Blåsyre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Simeon Dahl, fjerner ændringer fra 194.177.251.94 (diskussion | bidrag) |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: alken → alken (kulbrinte), abrikos → abrikos (frugt) |
||
Linje 58:
Cyanidioner kan adderes til [[keton]]er, hvorved der dannes [[cyanohydrin]]er. Denne reaktion foregår ved syntesen af [[aminosyre]]r, bl.a. den essentielle aminosyre [[methionin]].
HCN kan også adderes til [[alken (kulbrinte)|alken]]er, hvorved der dannes [[nitril]]ler. Denne reaktion kaldes hydrocyanering.
== Forekomst og anvendelse ==
[[Frugt]]er der har kerner, såsom [[kirsebær]], [[abrikos (frugt)|abrikos]]er, [[Mandel|bittermandler]] og [[æble]]r, indeholder små mængder af cyanohydriner, som f.eks. mandelonitril, hvorfra der langsomt frigives blåsyre.<ref>{{cite journal | author= J. Vetter| title= Plant cyanogenic glycosides | journal=Toxicon. | year= 2000 | volume=38 | pages=11-36|doi=10.1016/S0041-0101(99)00128-2 }}</ref><sup>,</sup><ref>{{cite journal | author= D. A. Jones | title= Why are so many food plants cyanogenic? | journal=Phytochemistry | year= 1998 | volume=47 | pages=155-162 |doi=10.1016/S0031-9422(97)00425-1 }}</ref>
Blåsyre anvendes bl.a. til insektgifte (f.eks. [[Zyklon B]]), [[sprængstof]]fer, [[maling]] og, i [[USA]] ved udførelsen af [[dødsstraf]] i gaskammer.
| |||