite journal |author=Donald K. W. |title=Oxygen Poisoning in Man: Part I |journal=Br Med J |volume=1 |issue=4506 |pages=667–72 |date=1947 |pmc=2053251 |doi=10.1136/bmj.1.4506.667 |pmid=20248086}}</ref><ref name="Donald2">{{cite journal |author=Donald K. W. |title=Oxygen Poisoning in Man: Part II |journal=Br Med J |volume=1 |pages=712–7 |date=1947 |pmc=2053400|issue=4507 |doi=10.1136/bmj.1.4507.712 |pmid=20248096}}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Ilt"