|
[[File:Typhoid feverI.gif|thumb|Oversigtskort over udbredelsen af Tyfus. Grøn er høj udbredelse og gul er delvis udbredelse.]]
'''Tyfus''' ([[lægelatin]] ''Febris typhoidea''), (ikke at forveksle med plettyfus, som skyldes ''Rickettsia'' arter) som er en kraftig [[Sepsis|blodforgiftning]], er den mest alvorlige af [[salmonella]]infektionerne, som skyldes bakterien ''Salmonella typhi''.
Sygdommen skyldes en særlig salmonella[[bakterie]] (''S. typhi''), som overføres gennem forurenet mad og drikke. Sygdommen viser sig ofte først med vedvarende, høj [[feber]], som senere kan ledsages af kraftig [[diarré]]. Sygdommen kan være livstruende, hvis den ikke behandles med [[antibiotika]]. Tyfus optræder hyppigst i [[Asien]] og [[Afrika]].
Under [[2. verdenskrig]] var tyfus også udbredt i [[Europa]], bl.a. i de tyske [[koncentrationslejr]]e og de russiske [[Gulag]]lejre.
== Plettyfus ==
{{uddybende|Plettyfus}}
Plettyfus (''typhus exanthematicus''), også kendt som krigstyfus eller hungertyfus, overføres fra menneske til menneske med krops[[lus]]. Smitte kan ske via lusenes afføring, hvis afføring kommer ind i åbne [[sår]]. Da lusene bider, og mennesker naturligt har en tendens til at kradse med neglene på grund af kløe, er forudsætningen for sårdannelser tilstede. [[Inkubationstid]]en ligger på en halv snes dage, men kan være kortere. Sygdommen udvikler sig med [[feber]] op til 40 grader, kulderystelser, opkastninger og hovedsmerter. Efter 4-5 dage kommer der udslæt i form af runde, lyserøde pletter på krop, arme og ben. Sygdommen kulminerer i anden uge, hvor den syge bliver sløv og plages af hallucinationer og angst. Herefter aftager sygdommen, feberen falder, og i løbet af 2-2½ uge er sygdommen overstået. Dødeligheden er 15-20% og er mindre hos børn og unge, men dødeligheden kan nå op til 70-80% for gamle og svage.<ref>http://runeberg.org/img/salmonsen/2/23/0987.pdf Salmonsen</ref>
En epidemi af plettyfus ramte Vestdanmark i 1659 især i egnene omkring [[Kongeåen]], men omfattede hele Østjylland og Fyn med omliggende øer. Den var medbragt af polske hjælpetropper, der var kommet til Jylland for at kæmpe mod de svenske tropper, som havde besat store dele af landet. Polakkerne afbrændte adskillige gårde, hvilket blev opfattet af samtiden som en hærgning, men som måske var et forsøg på at begrænse og bekæmpe sygdommens spredning.<ref>Lassen, især s. 49-54</ref>
== Kendte personer, der er døde af sygdommen ==
|
