Forskel mellem versioner af "Mahogni (tømmer)"

130 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
(kosmetisk)
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ)
 
== Forekomst ==
'''Amerikansk mahogni''' ([[Mahogni (Swietenia)|Swietenia]]) vokser naturligt i Mellem- og Sydamerika fra Mexico til Panama, og fra Peru over Venezuela til Brasilien, samt på de Vestindiske Øer. <ref name=autogeneret3>Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 128-129</ref> Både Swietenia mahagoni og Swietenia macrophylla blev introduceret I flere Asiatiske lande da restriktioner blev indført for den amerikanske mahognieksport i 1990’erne. Begge arter dyrkes nu i plantager i blandt andet Indien, Bangladesh, Indonesien og Fiji, således at den primære forsyning af ægte mahogni i dag stammer fra disse plantager.
 
'''Afrikansk mahogni''' ([[Khaya]]) vokser i tropisk Vestafrika fra Liberia i vest over Elfenbenskysten, Ghana, Nigeria og Cameroun i øst til Angola i syd. Andre Khaya-arter vokser i Østafrika, Uganda og Tanzania. Afrikansk mahogni er ikke listet på [[CITES]], men på UICN Red List er træet listet som sårbart træ.<ref name=autogeneret4>Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 108-109</ref>
 
== Egenskaber, udseende og holdbarhed ==
'''Amerikansk mahogni''' ([[Mahogni (Swietenia)|Swietenia]]) har gode styrkeegenskaber og meget lidt svind, god varighed og meget gode bearbejdningsegenskaber. På grund af disse egenskaber, såvel som et smukt udseende, er den amerikanske mahogni ofte blevet brugt til snedkerarbejde. Træet har en middeldensitet på 500 kg/m3, hvilket er noget lettere end Cubansk mahogni. Densiteten er ca. 20% lavere en eg og teaks, og har dermed også lavere styrketal.<ref>Bjarne Lundname=autogeneret3 Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 128-129</ref> Mahogni er stærkt i forhold til sin vægt, og derudover meget stabilt når først det er tørt.<ref name=autogeneret2> Bishop, Peter: 100 Woods. A Guide to Popular Timbers of the World, The Crowood Press Ltd, Marlborough, Storbritannien, 1999, s. 30-31</ref> Holdbarheden er klassificeret som klasse 2 ifølge den europæiske norm EN350. Den har en høj modstandsdygtighed mod trænedbrydende svampe og en holdbarhed (levetid) i det fri på mellem 10 og 25 år uden behandling.<ref name=autogeneret1>[http://www.trae.dk/sporgsmal/hvor-lang-tid-kan-azobe-og-mahogni-holde/ Azobé og mahogni: Hvor lang tid kan det holde? - Træ.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Farven ved ophugning kan variere fra en svag rød-gul farve til en mørkere rød-brun, men i mødet med lys og luft skifter farven efterhånden. Veddets tekstur er ofte finere og mere ensartet end i den Afrikanske Mahogni.<ref> Bishop,name=autogeneret2 Peter: 100 Woods. A Guide to Popular Timbers of the World, The Crowood Press Ltd, Marlborough, Storbritannien, 1999, s. 30-31</ref>
 
'''Afrikansk mahogni''' ([[Khaya]]) er i reglen en lettere, mere grovporet og med en livligere struktur end Amerikansk mahogni. Veddet har en let lyserød farve når det først skæres op, som snart bliver til en mørkere rødbrun. [[Radialsnittet]] har ofte en stribet udseende. Veddets middeldensitet i absolut tør tilstand er 490 kg/m3. Densiteten er ca. 20% lavere end egens, og dermed også styrken.<ref>Bjarne Lundname=autogeneret4 Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 108-109</ref> Holdbarheden er klassificeret som klasse 3 ifølge den europæiske norm EN350. Det er moderat modstandsdygtigt mod trænedbrydende svampe og har en holdbarhed (levetid) i det fri på mellem 10 og 15 år uden behandling.<ref>http: name=autogeneret1 //www.trae.dk/sporgsmal/hvor-lang-tid-kan-azobe-og-mahogni-holde/</ref>
 
== Anvendelse ==
565.786

redigeringer