Ligsyn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Ligsynsloven og dens baggrund, frygten for at blive levende begravet. |
Pugilist (diskussion | bidrag) →Ligsynsloven og frygten for at blive levende begravet: flertydige links |
||
Linje 4:
== Ligsynsloven og frygten for at blive levende begravet ==
Frygten for at blive levende begravet, selv om man kun var "skindød", <ref>http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Retsmedicin/skind%C3%B8d</ref> var i 1700- og 1800-tallet så udbredt, at kgl. [[Forordning (Danmark)|forordning]] af [[1832]] fastslog, at dødsfald altid skulle attesteres af en læge. Var man i tvivl, om personen nu vitterlig var død, var det tilladt at skære hans/hendes håndled over. Dette blev gjort efter [[B.S. Ingemann]]s død, da man ville forsikre sig mod en fejltagelse. <ref>Einar Stig Askgaard: ''H.C. Andersen'' (s. 74), Odense bys museum 2005, Grønlunds forlag, ISBN 87-87162-21-0</ref>
Også [[H.C. Andersen]], [[Alfred Nobel]] og komponisten [[Chopin]] frygtede for at blive levende begravet. Omkring [[1790]] fik grev Ferdinand af [[Braunschweig]] konstrueret den første sikkerhedskiste, med vindue til at slippe lys ind, og et rør for lufttilførsel. To nøgler syet ind i en lomme i grevens ligskjorte - en til kisten og en til graven, så han selv kunne låse sig ud. <ref>https://thechirurgeonsapprentice.com/2013/06/26/buried-alive-19th-century-safety-coffins/</ref> I [[1798]] havde den tyske [[præst]] P.G. Pessler som sikkerhedsforanstaltning foreslået, at alle kister skulle kobles til [[kirkeklokke]]rne. En bevægelse i en kiste ville få klokkerne til at kime. Forslaget blev dog vraget med tanke på alle de reb, der skulle trækkes på kryds og tværs over [[kirkegård]]en. I [[1822]] lancerede Adolf Gutsmuth en type sikkerhedskiste forsynet med et rør, som stak op af graven, sådan at den skindøde kunne råbe om hjælp, og i påvente af at graves op, få mad og drikke ned gennem røret. Dr. Gutsmuth lod sig begrave i sin egen opfindelse for at demonstrere, at kisten virkelig fungerede som tænkt. <ref>http://altomhistorie.dk/artikler/levende-begravet</ref>
Indtil [[1977]] havde ligsynsloven en sekstimers-regel, med påbud om, at den døde ikke måtte flyttes fra sit dødsleje før minimum seks timer efter dødsøjeblikket, netop for at undgå tilfælde af skindød. Men dette komplicerede muligheden for [[transplantation]]er, sådan at man i stedet fik et påbud om ikke at opbevare liget unødigt efter, at der er konstateret sikre dødstegn, dvs stivhed (''rigor mortis'') og dødspletter (misfarvning). Afdøde opbevares normalt på sygehusets ligstue i fire til otte timer, inden en læge endeligt fastslår døden. I mellemtiden har den døde en klokkestreng forbundet til hånden eller tåen, som sætter en [[alarmsystem|alarm]] i gang ved bevægelse. <ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvordan-undg%C3%A5r-man-skind%C3%B8de-bliver-begravet</ref>
== Noter ==
| |||