Sorte skole: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra Victor skalvig (diskussion | bidrag) |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
||
Linje 6:
* Eleverne i den middelalderlige [[latinskole]] gik i sorte [[uniform]]er. Fra gammelt af måtte [[munk]]ene [[Tiggeri|tigge]], og det kunne deres elever også blive nødt til. [[Christian 2. af Danmark|Christian 2.]] forbød det, men hans [[forbud]] blev ikke overholdt. Elevernes tiggerdragt bestod af en fodlang, sort [[kappe]] med slidse til hånden. På hovedet en rund, sort [[hue]] med en lang hale ned ad ryggen. Det var op til det enkelte [[kloster]], om eleverne skulle tigge eller ej. Nogle klostre serverede rigelige [[måltid]]er til børnene; i andre klostre måtte både lærere og elever ud at tigge efter mad. <ref>Kr.J. Højbjerg: "Fra latinskole til gymnasium", ''Jul i Kalundborg og Omegn'' 1958</ref>
* I [[1600-tallet]] bar [[degn]]e sorte dragter lige som præsterne, som havde overopsynet med, at børnene kunne lektien.
* [[Salmonsens Konversationsleksikon]] <ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0993.html Den sorte Skole</ref> angiver, at "den sorte skole" er en skole, hvor [[trolddom]]skunst læres; efter nordisk [[folketro]] henlagdes den til [[Wittenberg]], men den knyttes også til [[universitet]]erne i [[Paris]], [[Salamanca]] og andre steder. Den tænktes at meddele viden om højere, for menigmand skjulte forhold indenfor [[teologi]], [[filosofi]], [[astrologi]] og ikke minst evne til at mane, til dels med [[djævelen]] selv som læremester. Udtrykket kendes fra [[citat]]er såsom: "''Tolv Personer slaaer sig sammen og reiser til den sorte Skole udi Wittenberg, 11 Personer gaaer fri, men den 12 falder ved Lodkastning alleene til Fanden.''" ([[Holberg]]) "''Cyprianus...giennemgik den sorte Skole i Norge og blev derfor af Diævlen tilpligtet at bruge sin Lærdom og sine vidunderlige Kræfter til at giøre Ondt med.''" (Thiele) "''Den og den Præst havde gaaet i den "sorte Skole" og kunde mane.''" <ref>http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sort,4 (pkt. 10,1)</ref> Den norske digterpræst [[Petter Dass]] blev mistænkt for at være i besiddelse af "den sorte bog" (= ''[[Cyprianus]]''), netop fordi han var udeksamineret fra et universitet - det i [[København]]. <ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0901.html 831 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Det hjalp ikke hans omdømme, at [[rygte]]t ville have det til, at han i stedet havde studeret i Wittenberg. <ref>"Ingenting tyder på at Dass hadde noen bakgrunn fra Wittenberg," hentet fra: https://www.geocaching.com/geocache/GC39TW2_petter-dass</ref> Som det fortælles i norske [[folkesagn]]: "''Det var på skolen i Wittenberg, at præsterne lærte at bruge "den sorte bog" og kommandere [[djævelen]] til at arbejde for sig.''" <ref>"Det var på skulen i Wittenberg prestane lærde å bruka svarteboka og kommandera vondemannen til å arbeida for seg," hentet fra: http://www.historier.no/index.php?option=com_sobipro&pid=458&sid=10214:svarteboka_var_i_bruk&Itemid=986</ref> Blandt danske præster var Laurits Worsøe i [[Blegind Sogn]] mest kendt. <ref>[http://www.historie-online.dk/special/gys/nedmaning.htm Gys og gru<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Til [[Vallekilde]] kom præsten Jens Bech i [[1773]]. Han havde [[ry]] for at være blevet [[magister]] i "den sorte skole", og mentes derfor at kunne mane [[spøgelse]]r i jorden. <ref>[http://odswiki.bibod.dk/index.php/Den_hvide_kalv Den hvide kalv - OdsWiki<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Ofte angives [[middelalder]]ens højere [[skole]], som svarer til 5. til 8. klassetrin i [[folkeskolen]], som grundlaget for skolen. I den var der fokus på at lære [[latin]], som var de lærdes internationale [[sprog]]. Mange almindelige mennesker anså det at skrive og tale latin som ren [[magi]] og [[hokuspokus]].
"Den sorte skole" nævnes første gang på dansk i en historie på vers, ''Persenober og Konstantianobis'', trykt i [[1560]]. <ref>[http://middelaldertekster.dk/persenober-og-konstantianobis/about Persenober og Konstantianobis (Sth. K47; lemmatiseret)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Men før [[reformationen]] og tidligt i middelalderen blev der oprettet "sorte skoler" ([[katedralskole]]r) i forbindelse med [[bisp]]esæderne.
I det [[16. århundrede]] var der generelt "en stigende hårdhed mod børnene". <ref>Troels-Lund, Frederik (1968-69): ''Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede. 6 bog. Bryllup, ægteskab og sædelighed.'' 6. udg; 1 udg. 1878-1901. København: Gyldendal, 558 ff.</ref> Det skyldtes dels at det [[Pensum (undervisning)|pensum]], den opvoksende slægt skulle lære, var blevet mangefold forøget, dels at det på landet var vanskeligt at finde egnede [[degn]]e eller læremestre, og man måtte ansætte, hvad der var af muligheder. Der findes i historiske kilder adskillige klager over degne, som næppe kunne læsningens kunst bare nogenlunde flydende, og som ofte var helt uden [[pædagogik|pædagogiske]] evner overfor de børn, de var sat til at undervise. Resultatet blev "den sorte skole", hvor lærdommen blev terpet ind i børnene som endeløs udenadslæren, og at ferle og ris i forbindelse hermed blev pædagogikkens stedfortræder. Der blev næppe lagt større vægt på, om børnene nu også havde forstået noget af stoffet.
| |||