Fotios 1. af Konstantinopel: Forskelle mellem versioner

Fotios var under [[Michael III]] anfører for [[Romerske kejsere|kejserens]] [[Livgarde|garde]] og [[Statssekretær (politisk hverv)|statssekretær]], men tillige så anset for sin [[lærdom]], at man 857 kaldte ham til [[Patriark (titel)|patriarkværdigheden]], uagtet han endnu var [[lægmand]]. Da pave [[Nikolaus I|Nikolaus]] senere forlangte, at [[Ignatios 1. af Konstantinopel|Ignatios]], der før Fotios havde været [[patriark af Konstantinopel]], atter skulle indsættes, sammenkaldte Fotios en [[synode]] i Konstantinopel, der i modsætning hertil lyste Nikolaus i band. Men kejser [[Basilios I|Basilios]] trådte op herimod, da han var forbitret på Fotios, som havde ekskommuniceret ham af kirken, fordi han var kommet på tronen ved at myrde sin forgænger Michael. Basilios afsatte Fotios 857, og en synode i [[Rom]] satte ham i band. Ignatios blev nu atter patriark; men da han døde 877, blev Fotios igen patriark; 886 forjoges han dog atter af kejser [[Leo VI|Leo Filosoffen]]; pave [[Johannes VIII]] ekskommunicerede ham. Fotios forvistes til et [[kloster]] i Armenien og kom ikke mere tilbage til hovedstaden. I lang tid har latinerne set ham (Fotios) som den hovedansvarlige for skismet i nihundredetallet. Men den katolske Francois Dvorniks historiske forskning har på dette punkt retfærdiggjort patriarken, der blev endeligt forsonet med pave Jean VIII{{km}} <ref>↑ François Dvornik, Le schisme de Photius : histoire et légende, éd. du Cerf, coll. « Unam Sanctam » no 19, Paris, 1950, 664 p., rééd. anglaise Cambridge University Press, 1970.</ref>. Senere blev Fotios en af den [[græske kirke]]s [[helgen]]er (med festdag 6. februar).