Bogø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m →Landbrug: fix note |
Steenth (diskussion | bidrag) m fix url |
||
Linje 44:
Hovedgaden afsluttes i nord af den hvidkalkede præstegård fra 1923 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt [[Einar Ørnsholt]]. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade.<ref>"Nye præstegaarde" i ''Architekten'', XXVIII bind, København 1926, side 331-326.</ref> Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Den ligger ved en stor forplads med træer og udsigt til farvandet nord for Bogø, samt [[Bogø Kirke|Bogø kirke]] og [[kirkegård]] bag kirkegårdsmuren.
Kirken er en middelalderlig langhuskirke. Et våbenhus i syd og tårnet i vest med sydvendt trappehus er begge opført i munkesten i sengotisk tid.<ref>Danmarks kirker, VI, bind 2 (1933-35), s. 1029 -1034.[http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/bogoe-kirke/ danmarkskirker.natmus.dk]</ref> De øverste ca. seks meter af kirketårnet er så sent som i 1868 tilbygget med små mursten, såkaldte Flensborgsten, bl. a. for at tårnet bedre kunne tjene som sømærke. Tårnet er 16,4 m højt.<ref>Bogø [http://www.fanefjordkirke.dk/kirkerne/bogoe-kirke/ Kirke]</ref>
En yngre bydel mellem havnen og den ældste bykerne rummer [[forsamlingshus]], [[kro]] og [[brugs]], samt oprindelig også [[bank]], [[avis]][[redaktion]] og et [[el-værk]]. Området omkring [[Bogø Kostskole]]s hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de [[herregård]]slignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne, fredede område med [[Bogø Vindmølle|Bogø mølle]] fra 1852 og Møllegården, markerer rumligt overgangen mellem ældre og ny by.
| |||