Ribe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Alfalund (diskussion | bidrag) m Tilføjet forklaring på ripensere |
Større tilføjelse af tekst fra Danhostel beskrivelse, efter tilladelse fra Danhostel Ribe. |
||
Linje 50:
Ribe har bevaret sit gamle bymiljø med [[Ribe Domkirke]] som dets majestætiske vartegn. Mange tusinde turister fra hele verden valfarter hvert år til byen for at opleve købstadens særlige atmosfære. Den gamle by kan let ses til fods.
Navnet "Ribe" kan tilbageføres til det olddanske ''ripa,'' der betyder striber eller strimler, da handelspladsen oprindeligt bestod af mindst 70 smalle jordloder. De var højest på midten med grøfter imellem.
Byen har mange velbevarede gamle bygninger, og mere end hundrede huse i byen er fredede. Danmarks ældste [[rådhus]] ligger på [[von Støckens Plads]] i Ribe. Det kan dateres til [[1496]]. I [[1709]] blev ejendommen købt af byen til rådhus. Byen har Danmarks ældste provinsmuseum. I Ribe centrum står den middelalderlige [[Ribe Domkirke]]. Fra toppen af det karakteristiske tårn er der udsigt over hele byen og oplandet. Ribe kaldes "[[Hvid stork|Storkenes by]]". Storkene har dog kun været på visit de senere år og har ikke ynglet i byen. Byens storkereder klargøres stadigt hvert år. Den [[26. juni]] [[1269]] udstedtes på danehoffet i [[Nyborg]] Ribe Stadsret af kong [[Erik 5. Klipping]]. Loven er kendt under navnet [[Riber Ret]] og for sine strenge domme ("Tak du din Gud, min søn", sagde kællingen, "at du ikke kom for Riber Ret", hun så sin søn hænge i Varde galge).
Den 11.-12. oktober [[1634]] steg vandet i Ribe til 6,1 meter over dagligt vande.
Ribe hørte historisk til de sønderjyske enklaver, dvs. at byen lå i [[Sønderjylland]], men blev administrativt regeret fra det [[Danske Kancelli]] i København. Ribe var således en [[Kongerigske enklaver|kongerigsk enklave]] i Sønderjylland på linje med en række andre enklaver langs Slesvigs vestkyst.
Ribe var frem til [[strukturreformen]] 2007 administrativt centrum for [[Ribe Kommune]], [[Ribe Stift]], og [[Ribe Amt]]. Herefter blev byen en del af [[Esbjerg Kommune]].
Ribe er i år 2014 blevet valgt til Europe's Best Big Time Small Destination af Global Grasshoppers og Hotels.com.
Line 56 ⟶ 65:
== Historie ==
=== Markedspladsen ===
Byens historie går helt tilbage til begyndelsen af 700-tallet, hvor der mellem 704 og 710 blev anlagt en markedsplads ved Ribe Å.
Markedspladsen lå med lange smalle parceller på begge sider af den nuværende Set. Nicolaj Gade, så denne gade kan man kalde Danmarks ældste gågade. De enkelte parceller var adskilt af små grøfter og flethegn.
Det ældste Ribe blev bygget på en stor indlandsklit ved et vadested på nordsiden af Ribe Å. Åen var dengang betydelig mere vandfyldt. Ribes placeringen ved åen gjorde den tidligt til den vigtigste danske havneby på Vestkysten. Herfra kunne man sejle gennem Vadehavet til England, Frisland, Frankerriget og endnu længere væk.
Det er muligvis en en stormand eller en central kongemagt, der anlagde pladsen, da vi ved at den ældste del af Dannevirke er dannet sidst i 600-tallet, hvilket taler for, at der har været en central magt allerede på dette tidspunkt. Det kunne også være frisiske købmænd, der anlagde byen, som den nordligste handelsby blandt flere, de allerede havde anlagt langs vadehavskysten syd for den danske grænse.
Udenlandske købmænd kom sejlende op ad åen for at sælge bl.a. glas, smykkesten og keramik. Vi ved danskerne solgte rav, og store mængder gødning og knogler tyder på, at der blev handlet mad, får og kvæg- og sikkert også slaver. Kristne i udlandet måtte ikke handle med kristne slaver, derfor var det nærliggende at købe slaver i det hedenske Danmark. Købmændene på markedspladsen tiltrak håndværkere. De havde her gode mulighed for at afsætte deres varer.
Store fund fra vikingetiden er gjort i Set Nicolaj Gade og i Ribe Kunst-museums have. Der er fundet mange spor fra
forskellige håndværkere som smed, bronze- støber, skomager, ravsliber, kam- mager og perlemager, samt mange mønter, især Sceattas med
Wodan/monster mønsteret, som sikkert er præget i Ribe.
De første år var markedspladsen ikke i brug om vinteren, og efter hver sæson blev pladsen gjort klar til næste år, ofte ved at der
blev spredt et læs sand. Ved posthuset kan I se et udgravet snit af kulturlag fra markedspladsen, med lag fra de enkelte års markeder. Desuden er der et rekonstrueret perlemagerværksted, da netop et sådant er fundet på dette sted. På museet Ribes Vikinger kan I se fund fra markedspladsen i Ribes Vikingetid. Ingen andre steder kan I se så mange fund fra Danmarks vikingetid som i Ribe.
=== De tidlige vikingers beboelse ===
På den anden side af Set Nicolaj Gade (modsat kunstmuseet) er der fundet enkelte rester af vikingernes huse. Det er små huse, der kunne passe til håndværkere, og som næppe har haft plads til husdyr. Ca. 250 m sydøst for markedspladsen (i Ribelundområdet) er der fundet rester af bebyggelse, der var i brug året rundt. Det drejer sig om stolpebyggede huse i forskellig størrelse, små nedgravede værkstedshuse, en vej, et hegn og en brønd. I flere af disse har der været plads til husdyr.
=== Vikingernes begravelsespladser ===
Lidt nordøst for markedspladsen blev de døde begravet Seminarievej. Her er fundet 30 grave fra 700-tallet. Der er fundet enkelte andre grave lidt syd for disse. Det er naturligvis hedninge, der er begravet her. Langt de fleste er brandgrave i en nedgravning i jorden. Kun få indeholder andet end bålrester og brændte ben, men der er også fundet enkelte urnegrave, der alle indeholder gravsgaver. Der er fundet kamme, hesteudstyr, nøgler, knive, glasperler m.m. Midt på gravpladsen er der fundet rester af en
død hest hvilket kunne tyde på hesteofringer.
=== Bygrøft og vold ===
I første halvdel af 800-tallet gravede man en bygrøft rundt om Ribe. 2-3 meter bred og med en lille jordvold på indersiden. Den var
uden vand. Det afgrænsede byområde var ca. 100.000 kvadratmeter. Det har nok været sådan, at inden for grøften gjaldt byens love, rettigheder og pligter. Markedsfreden garanteredes af kongen og de handlende betalte en afgift som modydelse. I 900-tallet blev grøften erstattet med en én meter dyb og otte meter bred voldgrav. Desuden har der været en vold af græstørv.
=== Ansgar og kristendommen ===
Med de tyske handelsforbindelser kom også den kristne mission til Danmark. I ca. år 860 fik Ansgar af den danske konge lov til at
oprette en kirke i Ribe. Ved gartneriet på Ribelund har man fundet 15-16 begravelser fra ca. 900.
Senest har man i 2008/12 fundet et stort antal kristne begravelser lige syd for domkirken. Det er nogle af de første kristne begravelser i Danmark, da de stammer fra perioden fra 800-tallet til ca. 1050. Desuden er ligene begravet øst/vest og uden gravgaver.
Arkæologerne er overbeviste om, at de at de har fundet kirkegården til Ansgars kirke. I 900-tallet bliver Ribe bispesæde. År 948
omtales den første biskop af Ribe, Leofdag, om hvem der fortælles, at han blev dræbt af de vilde hedninge.
Ribe nævnes flere gange i 900- og 1000-tallet i kirkelige sammenhænge, men arkæologerne har ikke fundet ret meget fra denne periode.
=== Middelalder ca. år 1050 til 1536 ===
Først ved starten af middelalderen dukker der igen mange fund op i Ribe - da havde byen bredt sig især på sydsiden af åen, og der var
nu tale om en todelt by.
1 1100-tallet var der et økonomisk opsving i Europa og Ribe fik en ny chance som forbindelsesled mellem Skandinavien og
resten af Europa. Vi ved hvordan enkelte af husene har set ud på dette tidspunkt fra en udgravning ved Rosenallé. Husene var 15 til
18 meter lange og ca. 5 meter brede. De lå med gavlene ud til vejen.
Man byggede nu en ny stor voldgrav længere mod øst. Graven var 8-11 m. bred og 2 meter dyb. Dele af voldgraven var vandfyldt. En
græstørvsvold bag graven var ca. 8 meter bred. Øverst på volden har der sikkert stået en palisade af træ, så man har skullet over 7-
9 meter i højden for at trænge ind i byen. Forsvarsværket gik fra Ribe Å i syd til Tved Å i nord, og byen har været svær at indtage.
=== Storhedstid, Ribe Domkirke og Riberhus ===
I 1100-tallet blev Ribe Domkirke bygget. Der blev også bygget 4 sognekirker - 2 på nordsiden af åen og 2 på sydsiden.
Kongeborgen Riberhus omtales for første gang.
Ribes storhedstid var fra ca. 1200 til år 1535. Ribe var porten mod vest, og skulle man til udlandet, rejste man ud fra Ribe.
Toldregnskabet fortæller om den store eksport af okser og heste. Byen var et samfund præget af håndværk og stor handel.
Talrige kirkelige institutioner rejste sig og der blev bygget dæmning over åen (Dæmningen er den nuværende gågade:
Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen). Den vigtigste indfaldsvej i vikingetiden gik ad Sønderportsgade, forbi
Set. Catharinae over åen til Ribe Kunstmuseum, nu blev byens foretrukne strøg og dermed byens hovedgade denne
dæmning, hvor købmændene byggede deres gavlhuse tæt ved siden af hinanden, på de eftertragtede og dyre byggegrunde.
På Ribes bløde undergrund var bindingsværk en god konstruktion, fordi den bedre kunne give efter for sætninger i jorden, så gavlhuset
i bindingsværk var købmændenes foretrukne hustype. Kanalen syd om byen blev forbundet med
Riberhus’ voldgrav og havnen blev flyttet til Skibbroen. Den sydlige del af byen dominerede nu - forskanset bag borg, vand og byporte.
Den sydlige bydels huse og gader ligger på op til 5 meters affald - især fra 1100-tallet og 1300-tallet. En gang lå Domkirken over
omgivelserne, i dag ligger den 1,5 meter under gadehøjde.
Meget tyder på, at en del af ophobningen er sket bevidst som følge af stormflodstruslen. Der er fundet mange velbevarede ting i denne
affaldsophobning, også ting, der vidner om en stor udenrigshandel. Handelsruterne lignede vikingetidens handelsruter.
=== Reformationen år 1536 og bybranden år 1580 ===
Den lutherske reformation gennemførtes i Danmark i 1536. Kongemagten kunne sætte sig i besiddelse af den katolske kirkes store
rigdomme. Af Ribes tidligere 10 kirker og 4 klostre fik kun 2 lov at bestå. Ribe Domkirke blev
stående som bispe- og sognekirke og Sortebrødrenes Kirke som Set. Catharinae sognekirke og deres kloster som byens
hospital. Byens velhavende købmandsstand drev fortsat omfattende kreaturhandel med Tyskland og Nederlandene. Den store bybrand i 1580, hvor 11 gader og i alt 213 ejendomme mellem Skibbroen og Domkirken nedbrændte, medførte ikke et stop i velstanden. Genopførelsen af byen var stort set afsluttet omkring år 1600. En almindelig udformning efter branden kan ses i Ebbe Mogensens gavlhus fra 1583 (en del af Quedens Gaard). Ud til gaden lå indgangen. Bag denne "Framgulvet", der var entré og handelsbod. Ved siden heraf lå "Døms", som var familiens daglige opholdsrum og bag dette køkkenet. Sengene var alkover i dømset. Denne 3-rums enhed lå i gadehøjde. Bag denne opførtes en halvhøj kælder, hvorover lå "Storstuen", som var familiens repræsentative festrum. Øvre etage tjente til lager og soverum til tjenestefolk.
Handelen fortsatte i Ribe efter reformationen. Der boede mange lærde og dygtige personer i byen, og flere kom til, fordi mange af landets rige mennesker lod deres børn uddanne i Ribe. Ribe eksporterede veluddannede købmænd, rådmænd, præster mm til mange af Danmarks større byer. Om menigmand ved vi nærmest kun det, der står i retsprotokollerne. De rige blandede sig nødigt med dem, men det var bl.a. i denne periode de mange hekseprocesser sted. Fra 1572 til 1652 var der 12 i Ribe. Den mest kendte var sagen mod Maren Splids (1640).
=== Pest, Svenskekrigene og tilbagegang ===
1600-tallet i Ribe blev præget af store stormfloder, pest og svenskekrigene. Byen erobredes af fremmede tropper, og slottet gik i forfald. Kongen var en sjælden gæst i byen. 11660 indførtes Enevælden i Danmark. Magten blev koncentreret i København, som nu blev Danmarks vigtigste by. Søhandelsruteme blev omlagt, da der nu blev bygget skibe, der kunne sejle omkring Skagen. Ribe var ikke længere den vigtige by, den havde været i vikingetid og middelalder. De næste århundreder var økonomisk fattige for Ribe.
== Ribe i nyere tid ==
Omkring 1850 blev de første industrier bygget i Ribe f.eks. en bomuldsfabrik. Ribes købmænd engagerede sig i skibsfart og prøvede at genskabe Ribe som havneby. Men tilsanding gjorde tiisejlingsforholdene for dårlige. Man var kommet for sent i gang med at forbedre dem.
I 1868 placeredes Danmarks nye Nordsøhavn i Esbjerg, og jernbanen førtes direkte dertil. Desuden blev krigen i 1864 med tabet af
Sønderjylland katastrofal for Ribe. Selv om Ribe forblev dansk, kom grænsen til at ligge 5 km syd og øst for byen. Oplandet var
reduceret, og udviklingen gik i stå. Et forsøg på et opsving i byens industri i 1920’erne lykkedes heller ikke, og flere på dette tidspunkt etablerede større virksomheder lukkede og flyttede - kun jernstøberiet overlevede. For at skaffe byen indtjeningsmuligheder, placerede myndighederne en række institutioner i Ribe. 1 1907 et forsorgscenter, i 1908 et nyt amtssygehus ogi 1911 lærerseminariet.
Omkring år 1900 gik redaktør Willemoes i spidsen for bevarelse af byens historiske udseende. I 1899 dannedes en turist- og bevaringsforening, og i 1963 vedtog Ribe Kommune bestemmelser for at bevare hele den gamle bykerne. Ribe har i dag mere end 100 fredede huse. Interessen og arbejdet med bevarelsen af Ribes mange gamle huse har betydet, at turismen i dag er byens største indtægtskilde. Ribe blev i 2007 lagt sammen med Esbjerg og Bramming Kommuner til nuværende Esbjerg Kommune. Ribe Amt er nedlagt og Ribe er kommet med i Region Syddanmark. Mange arbejds- og studiepladser er gået tabt.
Nationalpark Vadehavet blev indviet 2010, og Hovedengen er en del af Nationalpark Vadehavet, og turismen vil naturligvis i fremtiden få en endnu større betydning for Ribe og Esbjerg kommune.
Miljøministeret har i 2013 indstillet Nationalpark Vadehavet til UNESCO Verdens Naturarv
== Demografi ==
| |||